S_BogenOmLangebro

De gam le tømm erp ladser langs To ldbodgaden udfor Ama- lienborg-kvarteret ønskede m an nedlagt, a f hensyn til det b randfarlige naboskab, de v a r for flådens leje, men de nye foretrak m an an lag t således, a t byen sam tidig blev udvidet, og a t denne udvidelse kom indenfor volden. Det kunne kun ske ved, a t voldlinjen blev ændret, og Gedde, den samme forøvrigt, som havde givet tegning til Langebro , udarbejdede et projekt i denne retning. T ømm e r­ pladserne skulle som sagt anbringes ved Langebro, tværs over Rysensteens Bastion og K igkure ud i K alvebodstrand , mens fæstningsværkerne både p å Københavns- og Christians- havnssiden blev lag t i en bue udenom , tværs over sejlløbet. Projektet v and t im id lertid ikke bifald. M an indvend te, at »det vilde standse den rap ide Strøm i H avnen og derved b i­ drage til dens Forurening , bringe F laaden og Skibene til Forraadnelse ved a t holde det tilløbende ferske (o: friske) V and tilbage i H avnen (hvorpaa K ron stad t i Rusland kan tjene til et stort og kendeligt Eksempel) og befænge H avnen med O rm e, hvorhos Opfyldningsomkostningerne vilde blive utrolig excessive«. Desuden ville tømmerp ladserne he r frem ­ byde brand fa re for såvel M aterialgå rden som bygningerne på Slotsholmen. Det endte da med, at de blev an lag t på en allerede tidligere udpeget plads ved Dronningens Enghave på opfyldt terræn i stranden udenfor volden. »Langebroe . . . tilhø rer Fæstningen, dens Slagbom aabnes

S. C. Geddes plan fra 1754 til anlæg af de nye tømmerpladser. D et udførte p rojekt an­ givet med o ptrukne, det ikke udførte med svagere linjer. O riginal i Rigsarkivet. 14