S_BogenOmLangebro

Gam le topografer siger da også, a t Langebros røde farve gav den en særlig anseelse, ikke m indst i forbindelse med dens antagelige længde. Som Christianshavns historiker præ­ sten P a ludan skrev: »I Længden eller den horizontale Linie h a r Langebroe samme M aal som Møensklint i Høiden eller den verticale«. Langebro lå dengang ud mod det åbne Kalvebodsund, som da bred te sig, hvor der nu ligger udstrak te bykvarterer både det på Islands Brygge og det omkring Politigården. Hele Godsbanegården ligger jo da også p å opfyldt terræn i Kalve­ bodstrand . Broen lå dog indenfor voldlinjen og fo rband t voldgaden p å sjællandssiden - Sønder Voldstræde sagde man dengang - med voldgaden på Christianshavn. Den lå faktisk i lige flugt med den nuværende Langebrogade, der først sent blev en regulær gade, hvilket naturligvis hang sammen med, at Langebro kun undtagelsesvis, navnlig n å r Knippelsbro skulde hovedrepareres, tjente den almindelige færdsel. De nye tømmerpladser ved Langebro E t forvarsel om den lang t senere følgende udvikling var den tømmerhavn , som i 1755 blev an lag t i broens naboskab, dog hinsides volden og mere imod nord. Men der var en overgang tale om, a t tømmerpladserne skulle have været p la ­ ceret um idde lba rt ved Langebro.

Udsnit af Geddes perspektivkort over København fra 1757. M idt i billedet Langebro fra 1749. På Københavnssiden ses Blaataarn og materialgårdene samt en del af Slots­ holmen med Christian IVs bryghus. O riginal i Bymuseet. 13