Rundetaarn_1637-1937

entlediget Sognepræst), Rasmus Jansen (død 1827 som Biskop over Aalborg Stift), stud. math. Giørup, Georg Søeborg (død 1814 som Sognepræst), Christoffer Femer, C. Fang (død 1811 som Grosserer i København), Magnus Horrebow og Rasmus Lievog. Et af de astronomiske Problemer der, mellem 1645 og 1764, i særlig Grad be­ skæftigede den astronomiske Verden var Spørgsmaalet, om der existerede en Ve- nusmaane. Den italienske Astronom Fontana er den første, der paastaar at have iagttaget en saadan (den 15. November 1645). Franskmanden Dominic Cassini, Eng­ lænderen Short (den Tids berømteste Optiker), Andreas Meyer i Greifswald og Mon- taigne i Limoges hævdede, henholdsvis Aar 1672, 1740, 1759 og 1761, ligeledes at have observeret den. Herhjemme paastaar Rødkiær at have set den første Gang den 28. Juni 1761 i en 17 Fods Kikkert80) og derefter den 30. Juni, 19. Juli87) og 5. August s. A.88). Paa Gunderslevholm i Sjælland skal den (ifølge „Kjøbenhavns Skilderie“ Nr. 29, 1813, Pag. 452—55) være observeret med et 3 Fods Spejlteleskop den 6. Juni 1761 „ved reen og skyfri Himmel“ af Friederich Artzt, Sekretær hos Generalløjtnant v. Piessen. Den 3. og 4. Marts 1764 saa Rødkiær atter den hypotetiske Maane i baade en 9/2 og 14 Fods Kikkert89) og anskueliggjorde Observationerne ved Hjælp af 2 Teg­ ninger90). Den 9. s. M. saa Rødkiær den paany91) og endelig, dog „tvivlsomt“, den 10. og 11. Marts sammen med C. og P. Horrebow”2) . Baade Rødkiær og C. Horrebow har herom skrevet nogle Smaaafhandlinger i Videnskabernes Selskabs Skrifter 1765, Pag. 394—95, 396—99 og 400—03. Hvad det er, der har narret disse Observatører, kan ikke siges med Sikkerhed saa længe efter. Man kan dog med høj Grad af Sandsynlighed hævde, at det i nogle Til­ fælde er falske Billeder, som meget lyse Objekter til en vis Grad fremkalder i enhver Kikkert, og som bl. a. kan fremkomme ved, at Fyset fra Øjets Hornhinde reflekteres til og fra den Øjet nærmeste Okularlinse. I alle de Tilfælde derimod, hvor denne og lig­ nende Forklaringer ikke holder Stik, fordi Observatørerne har overbevist sig om, at saadanne falske Billeder ikke forelaa, er det lykkedes Professor Stroobant (død 1936) at paavise, at en klar Fixstjerne i Observationsøjeblikket har staaet nær ved Planeten, og at det er denne Stjerne, der er bleven udnævnt til Venusmaane.

86 \ R.O., 1761, 154. 87 \ Ibid., 165 0 g 187. 8 8 \ Ibid., 199. 891 Ibid., 1764, 43 og 90 \ Ibid., 50. 911 Ibid., 56. 921 Ibid., 61 og 63.

89

R undetaarn