Rundetaarn_1637-1937

desuden flere dioptriske Kikkerter, Traadmikrometre, Magnetnaale, Barometre og Ter­ mometre. Foruden nævnte Kvadrant fik han fra Observatoriet paa Rundetaarn den ene af de tidligere nævnte 10 Fods Dollondkikkerter; det var dette Instrument, han observerede Passagen med. Hells Expedition var den eneste af 10 nordeuropæiske, der var begunstiget af Vejret. Til alt Held var Vejret ogsaa brilliant paa Tahiti, hvor Green og Cook havde taget Stade. Da dette Punkt er beliggende paa omtrent samme Meridian som Vardøhus, men paa den modsatte Side af Jordkloden, altsaa i den størst mulige Afstand fra sidstnævnte Sted, var der alene af Observationerne fra disse to Stationer tilstrækkelig godt Materiale til heraf at udlede Solparallaxen, hvad Hell ogsaa senere gjorde. Resultatet blev 8",7, hvad der er forbløffende nær det i vore Dage antagne 8",8. Efter Tilbagekomsten fra Vardøhus forelæste Hell sin paa Latin affattede Afhandling om Passagen i det kongelige danske Videnskabers Selskab den 24. November 1769. Hell er forøvrigt senere blevet beskyldt for at have forfalsket sin Observationspro­ tokol, først i forsigtige Vendinger af Lalande, derefter i stadig forstærket Form af Encke og hans Eftersnakkere de to L ittrow ’e r (Fader og Søn), Rudolf Wolf og Mad- ler 83). Her hjemme gentoges Beskyldningen af UrsinSé). Aar 1883, da den frem­ ragende amerikanske Astronom Simon Newcomb i Wien personlig undersøgte de krimi­ nelle Steder i Hells der beroende Dagbøger fra Vardøhus, kom han til det Resultat, at Beskyldningerne var ganske grundløse (Monthly Notices XXXIII, 371). Ifølge Rundetaarns Observationsprotokol for 1767 (paa det nuværende Universitets­ observatorium) bestod Observatoriets Personale dette Aar af Professor C. Horrebow og hans Broder Peder H. (1. Observator), Peder Rødkiær (2. Observator; død 10. Juni 1767), Arent Aasheim (indtil Juni 1767; død 1800 som Professor i Medicin og Fysik), Herman Brøndlund Celius (indtil Juni 1767), Ejolvor Johnsen, Henrik Fre­ derik Schlegel (død 1822 som Medlem af Direktionen for Københavns Fattigvæsen), Johannes Høyer (død 24. August 1767), Adam Gottlob Horrebow og Berg. „Endnu gjør Opvartning paa Observatoriet Decanus Ole Bytzow “ (død 1794 som Professor i Matematik ved Odense Gymnasium). Sammen med P. Horrebow rejste Bytzow 1769 til Nordlandene for at observere Venuspassagen, „men om deres Reise, hvor de valgte deres Standpunct og om og hvad, de have observeret, er Intet bekjendt“S5) . De senere Observationsprotokoller fra C. Horrebows Embedstid udviser, at indtil 1. Januar 1777 følgende Personer efterhaanden har arbejdet paa Observatoriet, nemlig Karup, Sorøe, Mag. Samuel Henslin, Peder Horrebow jun., Peder Søeborg (død 1818 som

83) B.D., 812—20. 84) G.U., 40. 85) G.U., 40.

8 8