Rundetaarn_1637-1937

Som en Mand, der i alle Forhold vilde have Orden og Plan, tog Struensee sig og- saa af Byens offentlige Ure, som han forlangte skulde gaa ens og korrekt. Tidligere havde man ikke taget det saa nøje hermed. I et Kongebrev fra 1643 klager Christian IV saaledes over, at han daglig erfarer „alle Sejerværkerne her udi vor Kjøbstad Kjøbenhavn at gange ganske urigtigen og ingen at følges ad“ ; og de mange For­ skrifter, han udstedte om Urværkernes Pasning, viser, hvor vanskelig en Opgave det var, han her havde paataget sig93). Struensee gav som sagt Ordre til, at nu skulde den Ting bringes i Orden, og det blev Horrebow, der belemredes med at virkeliggøre Sagen. Han indgav 1771 sit Forslag, der gik ud paa, at der een eller to Gange om Ugen skulde gives Signal fra Runde- taarn, naar Klokken var tolv Middag; efter dette Signal skulde saa alle Byens of­ fentlige Ure stilles. De paagældende Autoriteter, der ejede Urene, skulde, efter Forsla­ get, til Gengæld for hvert Ur betale Observatoriet 10 Rdlr. aarlig. Afgiften blev dog, da Urejerne enstemmig protesterede, nedsat til Halvdelen94). Den 7. December 1771 fik Københavns Magistrat Meddelelse om, at Kongen havde approberet Horrebows For­ slag, og at den som Følge heraf skulde rykke ud med 4 X 5 Rdlr. paa sine fire Ures Vegne — det var Raadhusets, Helliggejstes, Nikolai og Vor Frelsers Kirkes Ure, som Byen skulde betale for. Magistraten betalte Pengene fra 1. Januar 1772, og fra den Dag er formentlig Sig­ naliseringen begyndt fra Rundetaarn. Men havde der ikke før været Forvirring i Urenes Gang, saa blev der nu. Nogle forsøgte at stille deres Ure efter Observatoriets Signal og drejede uafladelig frem og tilbage paa Viserne; thi det viste sig omgaaende, at der ikke fandtes det Urværk i Byen, som kunde holde Trit med Observatoriets Mid­ dagssignal. Andre paastod, at deres Ure gik rigtigt, og at det var Rundetaarns Signal, der var noget i Vejen med. Kun Byens Urmagere havde tilstrækkelig Indsigt i Sagerne til at forstaa, hvor Hunden laa begravet: Professor Horrebow maatte utvivlsomt bruge en anden Tidsinddeling end almindelige Mennesker95). Som Følge heraf indkom der den 17. Februar s. A. en Skrivelse til Magistraten fra Urmagerlaugets Oldermand Oluf Lynager vedrørende Sagen. Magistraten forstod imid­ lertid ikke et Muk af dette videnskabelige Dokument (om Forskellen mellem Middel­ soltid og sand Soltid, efter hvilken sidste Horrebow gav sit Signal), der forøvrigt heller ikke udmærkede sig ved Klarhed, men refererede kort og godt Indholdet saa­ ledes, at „Oldermanden for Urmagerne formener, at det givne Signal fra Rundetaarn ej sker i rette Tid eller akkurat“95), og sendte saa med den Besked Skrivelsen til Kan­

93) B.L., 120—24. 94) H.M., 458. 95) Ibid., 459.

90