Rundetaarn_1637-1937

har sin gode Grund derudi, at meget faa af Hr. Wargentins og mine Observationer paa begge Steder have været til samme Tid lige gode; thi man finder næsten overalt, at, naar de Stokholmske Observationer have været gode, da have de Kiøbenhavnske været tvivl­ somme ; og naar hine have været tvivlsomme, have disse igien syntes at være meer paa- lidelige formedelst klarere Luft og andre under Observationerne sammenstødende Omstændigheder“152). De samtidig her i København og af Messier i Paris anstil­ lede Observationer af disse Formørkelser gav som Resultat en Længdeforskel paa 41m 23 / 4 *153). De paa vort Observatorium i Tidsrummene 1782—1788 og 1788—1798 foretagne meteorologiske Observationer har Bugge offentliggjort i Udtog i to Afhandlinger154). Magnetnaalens Misvisning blev aarligt observeret paa Rundetaarn ved Hjælp af Mag- netnaale paa 6 Tommers Længde, hvis inddelte Bue var af Elfenben155). Resultaterne af disse Iagttagelser offentliggjorde Bugge ligeledes156). Bugge, der foruden de her alle­ rede nævnte videnskabelige Afhandlinger og andre Skrifter af videnskabelig Natur har udgivet forskellige Lærebøger i Regning, Plangeometri og Landmaaling, var ved sin Død den 15. Januar 1815 Medlem af de videnskabelige Selskaber i København, Trondhjem og Mannheim samt af Royal Society i London og Akademierne i Haar- lem, Stockholm, Paris, St. Petersborg og Pisa. Som Anerkendelse for sin Dygtighed blev han Aar 1784 udnævnt til Justitsraad, 1809 til Ridder af Dannebroge og 1810 til virke­ lig Etatsraad. H C. S c h u m a c h e r o g h a n s E f t e r f ø l g e r e i n d t i l O b s e r v a t o r i e t s N e d l æ g g e l s e • 1861. Efter Thomas Bugges Død 1815 blev Heinrich Christian Schumacher ordinær Professor i Astronomi og Direktør for Rundetaarns Observatorium. Schuma­ cher, der var født den 3. September 1780 i den holstenske Flække Bramsted, valgte efter i Altona at have bestaaet Studenterexamen som Hovedfag Retsvidenskab, som han derpaa gennem flere Aar studerede ved Universiteterne i Kiel og Gottingen med det Re­ sultat, at han Aar 1805 blev ansat som Docent i dette Fag ved det juridiske Fakultet i Dorpat. Ved sin Forbindelse med den derværende astronomiske Professor Pfaff fik hans Ungdomskærlighed til Astronomien fornyet Næring. Som Følge heraf opgav han den juridiske Løbebane og vendte Aar 1807 tilbage til sin Fødeby, hvor han strax var saa

152) T.B.O., 96. 153) Ibid., 97. 154) V.S.S., 1793, 444—71 og 1799, 550—71. 155) T.B.O., 122. 156) V.S.S., 1799, 149—53.

106

Made with