Rosenborg

ROSENBORG UNDER FØLGENDE KONGER 65 Kabinet i det store Vesttaarn i Stedet for Christian IV's Badstue, og i det mørke Rum indenfor Taarnet, lod han (1706) indrette Sengekammer for sig og Dronningen. Forgangen bag dette Rum gennembrødes efter Længden, den gamle Træ­ vindeltrappe nedtoges, og Loftet blev stukkeret paany i Va­ lentin Dreslers Stil — dog med en Anelse af begyndende Rococo, hv ilket gør, at der er en tydelig stilistisk Forskel mellem den søndre og den nordre (gamle) Del af Gangen.— Paa Grund af Omdannelser i de øvre Gemakker, om hvilket v i strax skal tale, blev Peder Isaacs's gamle Loft fly tte t ned i „Vinterstuen“ (nu „Dronningens Gemak“ ), og Musicanter- loftet fra dette (?) fly tte t over i det søndre Gemak (nu „Kon­ gens Gemak“ ); begge Lofter fik Maleriomramninger i 1700 Tidens nye Stil. Ogsaa „Alabaster-Kaminen“ fra 1619, der stod i det nordre Gemak foroven, blev fly tte t ned i Syd- Gemakket i Stuen. Paa 1 . Sal vilde man nemlig have flere smalle Kamre i Stedet for de to store Sale i Nord- og Sydenden; og efter gentagne Indskrænkninger (1705 og 1724) blev det nordre Gemak beskaaret t il en tofags Stue og den gamle „røde Sal“ fuldstændig opdelt i Kamre og Gange paa kryds og tværs, saaledes som v i nu ser det. Hvem skulde ane, at her var det første Rosenborgs Festsal? — Loftet med de mange Ornamenter og Figurgrupper blev delt, saaledes at et Parti blev paa Plads i Slottets Sydende, medens en anden Del opsattes i det nordre (forkortede) Gemak i Stedet for Peder Isaacs's Loft. E fter denne Sønderdeling af 1 . Sals Gemakker, fik den tilbageblevne Del af Forstuen i Midten en Anselighed, som om den var et „Gemak“ , og man kaldte den „Rosen“ . Det