Rosenborg

DET ANDET ROSENBORG I 33 nu er et Tavleloft med Billeder af P e de r Isaacs , er ikke det oprindelige, men det som Christian IV (1619) lod opsætte i Gemakket ovenover, hvorom v i senere skal tale; det blev fly tte t derned 1705. Det oprindelige Loftsbillede i Stukom- ramning var snarere det med Musicanterne, som nu er anbragt i „Dronningens Gemak" ( 1 ), men dette Billedes Historie kendes ikke." En Ting er kun sikker, at i Vinterstuen — som Charles Ogier (1634) kalder atriumquadratumpicturis ornatum — un­ derholdt Kongen sine Gæster med M u s ik , idet han havde anbragt sine Musici i Kælderen, men kunde aabne og lukke for Lyden ved særlige, af ham selv opfundne Indretninger( 2 ). — Helt færdigt var Gemakket dog ikke ved den store Fest 22 . Juli 1615; to Dage senere begynder Maler Samuel Clausen at staffere „Snedkerwerked och eenn Skaarsteen (Kamin)", og dette Arbejde fortsættes t il henimod December. Det er sandsynligt, at Grundplanen af Stueetagen og 1 . Sal oprindelig var identiske, og i saa Fald havde Rosenborg i dette Stadium kun dette kongelige Gemak i Slottets nordre Ende og i Midten en bred F o rs tu e med Lys baade fra Vest og Øst; Kongens Sengekammer var stadig i den gamle Del, maaske forkortet med en Forgang. Det første lille Rosenborgs nordre Gavlmur blev staaende i begge Etager som Slottets Hovedskillerum, og endnu kan v i, som sagt, konstatere at den var fuget som Ydermur paa Nordsiden, naar v i tager Fodpanelet bort i „den mørke Stue" og løfter Frederik IV*s fine stribede Silketapeter og Spaanmatter indenfor dette, og ser de røde Sten. (1) Det kan bevises af en Afregning fra 1649 — Kilder 51 — at dette enkelte Billede ikke fandtes dér paa dette Tidspunkt, fordi der tales om „støckerne“ i Flertal. (2) Se Afsnittet „Samtidige Skildringer af Rosenborg, 1623 og 1634“. 3

Kilder 21

Kilder 22