S_BogenOmLangebro

godt kan lide«. Billedet a f broen indleder novellens følgende dramatiske handling. Helten redder med fare for sit eget liv en ung pige, der h a r søgt døden i de kolde bølger. M an bærer hende til Bomhuset, hvor der sidder nogle halvfulde fiskere og svirer. H e r vil m an først afvise den druknede og henvise til Dronehuset, men billedet skifter ved beretningen om den dristige redningsdåd. Bomhuset va r endnu i »mands minde« kendt som be­ værtning, søgt a f både høje og lave. Også D rachm ann h a r prist stemningen i det fordringsløse værtshus, ligesom han, der i sin barndom havde boet på Christianshavn, i det hele taget havde en forkærlighed for det særprægede og gammel­ dags kvarter med dets omgivelser: Paa Kristianshavn med den grønne Vold en skælvende Foraarssol skinner, paa Udsigten ud over Kalvebodstrand-

Udsigt ved Langebro. Maleri fra 1846 i Bymuseet af P. C. Skovgaard. Til venstre bom ­ huset og til højre bag broen Rysensteens Badeanstalt.

kunde tydeligt skimte Pæleværket, som fra denne Side inde- slu tter K jøbenhavn , og de enkelte Stykker Driviis, som fulgte med Strømmen. Inde i Byen stred Lygteskinnet endnu med M aanen om Overmagten, og denne Blanding a f for- skjelligt Lys gjorde en ganske egen Virkning. Paa det høieste Punk t a f Broen standsede jeg, for a t betrag te den øde, rast­ løse Strøm , der væltede sig under os og skummede imod Bommen, som om Aftenen bliver lukket for Gjennemfarten. Jeg holder meget a f Langeb ro ; enten det er Dag eller Nat, lyst eller mørkt, h a r det Sted noget særegent hos sig, som jeg

paa alle Barndommens Minder. Halvt hollandsk lever den lille By - fra Stor-Staden skilt ved en Strøm, saa bred, som Langebroen er lang, sit Liv i en Fortids Drøm.

Men det digt er dog først skrevet omkring sidste å rh u n ­ dredskifte, dengang den ny tid var begyndt a t vokse det lille samfund på den anden side havneløbet tæt ind på livet. 23