S_BogenOmLangebro

J / j i

■„ f

ft'e k flc n f *'"■ * $ J u ttü i J n t.r // V * •

(Ih *

Frederik IVs befaling til udførelse af en vindebro på den i 1722 ombyggede Langebro. O riginal i Rigsarkivet. 11

forveksles med sin mere berømmelige navne på Københavns Slot. H e r er tale om det arresthus, der blev bygget udfor R y ­ sensteens Bastion o. 1700, og hvis bedrøvelige rester forøvrigt den dag i dag kan beses bag Vester Voldgade nr. 131. Ny Langebro bygges 1749 Der h a r også eksisteret en tegning til Langebro 1722, men den kendes ikke mere. M an h a r derimod den nydeligste a n ­ lægstegning til den næste Langebro fra 1749. Det v a r vistnok første gang den lange »Communications-Bro« skulle gøre tjeneste som reservebro. Broklapperne på Knippelsbro skulle fornys, og m ag istraten havde ansøgt om, »at Amager-Vog­ nene tilkommende F o raa r m aatte en 3 Ugers T id have deres Passage« over den lange bro. M an havde regnet med, at selvom den nok »formedelst Tømmerets Forraadnelse var meget forfalden«, så kunne den alligevel repareres og holde et p a r å r endnu »for R idende og Gaaende«. M en med kørende trafik, de tunge torvevogne, gik det ikke, og m an besluttede at bygge en ny bro, 274 alen lang og 614 alen b red a f ny t egetømmer. Den samlede anlægssum kom på 6028 rd lr. 44 skilling, hvoraf de 131.88 gik til malerløn. Hele broen, vindebro, stenkister og rækværk inklusive, skulle anstryges med b run rød oliefarve og stafferes med hvidt, men »det høje kgl. Chiffer og Aarstal« forgyldes.

Udsigt fra Christianshavn mod København med Langebro til venstre i billedet. Broen fø re r over til Rysensteens bastion, bag hvilken man i venstre billedkant ser Frederiks­ berg Slot! Billedet er naturligvis fortegnet. Maleri o. 1748 af Rach og Eegberg i N a tio ­ nalmuseet. Den blev altså forsynet med en vindebro, til afløsning a f den tidligere over en alt for snæver gennemsejling, så snæver, a t »baade H amm ere og Bjælker m aa tte tages helt ned, n aa r større Skibe skulde løbe igennem«. Sam tidig blev der ogsaa an lag t to »kigkurer«, eller som man populæ rt sagde: køkkenkurve, to murede skanseanlæg på hver sin side a f og ud til sejlløbet, to fremskudte uden ­ værker. H vad angå r det nævnte B laataa rn , så må det ikke

12

Gam le topografer siger da også, a t Langebros røde farve gav den en særlig anseelse, ikke m indst i forbindelse med dens antagelige længde. Som Christianshavns historiker præ­ sten P a ludan skrev: »I Længden eller den horizontale Linie h a r Langebroe samme M aal som Møensklint i Høiden eller den verticale«. Langebro lå dengang ud mod det åbne Kalvebodsund, som da bred te sig, hvor der nu ligger udstrak te bykvarterer både det på Islands Brygge og det omkring Politigården. Hele Godsbanegården ligger jo da også p å opfyldt terræn i Kalve­ bodstrand . Broen lå dog indenfor voldlinjen og fo rband t voldgaden p å sjællandssiden - Sønder Voldstræde sagde man dengang - med voldgaden på Christianshavn. Den lå faktisk i lige flugt med den nuværende Langebrogade, der først sent blev en regulær gade, hvilket naturligvis hang sammen med, at Langebro kun undtagelsesvis, navnlig n å r Knippelsbro skulde hovedrepareres, tjente den almindelige færdsel. De nye tømmerpladser ved Langebro E t forvarsel om den lang t senere følgende udvikling var den tømmerhavn , som i 1755 blev an lag t i broens naboskab, dog hinsides volden og mere imod nord. Men der var en overgang tale om, a t tømmerpladserne skulle have været p la ­ ceret um idde lba rt ved Langebro.

Udsnit af Geddes perspektivkort over København fra 1757. M idt i billedet Langebro fra 1749. På Københavnssiden ses Blaataarn og materialgårdene samt en del af Slots­ holmen med Christian IVs bryghus. O riginal i Bymuseet. 13

De gam le tømm erp ladser langs To ldbodgaden udfor Ama- lienborg-kvarteret ønskede m an nedlagt, a f hensyn til det b randfarlige naboskab, de v a r for flådens leje, men de nye foretrak m an an lag t således, a t byen sam tidig blev udvidet, og a t denne udvidelse kom indenfor volden. Det kunne kun ske ved, a t voldlinjen blev ændret, og Gedde, den samme forøvrigt, som havde givet tegning til Langebro , udarbejdede et projekt i denne retning. T ømm e r­ pladserne skulle som sagt anbringes ved Langebro, tværs over Rysensteens Bastion og K igkure ud i K alvebodstrand , mens fæstningsværkerne både p å Københavns- og Christians- havnssiden blev lag t i en bue udenom , tværs over sejlløbet. Projektet v and t im id lertid ikke bifald. M an indvend te, at »det vilde standse den rap ide Strøm i H avnen og derved b i­ drage til dens Forurening , bringe F laaden og Skibene til Forraadnelse ved a t holde det tilløbende ferske (o: friske) V and tilbage i H avnen (hvorpaa K ron stad t i Rusland kan tjene til et stort og kendeligt Eksempel) og befænge H avnen med O rm e, hvorhos Opfyldningsomkostningerne vilde blive utrolig excessive«. Desuden ville tømmerp ladserne he r frem ­ byde brand fa re for såvel M aterialgå rden som bygningerne på Slotsholmen. Det endte da med, at de blev an lag t på en allerede tidligere udpeget plads ved Dronningens Enghave på opfyldt terræn i stranden udenfor volden. »Langebroe . . . tilhø rer Fæstningen, dens Slagbom aabnes

S. C. Geddes plan fra 1754 til anlæg af de nye tømmerpladser. D et udførte p rojekt an­ givet med o ptrukne, det ikke udførte med svagere linjer. O riginal i Rigsarkivet. 14

Bystyret hævder broens nødvendighed for militæret

derfor ikke for K jørende og R idende, uden det M ilitaire ta ­ ger Vei herover eller and re Vedkommende reqvirere dens Aabning. For G aaende er her alligevel en beqvem Gang til Byens vestre Egn, og særdeles om Sommeren behagelig«. Førnævnte P a ludan skrev således i 1791, året før, at der blev ind led t en ny epoke i Langebros historie. Langebros militære epoke slutter 1792 blev der a tte r tale om en hovedreparation afKn ippelsbro , og spørgsmålet om reservebroen Langebros soliditet således a tte r ak tuelt. Lra militær side blev det hævdet, at broen igen v a r så forfalden, at den snart m å tte bygges helt om, men at m an ingen lyst havde til at påtage sig bekostningen, da broen ikke mere v a r nødvendig for fæstningen. Og magistraten, der på sin side påstod, a t broen absolut ikke kunne undværes, viste ikke større tilbøjelighed til at ville påtage sig udgifterne. M an søgte de rpå at vælte disse over på havnekommissionen men med samme held. Der blev så nedsat en kommission, der dels skulle tage stilling til, om fæstningen virkelig kunne undvære broen, og dels undersøge om den iøvrigt va r uun d ­ værlig a f hensyn til kommunikationen mellem København og Christianshavn, hvilket altså allerede va r blevet hævdet fra stadens side - sam t endelig foreslå, hvordan udgifterne til vedligeholdelsen frem tidig skulle skaffes.

Ellers va r det jo sagkundskabens mening, man ønskede at få frem ved henvendelser til staden og de militære myndig­ heder. Datidens borgerrepræsentation, »de 32 mænd«, veg dog ikke tilbage for a t ud ta le sig også om broens nødvendig­ hed for militæret, om den usikkerhed det ville medføre for alle militære dispositioner på Amager, »naa r alting skal ankomme paa, a t denne ene Bro er i b rugb a r S tand«, at det ville være både vanskeligt og bekosteligt a t fragte såvel infanteri som artilleri over på »en i Hast an lag t Flydebro«, og det hævdedes endelig, »at den lange Fred og Rolighed, R igerne h id ind til haver været velsignet med, ikke er nogen sikker Borgen for sammes bestandige Nærværelse, og at i uroligere T ide r Omstændighederne kunde indløbe, da en a fb ru d t K ommun ikation kunde vise sig med farlige Følger«. Men modsat dette va r Københavns komm andan t, general H u th , a f den mening, a t militæret udmærket kunne undvære broen, ja , at den i krigstilfælde ikke ville være til nogen nytte som »communikation« mellem fæstningsværkerne, fordi en fjende, der havde sat sig fast ved K alvebodstrand, altid kunne gøre færdselen over den usikker. De 32 mænds ord havde jo mere vægt, n å r det g jald t at bevise Langebros betydning i den almindelige samfærdsel, 15

at m an ikke kunne lade trafikken mellem K øbenhavn og Christianshavn bero på den ene bro, der tid efter anden m å tte undergå langvarige repa ra tione r, og i ildebrands- tilfælde »m aatte Christianshavn sættes i øjensynlig Fare, n a a r B randansta lte rne ikke straks kunde komme dem til Hjælp, og Hus- og Grundejendommenes Forringelse p aa Christianshavn dermed opkomme, hvis Værdi for den største Del m aa tte forsvinde fra det Øjeblik, en nu a fb rud t K om ­ mun ikation med K øbenhavn tru e r med Usikkerhed«. M ag istraten gjorde de 32 mænds ord til sine og unde rstre ­ gede yderligere nødvendigheden a f en reservebro, fordi »O verfart med Baade eller and re Fartø jer, F lydebroer, Pon ­ tons« i påkommende tilfælde ville være et langsommeligt og bekosteligt befordringsmiddel. M en da det så skulle afgøres, hvem der skulle betale, ja , så fik p iben en anden lyd. De 32 mænd henviste til den b e ­ kendte sag, »at i enhver S tat a f Nødvendighed v a r ind re tte t adskillige Departemen ts, hvo raf ethvert var tildelt sin Andel afpub likk e Ind tæg ter og Udgifter . . .«. Stadens egne m id ler va r i forvejen utilstrækkelige, »idet dens Ø vrighed og Politi skal lønnes deraf, Veje og publikke Bygninger og In d re tn in ­ ger d e ra f vedligeholdes«, og da Langebros vedligeholdelse først va r lagt unde r et ande t departem en t, ville »det anførte Spørgsmaals Besvarelse saaledes falde a f sig selv, a t Staden kan p aa ingen M aade indlade sig i vedkommende Udgifter«. 16

Langebro i privat entreprise

Så billigt kunne byen nu alligevel ikke slippe. Efter videre forhand linger blev udgifterne til frem tidig vedligeholdelse fordelt med lige store dele på militæret, havnevæsenet og staden. Ingen a f p a rte rne ville dog påtage sig a t overtage a rbejdet mod refusion fra de andre, men så tilbød hofarki­ tekt K irkerup at påtage sig vedligeholdelsen for de følgende 20 år. H an skulle så have udb e ta lt det fastsatte beløb, ialt 600 rigsdaler årligt. Hvis Kn ippelsbro v a r und e r repa ra tion , skulle passagen være fri. Ellers skulle alle, und tagen m ilitær­ personer, betale bropenge, og der skulle anvises K irkerup plads til bolig for den mand , som skulle opkræve dem, ved »en a f Enderne«. Det blev p å Christianshavns-siden, a t Bomhuset blev opført, og taksterne v a r for en vogn med svært læs fastsat til 6 skilling, for en k a re t eller chaise til 4 og for en tom arbejdsvogn eller en ry tte r til 2 skilling. K irkerup skulle også kunne tage sig be ta lt efter samme tax ter, som g ja ld t for Knippelsbro, a f de fartøjer som passe­ rede, og for hvilke vindebroen skulle trækkes op. M en et p a r å r senere fik Langebro endnu en bomm and . H an skulde opkræve den lovbefalede afgift a f det »hvide Gulv- og Strøesand«, de r i hine tide r blev indført til byen i så store mængder, a t »P ram - og S tenfører-Lauget« som forpag ter a f afgiften havde fået lov til a t lægge en bom ved broen.

Havnevæsenet overtager adm inistrationen K on trak ten med K irke rup blev hævet nogle år før dens u d ­ løb, nem lig 1811, p å foran ledn ing a f hans arvinger, han var død i 1810, og vedligeholdelsen blev derefter p å lag t havne ­ væsenet, der til gengæld skulle oppebære passagepengene og de årlige b id rag fra staden og militæret. Også udgifterne til en hoved repa ra tion i 1814 blev pålignet de sædvanlige b i­ d ragydere, og mag istraten , der søgte a t vælte udgiften fra sig, fik en næse, »da det jo m aa tte være Stadens Pligt a t holde de Broer vedlige, som qre an lagte til dens Indvaaneres Nytte« O g hvad angik de årlige vedligeholdelsesudgifter gik militæ­ re t ind p å også frem tidig a t b idrage med en trediedel a f det for hvert å r nødvendige beløb. D ette tiltrods for a t broen, efter a t K irkerup fik den i entreprise, egentlig v a r ho ld t op med a t være et m ilitært anliggende og nu b lo t var et led i byens færdselsnet, en ekstra forbindelse mellem K øbenhavn og Christianshavn. Der v a r dengang ingen civil trafik, hvor nu Amager Boule­ va rd ligger. Strømbadene ved Langebro H vad der h a r gammel h jem ret ved Langebro er b adean sta l­ terne. O p rindelig udfor K astellet blev der »Aar 1786 i J u n y an lag t tvende F laader, hvo rpaa ere indræ ttede syv tilluk

V indebroen selv skulle K irkerup ikke vedligeholde. Det kom ham til gode, da der i 1807 skulle anlægges en ny, unde r englændernes belejring a f hovedstaden. Trods militærets tid ­ ligere erklæringer, var det komm andan ten , der beordrede en istandsættelse a f Langebro. Den v a r på sin vis komm et i ildlinjen, ide t der v a r stationeret tre kanonbåde i K alvebod ­ strand , men englænderne opførte et b a tte ri ved Gam le Pest­ hus - om tren t ved Sdr. Boulevard - og tvang dem til at trække sig tilbage gennem broen. Denne blev beskadiget, dels ved den fjendtlige beskyldning, dels ved påsejlinger, så k lapperne m å tte fjernes helt og foreløbig v a r blevet e rsta tte t med bjælker, som kunde trækkes tilbage, n å r der skulde skibe igennem. K irke rup v a r efter komm andan ten , general Pey- manns ordre gået i gang med denne nødtørftige rep a ra tion a f broen, få dage før den blev stærkt beny tte t a f den civile trafik, idet store dele a f byens befolkning und e r bom b a rd e ­ m en tet først i september flygtede ud på Christianshavn . En a f kronprins Frederik underskreven ordre påbød d e r­ efter i november havnekommissionen a t sørge for opførelsen a f en v indebro »da Om stændighederne gør det ønskeligt, at der kunde foranstaltes Passage gennem Langebro ad Kallebo Løb«. Det v a r K irkerup , som udførte a rbejdet med v inde ­ broen på Kn ippelsbro som model, men statskassen ho ld t ham skadesløs for udgifterne med godt og vel 14.000 rigsdaler a lt­ så mere end det dobbelte af, hvad hele broen i 1749 kostede. 18

kede Badekamre med rummelige igiennem flydende V an d ­ kasser, hvo ra f de sex til Brug for alle honette Folk overlades imod en liden Douceur til O pvarterne, hvilke og forsyner K am rene med tørre og rene Haandklæder. I tvende af bemelte K am re ere tillige indræ ttede de saakaldte Skræk­ eller Dryppe-Bade til behagelig Afbetiening«. De va r an lag t a f den årsag, a t »Salt Vands kold Badning er i mange T il­ fælde tienlig og styrkende for Legemet, men h id ind til ei ha r her været nogen beqvem Ledighed dertil i Nærheden a f S taden for honette Folk«. Etablissementet bestod dog kun en enkelt sommer på den første plads, før »det blev henlagt ved Langebroe ved den Appelbyeske Kiølhalings-Plads. Og derfra blev dette Mandfolkenes Badehuus i M ay 1787 forflyttet a t ligge hen til den første Pæl ved K iøkken-Kur- ven«. H e r blev videre i august m åned samme å r »henlagt en Bade-M achine for F ruen tim re, hvorved en Kone opvar­ ter«. H r. grosserer og tømm erhand ler Lars Larsen, som havde an lag t begge anstalter, fik til belønning »af Hs. Kongel. Majestæt den store Gu ld-M edaille pro Meritis«. Eckersbergs billeder a f broen F ra begyndelsen a f det 19. århund rede bliver vort billede af Langebro mere anskueligt, vore forestillinger om broen mere levende, takket være det a t den nu bliver skildret a f både

Badehusene ved Langebro. Træsnit af L. Both 1830.

malere og digtere. Eckersberg h a r gengivet den flere gange, ikke blot p å det foran gengivne billede fra en a f rædsels- næ tterne i 1807, hvor man ser flygtningene med alt deres habengu t strømme over den smalle bro, hvis slagbom i de dage naturligvis hele tiden h a r været oppe. Eckersberg har også tegnet broen set fra den anden side, rettere hele partiet omkring den med arresthuset B laataarn til venstre og »D ro­ nehuset« til højre. Dette sidstnævnte, Københavns la morgue, var opført kort tid i forvejen efter tegning a f stadsbygmeste­ ren, professor Meyn. Og endelig h a r Eckersberg malet det 19

G ård for enden a f Langebrogade, skrev i sine børnevaudevil- ler om pladsen, hvor han havde færdedes med sine yngre ku s in e r: Mindes Reberbanens Hjul

herlige genrebillede, mere levende end noget moderne repo r­ tagefotografi, a f m anden , der i fu ld t løb sætter over L angebro ind imod byen, hvad nu ellers hans ærinde kan være. Andre a f broens passanter sætter også farten op, om det nu er en ildeb rand på tømmerpladserne inde bag volden, der h a r fanget deres blikke. M ere end de andre, lidt prospektagtige billeder, fører dette os med sin in time ka rak ter lige ind i datidens bybillede. M an ser til højre bomhuset foran de militære magasinbyg­ ninger, som stadig ligger ved Langebrogade. Sukkerfabrik­ kernes nuværende g rund va r dengang den førnævnte Apple- byes Plads eller også Engelskmandens Plads, ka ld t således efter den engelskfødte grundlægger, der havde fået kgl. bevilling til at anlægge sin reberbane p å en strimmel langs voldgaden, dengang endnu ikke døb t Langebrogade. Det blev, som P a ludan skriver, »en betydelig R eberbane, g rund ­ m u ret med Luger og Maskiner, over 500 Alen lang«. Også denne kender nu tiden , men som de såkaldte Holms Huse, a f en senere ejer lavet om til boliger for hans arbejdere. M an ser også rebe rbanen p å Eckersbergs billede - foran den knejsende mølle p å volden - lid t tæt p å magasinerne, kan det synes. M en idyllisk er billedet med den fulde måne højt på himmelen. Datidens københavnere anså dog næppe stedet for a t være en idyl. Vistså, Jo h an Ludvig Heiberg, der havde tilknytning til den Applebyeske, senere Buntzenske 20

med dens tusend Ynder, hvor vi tit har leget Skjul mellem Reb og Tønder.

Siden kunne den unge Jo h an n e Louise Påtges fra sit v in ­ due i gården se lige ned til Langebro. »Feberagtig« stod hun der i timevis stirrende efter sin forlovede, hvis komme hun frygtede, og med hvem hun brød for a t ægte Heiberg. M en Thomas Overskou h a r fortalt, hvo rdan det virkede p å ham , almuedrengen fra den ind re by, a t h an »en bæl­ mørk N a t med stærk Storm og Regn« a f sin syge moder blev sendt med en besked ud til Christianshavn. De boede den ­ gang i Studiestræde, og det virker jo lid t pudsigt, n å r m an nu læser op tak ten til hans farefulde færd. M oderen »b and t et gammelt u lden t Tørklæde om mig og sagde: ’Det er et forskrækkeligt Veir og en slem Vei, min D reng ; for du m aa gaae langsmed Volden og over Langeb ro ; den anden Vei kan Du ikke hnde til Søndervoldstræde. M en skal det være, saa gaae D u ’ ! vedblev hun , og kyssede mig og lagde sine Hænder p aa m it H o v ed : vær ikke b an g e ; Gud vil være med Dig og bevare D ig « !

Det kneb for den 10-års dreng at gennemføre turen. Synet a f de øde skumle mure a f det nedbrændte lange hømagasin ved Frederiksholms K an a l - det va r um idde lba rt efter 1807 — va r ved a t tage modet fra ham , men han skød h je rtet op i livet og »vandrede trøstigt fremad, læsende ved sig selv sit Fadervor, over Langebro. Ved Begyndelsen a f den lange uhyggelige R eberbane, kom F rygten endnu stærkere tilbage«. Men omsider nåede han badet i sved til sit bestemmelsessted i Søndervoldstræde. H. C. Andersen og Langebro Også selveste H. C. Andersen h a r beskrevet en natlig tu r over Langebro , endda netop i ny tå rsnat mellem 1828 og 1829, hvis m an da ellers bogstaveligt kan tro, hvad der står om denne færd i hans: »Fodreise fra Holmens K ana l til Ø st­ pyn ten a f Amager«. Hans lange dvælen på broen for at op­ pebie nytårets komme og de de ra f følgende m editationer skal vi ikke her opholde os ved, mere ved det topografiske stemningsbillede: »Allerede tittede det store Bryggerhuus frem ved H iørnet, allerede hørte jeg Bølgernes Pladsken mod Bropælene b lande sig med Skildvagtens Snorken. - Blaa- ta a rn laa foran m ig; i Tanke rne saae jeg der det snevre lille K amm er, hvori en D a tte r a f Danmarks største Konge, uskyldig hensmægtede i 23 lange Aar . . .«

Fra Langebro. Maleri 1838 i privateje af C .W . Eckersberg.

21

liggenhed, det udsyn over Kalvebodsund, den frembød. Den h a r ikke været en alm indelig promenade. H . C. Andersen er vist den første og sidste, der h a r sam ­ menlignet Langebrogade med Solkongens Versailles. A l­ m indeligt synes den i ældre tid a t have g jort et uhyggelig ind tryk . Også V ilhelm Bergsøe ta ler senere om den øde og skumle reberbane og det billede, som christianshavneren de Sain t-Aubain alias Carl Bernhard giver, svarer til de andre. »Vi vare komne ud til den lange R eberbane langs med Volden ud mod Amager. Dersom du nogen sinde h a r gaae t denne Vei seent om Aftenen, kjære Læser, vil det ikke have undg aae t din Opmærksomhed, a t den lange, øde og ub e ­ boede Strækning g jør en egen A irkning p aa Sindet. M an fø­ ler sig saa forladt, som paa in tet ande t Sted, og den k laprende Lyd a f Møllevingerne, som suse i Luften over d it Hoved, forenet med Strandfuglenes hæse Skrig fra den nærliggende Kyst, tjener ju s t ikke til a t formilde denne Følelse.« Det lrie udsyn fra fortidens Langebro M en B ernhard fortsætter, længere fremme i sin novelle »Dagvognen«, med en skildring a f Langebro, hvis særlige stemning mere tilta ler ham : »Da vi kom ind p aa Langebro, stod M aanen op a f Bølger­ ne og kastede en klartskinnende Stribe henad V and e t; vi

N aa, det kan jo nok diskuteres, om Fjerde Christian var D anmarks største konge, helt uskyldig v a r Leonora C h ri­ stine næppe, og det var i hvert fald slet ikke i dette B laataa rn , men i det allerede på Andersens tid længst forsvundne på slottet, a t kongedatteren havde vansmægtet i sit fængsel. M en det kommer sådan set ikke Langebro ved. Den beskæftiger d igteren sig nu ikke yderligere med, men han dvæler ved bybilledet på den anden side, hvor h an nu stod »mellem de parallelle Linier, Volden og den snorlige R ebe rbane danne. K ronen var kappet a f alle Træerne, og dette bidrog til a t det hele hk et stivt, m athematisk Udseende. Det forekom mig, som var jeg hy ttet tilbage i Ludvig den Fjortendes T idsalder, og stod ved en a f Alleerne i Versailles. - T ræerne med deres afstumpede, besneede K rone r syntes mig et Geled stive Hof- mænd med Allonge-Parykker«. Broens skumle omgivelser H. C. Andersen h a r forøvrigt skrevet et helt skuespil: »Paa Langebro , Folkekomedie med Chor og Sange i hre Acter«, men kun første del a f den tred ie udspilles på selve broen »med Udsigt henad Strømmen mod Knippelsbro«. Det eneste træk, den føjer til forestillingen om broen i hine tider, er det, a t der sad en gammel soldat med træben og tiggede p å den. M an h a r i datiden næppe haft noget øje for broens frie be­

22

godt kan lide«. Billedet a f broen indleder novellens følgende dramatiske handling. Helten redder med fare for sit eget liv en ung pige, der h a r søgt døden i de kolde bølger. M an bærer hende til Bomhuset, hvor der sidder nogle halvfulde fiskere og svirer. H e r vil m an først afvise den druknede og henvise til Dronehuset, men billedet skifter ved beretningen om den dristige redningsdåd. Bomhuset va r endnu i »mands minde« kendt som be­ værtning, søgt a f både høje og lave. Også D rachm ann h a r prist stemningen i det fordringsløse værtshus, ligesom han, der i sin barndom havde boet på Christianshavn, i det hele taget havde en forkærlighed for det særprægede og gammel­ dags kvarter med dets omgivelser: Paa Kristianshavn med den grønne Vold en skælvende Foraarssol skinner, paa Udsigten ud over Kalvebodstrand-

Udsigt ved Langebro. Maleri fra 1846 i Bymuseet af P. C. Skovgaard. Til venstre bom ­ huset og til højre bag broen Rysensteens Badeanstalt.

kunde tydeligt skimte Pæleværket, som fra denne Side inde- slu tter K jøbenhavn , og de enkelte Stykker Driviis, som fulgte med Strømmen. Inde i Byen stred Lygteskinnet endnu med M aanen om Overmagten, og denne Blanding a f for- skjelligt Lys gjorde en ganske egen Virkning. Paa det høieste Punk t a f Broen standsede jeg, for a t betrag te den øde, rast­ løse Strøm , der væltede sig under os og skummede imod Bommen, som om Aftenen bliver lukket for Gjennemfarten. Jeg holder meget a f Langeb ro ; enten det er Dag eller Nat, lyst eller mørkt, h a r det Sted noget særegent hos sig, som jeg

paa alle Barndommens Minder. Halvt hollandsk lever den lille By - fra Stor-Staden skilt ved en Strøm, saa bred, som Langebroen er lang, sit Liv i en Fortids Drøm.

Men det digt er dog først skrevet omkring sidste å rh u n ­ dredskifte, dengang den ny tid var begyndt a t vokse det lille samfund på den anden side havneløbet tæt ind på livet. 23

Københavns befæstning nedlægges Der va r da forløbet næsten et halv t å rhund red e siden et a f de større skæbneår i hovedstadens historie, det å r 1856, da m an - efter lange drøftelser og spekulationer - lang t om længe havde beslu ttet sig til a t nedlægge Københavns la n d ­ befæstning. Det å r da både Vester- og N ø rrepo rt forsvandt for det næste å r a t følges a f Øster- og Am agerport. Og siden kom tu ren til voldene. Ind en å rhund red e t v a r ude, v a r den borte, den grønne voldkrans, der ved sommertide havde ligget som et levende hegn omkring byen fra Ø resund til Kalvebodstrand. I dens sted stod lejekasernernes snorlige rækker langs nye gader og torve og boulevarder. Den ene a f de sidste, Vestre Boulevard, førte ned til Langebro . M en denne havde forøvrigt i løbet a f sidste halvdel a f det n ittende århund rede skiftet ham et p a r gange. Rysensteens Badeanstalt Det skete først, endnu inden fæstningen blev ned lag t. M en efter a t dens nærmeste omgivelser på Københavnssiden v a r ændret noget. Rysensteens Badeanstalt v a r blevet an lag t i 1824 i en gammel fabriksbygning, beliggende udfor basti­ onen a f samme navn, nævnt efter Heinrich Rüse, eller rettere efter det baron i i det fjerne Vestjylland, som denne indkald te hollænder havde fået som betaling for sin fuldførelse a f 24

Københavns befæstning ved m id ten a f det 17. århund rede. Den nævnte bygning rumm ede de varm e bade, mens strøm ­ badene lå udenfor med badehuse på estakaderne, forpæ- lingen, der stadig spærrede havnen, men nu et stykke syd for Langebro mellem de to »køkkenkurve«. Badegæsterne blev færget over, ligesom Tivolis artister ad stadsgraven kunne lade sig sejle til Rysensteen. E t prospekt fra 1839 lokkede med mange herligheder, varme og kolde bade, dam pbade, douchebade, »14 Badekam re ved Estakaderne, hvorfra de Badende p aa forskjellig Dybde kunne nedstige p aa en reen og god Sandbund« o. s. v. Stedet v a r en virkelig ku ran sta lt: »Logisværelser for Badegjæster kunne fa a e s . . . ligeledes findes S ta ld rum til flere Heste«. Hovedstadens mere jævne befolkning badede syd for Langebro, ved Køkkenkurven eller Æ rtekedlen, som man også sagde. Der in d tra f im id lertid her så mange ulykkestil­ fælde, a t m ag istraten omsider så sig foranlediget til a t anlægge en offentlig badeanstalt. Det va r vistnok Selskabet for d ruk ­ nedes Redn ing , som havde taget in itia tivet til oprettelsen alle­ rede i 1845, men der gik flere år, inden tanken blev realiseret, og så v a r det endda nær ved, a t m ilitæret i form a f ingen iør­ korpset havde sat en stopper derfor a f hensyn til fæstningens sikkerhed. M en den offentlige mening va r så stærk, at krigs­ mag ten m å tte give efter, og en badeanstalt for mænd blev ind re tte t i 1850 udenfor estakaderne p å Christianshavnssiden.

Broens omgivelser ændres På Københavnssiden va r der på den nordre side a f Langebro først sket det, a t den kgl. privilegerede grynmølle, som lå um idde lba rt ved B laataarn , var brænd t i å re t 1832, men siden genopført som dampmølle. Og B laataarn? J a , det forsvandt også. Det tjente jo som fængsel for Københavns Amt, men desuden som straffeanstalt for hoffets betjente, hvortil man dengang regnede - skue­ spillerne ved Det kgl. Teater. Det skumle fængsel h a r således rumm e t så forskellige no tab ilitete r som morderen Ole Kolle- rød og den pu runge solodanserinde Andrea Kræ tzmer, der så sent som 1831 m å tte sidde en måned som »Det kgl. Teaters sidste B laataarns-Fange«. Som arresthus blev bygningen 1850 afløst a f Ting- og Arresthuset på Blegdamsvejen og derefter købt a f kancelli­ råd Wolff, der foran tå rn e t lod opføre en 4-etagers ejendom. Bag den findes fremdeles rester a f den dystre fængselsbygning.

Langebros dampmølle brænder. Udsnit af maleri fra 1832 af F. H. Sødring i Bymuseet.

målet skulle søges afgjort ved domstolene, og det blev også slutresultatet, efter a t m an forgæves havde forhandlet med krigsministeren. M an mente nemlig indenfor kommunal­ bestyrelsen, a t landm ilitæ retaten, der troligt havde deltaget med en trediedel i de årlige vedligeholdelsesudgifter, måtte tage en lignende p a rt på sin kappe, n å r det drejede sig om en hovedreparation eller veritabel ombygning. Men i ministe­ riet sagde man nej. Ganske vist tilbød man a t gå ind med en sjettedel, en andel, som man mente, ville svare til den brug, 25

Proces om pligten til at betale den nye bro fra 1851

Om tren t sam tidig drøftede man ombygningen a f Langebro, der blev tilendebrag t i året 1850-51, mens det først flere år efter blev afgjort, hvem der skulle betale. Allerede tidligere havde man »i Raadstuen« været a f den mening, a t spørgs-

Arbeidsfolk, som bo herude p aa Christianshavn og skulle have vort Arbeide i Byen; for at komme frem og tilbage betale vi 4 sk., allerm indst skeer det 2de Gange om Dagen, det er 8 sk., foruden a t der unde rtiden haves ex tra Bud fra os og til vor Fam ilie; men alene 8 sk. om Dagen at miste a f vor Arbeidsløn er et stort Savn til Brød til vor unde rtiden store Børneflok, vi haabe derfor, at Havne-Comm issionen og ædle M edmennesker ville søge a t raade Bod p aa denne Gene . . .« Det kunne gøres ved at anlægge en flydebro a f m a teria let fra den gam le bro. Indsenderne, »flere Arbejdere«, u n d e r­ stregede nødvendigheden h e ra f i de forhåndenvæ rende sløje tider, »saa a t vi ikke have noget a t miste a f vor i A ar ned ­ satte D ag lø n ; thi siden K rigen er ophørt, er der Arbeidsfolk nok, saa a t vi m aa lade os nøie med en ringere Dagløn, d e r­ som vi ville have Arbeide«.

m ilitæret gjorde a f Langebro, men dermed v a r bystyrelsen ikke tilfreds. Sagen gik til retten og - byen fik slet ingenting! Datidens Ø stre Landsret, Lands-Over, sam t Hof- og S tads­ retten lod sig ikke overbevise om det rigtige i de kommunale påstande, der navnlig gik ud på, at ligesom m an ikke kunne skelne mellem større og m indre repa ra tione r, kunne man heller ikke drage et skel mellem årlige repa ra tione r og hoved­ reparationer. Hvad m an fra ministeriets side havde hævdet, »at det syntes anomalt, at hele L ande t gennem Statskassen skulde bære Udgifterne ved Ombygningen a f en Bro, der alene ved rører Københavns Kommune« , v and t altså også medhold ved domstolene, og det kendtes for ret, hvad siden stadfæstedes a f Højesteret, at militæret ikke havde nogen pligt til at deltage i udgifterne, ikke engang med den sjettedel som det først havde tilbud t. Omkostningerne skulle alene bæres a f staden og havnevæsenet, som det senere blev be­ stemt, med henholdsvis to og een trediedel, et forholdstal m an siden h a r opretholdt. Langebro fra 1851 kostede 48.900 rigsdaler. Mens opfø­ relsen stod på, havde der været etab leret færgefart mellem byen og Christianshavn. Men dette aftvang nogle a f bebo­ erne i den sidste bydel et hjertesuk, offentliggjort i Berlingske T idende for den 15. maj 1851: »Det er nu det andet Aar, a t denne Bro h a r været under Ombygn ing til T ab for os simple, jeg tør næsten sige fattige 26

Havnep lanen af 1862 forudsætter broens ombygning

M ed Langebro a f 1851 havde m an egentlig foregrebet begi­ venhedernes gang, eller rettere været lid t tid lig t på færde. Fo r dengang kunne m an næppe ane noget om den snart h a ­ stigt fremadskridende udvikling. Vestre Gasværk, byens første, stod færdigt 1857, an lag t p aa Svendsens Pyn t i K alve­ bodsund syd for Langebro og saaledes den første spire til

» *

Udsigt fra Christianskirkens tårn imod Langebro og Kalvebodstrand. Fotografi fra o. 1860 i Havnevæsenets arkiv. Billedet viser ikke blot broen i den skikkelse, den havde inden ombygningen 1875, men ogsådens daværende beliggenhed i en udkant af byen ud mod den åbne Kalvebodstrand. M idt i billedets baggrund Vestre Gasværk, byens første, og foran dette Rysensteens Badeanstalt med badehusene ved estakaderne, pælespærringen over havnen. I forgrunden Applebyes plads.

åbn ing p å 38 fod, og 45.500, hvis den skulle være på 42, men hertil kom udgifter til etab lering a f en m id lertid ig forbindelse. Der blev und e r deba tten i borgerrepræ sen tationen snak­ ket frem og tilbage om navn lig åbningens bredde. Nogen ventede en øget trafik på g rund a f det påtænkte kvægtorv, store dampskibe a f en længde p å 250 fod m å tte til enhver tid kunne passere. M en fra anden side sagde man , a t der i det mindste for øjeblikket ikke var nogensomhelst udsigt til, at dam pe rne overhovedet ville søge gennem Langebro , de ville helst undgå at komme igennem en hvilkensomhelst bro. De bredeste fartøjer, som h idtil havde besejlet K øbenhavn , var på 36 fods bredde, men det v a r nu vistnok skrueskibe. H ju l­ dam pere tog mere plads o. s. v., o. s.v. Hvis m an skulle bygge en mere solid bro, m å tte også spørgsmålet om en eventuelt ænd ret placering tages unde r overvejelse. M en forholdene på Amagersiden v a r endnu ikke afk laret. Den ombyggede bro får fortove Der opnåedes til slut enighed om et ombygningsprojekt til 37.700, hvortil kom 6000 for de »trottoirs«, der skulle anlæg­ ges på hver side a f broen. Dertil kom udgifterne til den lette gangbro, som m å tte etableres, mens ombygningen stod på, »da den stærke T rafik a f Fodgængere til og fra Christians­ havn ikke re t vel kunne besørges ved Færgebaade p aa G rund

sydhavnsproblemet. Værket trak hu rtig t anlægget a f den første gasværkshavn med sig, udført i henhold til den havne­ plan , der blev uda rbe jde t i 1862, og som b land t and e t fo rud ­ satte, at der blev tilvejebragt et 200 fod b red t og 20 fod dyb t løb gennem havnen til Langebro og derfra videre sydefter til gasværket. M en det var også p lanen, a t Langebros sejlåbning skulle udvides fra 31 til 38 fods bredde. En ny Knippelsbro var blevet bygget i 1865, og da den v a r 8% fod over vandet, vilde det være rimeligt a t give Langebro samme højde, så­ ledes a t de m indre fartø jer og bugserbåde, som kunne løbe unde r Knippelsbro, også kunne passere Langebro , uden at denne blev åbnet. Det varede im id lertid ind til sommeren 1874, inden m an stillede forslag til en ombygning a f Langebro efter disse re t­ ningslinjer. D et ville være nødvendigt a t hæve det gamle b ro ­ dæk, og sam tidig kunne man flytte åbn ingen mere til m id ten a f broen. Dette ville for det første se bedre ud, og for det an ­ det ville åbn ingen således komme m id t for det dybe sejlløb. M an tænkte sig den udv idet til 42 fods bredde, men det va r også maximum , n å r det drejede sig om en trækonstruktion. Im id le rtid va r m an nu inde på mulighederne a f a t bygge en je rnb ro og havde uda rbe jde t forslag til både en k lapbro og en svingbro med 55 fods vidde. Sidstnævnte ville koste 143.000, og førstnævnte 123.000 rigsdaler, mens det b lot ville beløbe sig til 33.000, hvis den gamle bro skulle have en sejl­ 28

Langebro o. år 1900. Fotografi i Havnevæsenets arkiv. Billedet er set fra Amager. T il venstre »dronehuset« og rådhustårnet under opførelse.

travægte a f støbejern. Dette projekt ville forøge udgifterne med en halv snes tusind rigsdaler, men indeho ld t tillige den forbedring, a t sejlåbningen kom til a t ligge »lodret« på strømretningen, således a t gennemsejlingsbredden effektivt blev de fastsatte 42 fod. Selvom det blev indvendt, at denne kombination a f je rnk lappe r og træunderbygningen set fra et ingen iørstandpunk t var alt andet end heldig, blev for­ slaget ved taget og udført. Skønt broen blev hævet noget i forhold til før ombygningen, 29

a f Havnens Bredde paa dette Sted og de til sine T ide r meget stærke Strømningsforhold«. M en projektet blev ændret inden udførelsen. F ra inden ­ rigsministeriet havde m an vel godkendt forslaget, men anket over, at kontravægtene ikke, som det h idtil havde været til­ fældet, skulle anbringes unde r brodækket. H avnekap tajnen , som det endnu hed, havde derfor ladet udarbejde et ny t for­ slag, efter hvilket broen blev dels en træ- og dels en je rnkon ­ struktion med klapperne bygget a f je rnd rage re og med kon­

så synede den alligevel ikke stort. O tto Rung , der som ung ju rid isk k and id a t havde sin gang til Christianshavn, hvor Søndre Birks domm erkon tor v a r installeret i den Buntzenske G aa rd for enden a f Langebrogade, siger, a t »Langebro v a r i hine A ar en lav og snæver Bro a f slidte P lanker med et Jernrækværk, m an følte, n a a r m an gik, som svømmede man p aa Kalveboderne imellem de sorte Skrog a f Dampere, P ramm e og F regatter«! F rega tte r ved Langebro i de dage? J a , vi husker fregatten »Jylland« ved vore dages Langebro , men dengang? Så lyder det mere troligt med de slidte p lanker, for broen havde ved århund redsk iftet set sin længste tid. Det nye kvarter ved Vestre Boulevard Allerede, da den blev anlagt, havde m an ta lt om den som en interim istisk bro. Det fulgte a f sig selv, n å r m an tog i b e trag t­ ning, a t det tilstødende kvarte r p å Sjællandssiden stod um id ­ de lb a rt foran en fuldstændig omkalfatring. Allerede nogle år før, i 1867, havde man frigivet fæstningsterrænet, voldene og i det hele om råde t indenfor demarkationslinjen på højde med Søerne, til bebyggelse. Og selvom det tog sin tid a t opnå enighed om en bebyggelsesplan, så m å tte det selvfølgelig til sidst ske. En p lan fra 1872 blev revideret og app robe re t i 1885, og hermed fastslog man endeligt beliggenheden a f et

D et nye kvarter ved Vestre Boulevard. Udsnit af de to bebyggelsesplaner fra hhv.1872 og 1885. Ved den sidstnævnte blev boulevardens og dermed den nye Langebros endelige beliggenhed fastslået. 30