Rosenborg_1914

69 nordiske Dampbad, hvor Dampen fremkald tes ved, at man slog Vand paa stærkt ophedede Sten, og var gaaet over til Karbadet. De to Haner til hver Kumme har da kunnet give koldt Vand og varmt Vand. Kedelen lil Opvarmning af Vandet maa være bort­ laget, inden Inventaret af 1718, der anfører de øvrige Genstande

fra Bads luen som liggende i Kæl­ deren under Kongens Kabinet, blev optaget. Men af Metalrørene, der fra Vandkunsten uden for Slottet, om hvilken der senere skal mældes, førte Vandet ind til Badstuen, til Køkkenet og til Hemmelighederne, saaW. C. alle­ rede dengang synes at være kendt, fandt man en Del i 1886 ved en Indsætning af Jærnsikringsdøre i den o o omtalle Gang mellem Badstuen og Sovekammeret, nemlig det Stykke af Ledningen11), der har ført op paa 1. Sal. Bortledningen af Vandet fra Badstuen og Udskylningen fra »Hemmeligheden« ved Siden af foregik sandsynligvis gennem en underjordisk muret Hvæl­ ving, som fra Taarnet fører i vestlig Retning ud i Slotsgraven, v Paa 1. Sal optages Rummet af to store Endesale (S. 35, Nr. 4 og 10) og en Midtersal (sstd. Nr. 1); paa hver Side af denne laa to smalle Et-Fags Kamre (sstd. Nr. 6 , 5, 9, 8 ) med en udenfor paa Nordsiden løbende Gang (sstd. Nr. 2 og 7), der havde Udgang

L oft i C hristian IV.s »H em m elighed« (S. 34, Nr. 6).

til et Kammer i hvert af de østlige Taarne (sstd. Nr. 3 og 11), og som forbandt Midtersalen — nu Rosen — med de toEndesale. Af disse er den nordlige, paa Christian IV.s Tid kaldet »den buntede Sal« og Forstuen ved Hertug Frederiks Gemak, endnu til i sin oprindelige Størrelse (Nr. 4) — seks Fag Vinduer, tre i Facaden mod Vest, et mod Øst og to i Karnapperne, medens den sydlige (Nr. 10), der oprindelig ligesom den noget større nordlige Sal var paa seks Fag Vinduer, i 1724 blev delt i tre Værelser. Af de fire