Rosenborg

34

DET ANDET ROSENBORG I

Men i Løbet af Efteraaret 1615 (?) er Kongen kommet paa de Tanker at faa sig et ny t S o ve kam m e r ligeved Ge­ makket i Nordenden („Vinterstuen“ ); og dette kunde bedst lægges paa Vestsiden i en Del af Forstuen, der herved mistede sin gode Form. Fru Kirsten, senere Fru Vibeke, beholdt Kongens tidligere Stue som Sengekammer. — Fra 19. December t il 22 . Februar maler Samuel Clausen dette nye Sengekammer, idet han stadig følger Dønnikemester Valentin Dresler i Hælene. Endnu er Panelværket i Sengekammeret (urigtig kaldet Arbejdsstue) bevaret fra 1615 Tiden, men Loftet fornyedes 1632, og de chinesiske Stafferinger er vel heller ikke saa gamle (Frederik III?) ( 1 ). I Forstuegangen bag Sengekammeret er endnu bevaret et smukt Lo ft af V a le n t in D re s le r fra Vinteren 1615— 1616(2); med ham blev der afregnet i A p ril 1616. Derimod er Loftet i den nu mørke Del af Forstuen („det mørke Kammer“ = Frederik IV's Sengekammer) dekoreret i 1620— 1630 Tidens Stil (3). Det er et aabent Spørgsmaal, om den søndre Forgang i den gamle Del af Stueetagen var afskildret allerede i det første Rosenborgs T id, hv ilke t dens skæve Retning kunde tyde paa; i hvert Tilfælde existerede den før Afskildringen af „det mørke Kammer“ (1632), da Skævheden fortsættes i dettes Bagvæg. Jeg formoder, at Delingen er gennemført under Arbejderne i 1617, hvorom v i senere skal tale. (1) Kaminen paa Vindusvæggen hører ikke til, men er antagelig overflyttet fra det første lille Rosenborg, enten fra Kongens første Sengekammer i Nordgavlen eller snarere fra Salen foroven (1705?). (2) Den søndre Del er en Kopi fra Frederik IV's Tid (1705). (3) Snørklernes Art minder om dem i Gavlen af Vaabenhuset til Helligaandskirken (1620).

Kilder 26

Kilder 20