S_BilledeborgenKøbenhavnsRådhus_1905-2005

LASTAGE var ikke et ukendt fænomen, da Nyrop plan­ lagde Rådhuset, men også i København var det dog nyt og moderne at hente indendørs lys ned direkte fra himlen, sådan som det sker i Rådhushallen. I Zoologisk Museum, 1863-69, brugte arkitekten Chr. Hansen glastag over midtersalens store dyreskeletter. Han havde lige fær­ diggjort Kommunehospitalet, som har varme og ventilation ind­ bygget i støbejernsknoglerne. Andre lokale eksempler var den overdækkede gård i Hotel d’ Angleterre på Kgs. Nytorv, Botanisk Haves store glasvæksthus fra 1874 og Industriforeningens udstil­ lingshal ved Tivoli fra 1872. Glyptotekets palmehave opføres nogenlunde samtidig med Køb­ enhavns Rådhus, men Magasin du Nord på Kgs. Nytorv fik glas­ tag over salgshallen allerede i 1893. Arkitekten hed Albert Jensen og havde været medansvarlig for ovenlystaget på Charlottenborg Udstillingsbygning allerede ti år før. Ligesom i udlandet er det altså udstillinger og stormagasiner, der er først med glasoverdækningerne. Skarpt forfulgt af jernbanestatio­ nernes praktiske perrontage. Men i Nyrops københavnske Rådhus drejer det sig om at overdække et stort repræsentativt rum. Rådhushallens glasoverdækning har større frit spænd end nogen af de nævnte københavnske eksempler. Martin Nyrop sad på arkitekten V. Dahlerups tegnstue, da Hotel d’Angleterre fik sit ovenlys o. 1875. Og uden om Gasbeholderen på Østre Gasværk tegnede Nyrop allerede inden sin store udenlandsrejse, 1881-83, den monumenta­ le murstenskappe, men først efter at den indvendige ståloverdæk­ ning var projekteret.

63

Made with