Rosenborg

62 SAMTIDIGE SKILDRINGER AF ROSENBORG tale, hvilket Kongen flere Gange benægtede, og denne sagde tilsidst ved Afskeden, at Gesandten fr it kunde komme t il ham, hvis der skulde blive nogen Vanskelighed ved Forhand­ lingen med Ministrene; og idet han sagde dette, førte han Gesandten hen t il Værelsets Dør, imedens han trykkede hans Haand gentagne Gange og nikkede. Da v i var kommet ud og sad i Vognen i selve Portforhallen, kunde v i saa længe skelne hin underjordiske og usynlige, men ikke ubehagelige Musik, hvilket vel skete paa Kongens Bud. (Exeuntes atque in rheda positos, sub ipso portae vestibulo, non sine Regis iussu, nos tantisper distinuit subterranea illa invisa, at non ingrata, Musica)(l).“ Der kan vel ikke være Tv iv l om, skøndt Bering Liisberg ( 2 ) hævder det modsatte, at Kongen modtog Gesandten i et af G em a k k e rn e paa R o senbo rg , th i ellers var det jo, som om han ikke vilde vise ham denne Høflighed. Da de bort­ kørende hører Musikken, medens de endnu holder i Porten, maa Stedet have været i Slottets Nordende; og det er rimeligst at identificere Gemakket, hvori Modtagelsen fandt Sted, med Kongens „V interstue“ i Stuen; paa dette passer godt Beskrivelsens Ord: A trium quadratum picturis omatum. Musikerne havde deres Plads i Kongens nuværende V in ­ kælder. (1) Baade Fnis's og Bering Liisberg's Oversættelse af dette sidste Sted er meget upaalidelige; Friis udelader Ordene „sub ipso portae vestibulo“, Liisberg oversætter: da vi gik ned og steg til Vogns i Forhallen foran Døren. (2) Anf. St. S. 251.