Rosenborg

68 ROSENBORG UNDER FØLGENDE KONGER W o rsaae havde angivet. Men denne k u n s t ig e K r o n o lo g i, der maa give den Fremmede Ind tryk af, at de danske Konger successive har boet i Salene og Kamrene i Nummerorden, har naturligvis sine uheldige Sider for Forstaaelsen af Slottets ar- chitektoniske Historie — som man iøvrigt dengang ikke havde nogen Anelse om. V i maa derfor ved en sidste, hastig Rund­ gang i Slottet, som det nu er, paavise nogle væsentlige Forskelle mellem før og nu. De t r e fø rs te Rum i S tu e e ta g e n og den tilhørende Del af F o rg a n g e n er med Rette bevaret som C h r is t ia n IV 's L e jlig h e d ; men Rummenes Betegnelser bør være: for det store Rum „Kongens (nederste) Gemak“ eller „Vinterstuen“ , for Taarnkammeret „Kongens Skrive-Kammer“ , for den vest­ lige Stue „Kongens Sengekammer“ . Derfor er det urigtigt, naar Gemakket kaldes Forstue, og Sengekammeret kaldes Arbejdsstue (med et Skrivebord fra Frederik IV). D e t m ø rke K amm e r bag Taamet skal kaldes „Frede­ rik IV's og Dronning Louise's Sengekammer“ (1706) — her er altsaa Kronologien brudt. K ongens m a rm o re re d e K am m e r (c. 1665—c. 1670) har sin rette Tidsbetegnelse: Frederik III—Christian V. „D ro n n in g e n s G em a k “ i Sydenden, som nu skulde repræsentere Christian V, er først indrettet i denne Form under Frederik IV (1705), med Hjælp af et gammelt Chri­ stian IV Loft, der vist oprindeligt sad i „V interstuen“ og den berømte „Alabaster Kamin“ (1619). F o rg a n g e n er siden Frederik IV (1705) i én Længde; tidligere var den delt ved en Tværmur (det første Rosen­ borgs Nordgavl), og i Hjørnet stod den Trævindeltrappe, som nu ligger paa Slottets Loft. A d denne Trappe kom man op