S_Betænkning

Bilag II.

21 medens nogen Tid efter Grev Reventlov fik Granden paa Kjøbmagergade foræret til derpaa i Forening med sin Nabogrund (Nr. 14 ) at opføre et stort treetages Hus*). Der var samtidig fattet Plan til Opførelsen af et andet Posthus. Der blev efter Branden paalagt Landet en almindelig „Brandstyr“ , hvis Udbytte anvendtes til Stadens Gjenopførelse. Den 19 . Maj 1730 stadfæstede Kong Fredrik IV en Kontrakt med Over-Landbygmester J. Korn. Krieger om for en Sum af godt 6500 Rdlr., der skulde udredes af denne Skat, paa Slotsholmen at opføre et nyt Posthus med Rum til Generalpostamtet. Grunden til dette Hus kjøbtes omtrent lige for Højbro; der stod to Ejendomme, Nr. 104 og 105 i Strandkvarter, yderst i de Hus­ rækker, som dengang strakte sig langs Kanalen paa Slotsholmen, overfor Gammelstrand. Kong Fredrik III havde solgt dem fra Slottet under Stadens Belejring; den ene, som kaldtes „den gamle Hønsehave“ , til Kjøkkenskriver Hans Olufsen, den anden til Tøj­ mesteren Peder Kalthof; de kjøbtes nu tilbage for henholdsvis 2600 Rdlr. og 4000 Slettedlr. Det nye Posthus skulde være 44 Alen langt og 14 Alen dybt, have 3 Etager og Kjælder, samt en Stald bagved, 56 Alen i Omkreds. Arbejderne begyndte strax og fremmedes saa hurtig, at de 2U af Overslagssummen kom til Anvendelse endnu i Aaret 1730 . Men imidlertid fandt Tronskiftet Sted og Kong Kristian VI kom i Besiddelse af den store Gaard bag Børsen. Han lod da Lejemaalet paa Danneskjolds Gaard til Posthus opsige, og Paaske Flyttedag 1731 flyttede Generalpostamtet med sine ridende og agende Poster ind i Enkedronningens forhenværende Gaard, der afleveredes af Justitsraad Hoffmann. Bygningen af det paabegyndte Hus ved Højbro fortsattes uden synderlig Kraft; endnu Aaret efter bestilte Bygmesteren vel en Sten med Kon­ gens Navnetræk osv. til at sætte over Porten, men den blev liggende ubrugt og Huset henstod uden Anvendelse, indtil det tilligemed hele Rækken forsvandt i Anled­ ning af den store Slotsbygning**). Gaarden Nr. 96 bag Børsen vedblev altsaa at være Posthus, og saaledes stod det til Aaret 1780 , da den nuværende Postgaard indrettedes til dette Brug. I December 1735 oprettede Kong Kristian VI dernæst et „General-Landets- Økonomi- og Kommerce-Kollegium“ og det bestemtes, at dette skulde have Lokale i Posthuset, altsaa ligeoverfor Børsen, hvor kort efter den omtrent samtidig indrettede Bank og General-Magasinet blev anbragte. Der foretoges i den Anledning Forbedringer ved Bygningen, som i den følgende Sommer betaltes med 550 Rdlr. Strax i Vinterens Begyndelse viste der sig imidlertid Fare for at Sidebygningen, i hvilken Kommercekollegiet holdt sine Møder, kunde falde ned, og det blev nød­ vendigt strax at afstive den saa godt det lod sig gjøre. Da dette imidlertid ikke beroligede det høje Kollegium, flyttede det i det følgende Foraar til den faa Maaneder *) Generalpostamtets kongelige Resolutioner. Forordning af 15. Oktbr. 1727. Hojer, Friedr. IV, II, 200, 205. Kongl. Resol. af 17. Jan. 1730, gjennem R. K. Kjøbenhavns Skattelister, 1713— 14, 1720. Riegels, Fredrik IV, II, 90, 92. Russæus, S. 247. **) Simon Paulis Brandstyrsregnskab, Udgiften 1730, S. 92 Bilag Nr. 579 ff. Antegnelse Nr. 34 og Bilag 17. 1733 Nr. 7. Antegnelser Nr. 1, 2. Kbhvns. Dip]. II, 813. III, 484, 678, 494. General- postamtets Forestillingsprotokol, 1731, 18. Maj, 1. Juni.