S_Betænkning

Bilag li.

§ 6

Kancelliet ( 97 ) og dennes Grund lagdes nu til 96 , hvis smukke Haveanlæg derved udvidedes betydelig. Den 19 . April 1719 tilskjødede Kongen Hertuginden den samlede Ejendom efter et endnu bevaret Maalebrev. Den strækker sig fra Kancellibygningens sydlige Væg syd paa i en Længde af 70 Va Alen langs Gaden, 127*/4 Alen langs Pro- viantgaarden; dens Dybde er i Nord ca. 80 , i Syd ca. 130 Alen. Dens sydlige Grænse­ linje er brudt, saaledes at Grunden er ca. 24 Alen bredere bagtil end i Gadelinjen*). Et Par Aar efter blev Anna Sofie som bekjendt Dronning og opgav altsaa selvfølgelig sin Bolig bag Børsen, dog ikke anderledes, end at denne Gaard ogsaa fremdeles var Opbevaringssted for en stor Del af hendes særlige Ejendom. Da hun derfor efter Kongens Død maatte opgive alt, hvad han i Tidens Løb havde givet hende ( 2 . December 1730 ), var deriblandt ogsaa Gaarden i Kjøbenhavn med Indbo og hvad der ellers forefandtes. Kammersekretæren Justitsraad Hoffmann anslog det Guld, som her var under hans Varetægt, til en Værdi af 40,000 Species-Dukater og Kassen til omtrent ligesaa mange Rigsdaler**). Den saaledes erhvervede Ejendom anvendte Kong Kristian VI paa den Maade, at han lod Generalpostamtet og senere forskjellige andre Institutioner indrette i Byg­ ningen, medens Haven blev overladt Ministeren, Gehejmeraad Iver Rosenkrans, som ejede Nabohuset (Nr. 95 ; forhen Gyldenløves og Admiral Gabels, senere Grev Lerches Gaard) og derved fik et Haveanlæg, som strakte sig fra Kancellibygningen syd paa til bag om Proviantgaarden og ned til Stranden. Der fandtes her høje Alleer med Grotter og Lysthuse; den nuværende Have ved Lerches Gaard er den sidste Levning af denne Herlighed. Mellem Kancellibygningen og Posthuset, den gamle Grund Nr. 97 , synes der alt den Gang at have staaet en Staldbygning med Vognskur. Navnet Rosenkrans’s Have og Gaard holdt sig endel Aar efter at Kongen havde kjøbt den, og derved er Navnet senere ved en Misforstaaelse bleven overført paa Bag­ bygningen til Posthuset, ja endog til den langt senere Forbindelsesbygning mellem dette og Kancelliet. En „Rosenkrans’s Gaard“ har der i Virkeligheden aldrig existeret paa dette Sted. Det kongelige Posthus var bleven forfulgt af en temmelig ublid Skæbne. Den 14 . Marts 1727 havde Kongen kjøbt den bekjendte Overpostkontrollør Kr. Erlunds Hus paa Kjøbmagergade, og heri ladet indrette et Generalpostamt tilligemed Expe- ditionen af saavel ridende som agende Poster; det var daværende Matrikulnummer 13 i Kjøbmager Kvarter, skraat overfor den nuværende Postgaard. Erlund havde alt 1713 haft Koncession paa her at holde Posthus, antage Postskrivere, forskrive Aviser osv. Men allerede Aaret efter*( 1728 ) brændte hele dette Kvarter, og Post­ amtet maatte leje Grev Danneskjolds Gaard paa Kongens Nytorv (nu Thotts Palæ), *) Rentekamrets Resolutionsprotokol 77, Fol. 1057 ff.Løngangen omtales i Harsdorfs Brev til Grev Moltke, 18. Febr. 1779 (Dokum. til R. K. Resol. 18. April 1781). Det maaværedenne, som menes med Efterretningen i Danske Atlas II, 154. **) Urkunden und Materialien zur Kenntniss nordischer Reiche, 1786 (I), 152 ff. Der fandtes efter Kongens Død Opslag paa Gaardens Port med Anførelse af Esaias 47, 5 — 11 (Rathery, le comte de Plélo, S. 124).