Rosenborg

44 DET ANDET ROSENBORG II Kaminen „den store Alebast Skorsten" (1). Den er bygget af rødt og sortbroget belgisk Marmor. T il dette nordre Gemak bestiller Christian IV i November 1619 hos P e d e r Isaa cs en malerisk Udsmykning (Lofts- Kilder malerier) for en stor Sum (1600 Rigsdaler), hv ilke t Kongen noterer i sin Skrivekalender. Det er vistnok det Loft, som (1705) anbragtes nedenunder i „Vinterstuen“ , hvor v i nu ser det. løvrigt blev Gemakket malet i det følgende Aa r (1620) af Samuel Clausen og dennes Efterfølger Peter de Meier, der ogsaa dekorerede det tilstødende Taamkammer, som kaldtes „ d e t f o r g y ld te K a m m e r “ ( 2 ). Paa Gulvet lagdes s ri33 (1622) de sorte og hvide Marmorfliser, som Peder Isaacs havde købt for Kongen hos den store hollandske A rch itek t Hendrik de Keyzer i Amsterdam (1617) — maaske oprindelig bestemte t il den gamle („røde“ ) Sal. Ved Hjælp af nogle Breve og Regnskaber fra 1636 kan * 46*49 v i r e k o n s t r u e r e d e n o p r in d e lig e S tø r re ls e a f d e t n o rd re G em ak , som under Frederik IV (1705) blev for­ ko rte t t il en tofags Sal, saaledes som den nu er, hvorfor man blev nødt t il at nedtage Loftsbillederne. Det siges nemlig, at Stenhugger Tønnis Mønstri polerer 45672 Kva­ dratalen Fliser i „hanns Maytz: gemach och udi dett forgyllte Kammer paa Rossenborrig“ ; og saafremt derved forstaas „gemene Stenhugger A len “ (0,5 M.)(3), vilde Arealet være (1) Bering Liisberg troede, at den saaledes nævnte Kamin stod i „Rosen“ op til det store Taarn(l), og at Kaminen i Sydgemakket i Stuen er fra Christian V's Tid; anf. St. S. 123. (2) Bering Liisberg troede, at de sorte og hvide Fliser laa i „Rosen“, og mente derfor, at det „forgyldte Kammer" maatte være Værelset i det store Vesttaarn (det senere „Spejlkabinet"). (3) Ejendommeligt nok maaler Fliserne nøjagtigt en stor græsk Fod (0,336 M.) i Kvadrat. IV 2 græsk Fod var en „Stenhuggeralen". Men noget Bevis for, at der endnu