Rosenborg_1914

591977628

59 97762

8

101 KØBENHAVNS KOMMUNES BIBLIOTEKER

m

ROSENBORG OG LYSTHUSENE I KONGENS HAVE

UDGIVET AF CARLSBERGFONDET

ROSENBORG OG LYSTHUSENE I KONGENS HAVE AF BERING LI ISBERG

VILHELM TRYDES BOGHANDEL KØBENHAVN • MCMXIV

BI LLEDERNE ER UDFØRT AF DANSK REPRODUKTIONSANSTALT (BERNH. M1DDELB0E) EETER FOTOGRAFIER AF FORFATTEREN

TRYKT HOS J. JØRGENSEN & Co. (IVAR JAN TZEN)

R OSENBORGS HISTORIE er tidligere behandlet af F. R. Friis i hans Sam­ linger til Dansk Bygnings- og Kunsthistorie og af Dr. P. Brocli i »Histo­ riske Efterretninger om Rosenborg Slot«. Da Friis i 1872— 1878 udgav sine Samlinger, var han ukendt med den store Mængde Stof til Slottets Historie, som findes i Partikulærkammerets Bygnings­ regnskaber fra 1707— 1772. Hans Arbejde slutter derfor, for selve Slottets Ved­ kommende, med 1706. Dr. Broch yder, hvad Bygningshistorien angaar, intet nd over det af Friis fremdragne. Og det er saa meget mere mærkeligt, som denne Forfatter ses at have haft Adgang til de oven nævnte, righoldige Bygningsregnskaber, som Friis vistnok ikke har kunnet kende, men kun for at benytte dem i personalhistorisk Øjemed. Friis, hvis uegennyttige Flid og Interesse var lige saa uomtvistelig som hans rørende Beskedenhed, vilde have undgaaet mange Fejl og faaet et langt større Udbytte af sit af Datiden lidet paaskønnede Arbejde, om han havde været fortrolig med Rosenborg som Bygning. Man maa, for fuldt at udvinde gamle Bygningsregnskaber, vide nøje Besked med alle vedkommende Bygnings Detailler, stadig under Arbejdet med Dokumenterne i Arkivet have alle Forhold i Bygningens Indre og Ydre nærværende, kende alt lige til Antallet af Ruder i Vinduerne og af Trin i Trapperne o. s. v. Har man ikke et ind- gaaende, fortroligt Kendskab, vil man ved Anvendelse af Regnskaberne paa de foreliggende Forhold stadig være udsat for at komme til at begaa Fejlslutninger. Efter at have syslet med Rosenborg daglig, i mere end en Menneskealder, havde Forfatteren af disse Linier ment sig i Besiddelse af en saadan Fortro­ lighed, indtil han — efter at de første seks Ark af denne Bog var trykt — op­ dagede, at ogsaa han havde begaaet en Fejlslutning paa Grund af manglende Kendskab. Denne manglende, sidste intime Fortrolighed opnaaede han, da der i Februar d. A. i Anledning af Varmerørs Indlægning blev hugget Huller i Muren, hvorved der viste sig Forhold, som leder til den Antagelse, at det »nye Lysthus«, som Christian IV. begyndte paa i 1608, og som man tidligere havde anset for identisk med et af de mindre Lysthuse herinde, i Virkeligheden er Begyndelsen til »det store Lysthus« i Haven og endnu for Vestfacadens Ved­ kommende staar inden i Rosenborgs Mur. Den herved nødvendiggjorte Rettelse lindes S. 226 fg. Rosenborg, Mortensaften 1914. BERING LIISBERG.

•’ “"*1

I. LYSTHUSE OG BADSTUER.

1 1185 stod, fortæller den franske Krønikeskriver Rigord, Kong Philip August en Dag ,ved et Vindue paa Slottet i Paris og saa ned paa Gaden og dens Færdsel. En Række Fragtvogne kørte netop forbi; Vognhjulene skar dybt i og pløjede Gadens Ælte og Pløre op. Og fra Uhumskhederne steg der en saadan Stank til Vejrs, at Kongen sank besvimet om. Hvad der hændte den franske Konge i hans By Paris i 1185, kunde hænde ethvert Menneske i saa godt som enhver af Europas større Byer, ikke blot hele Middelalderen igennem, men langt ned i den nyere Tid. Ti med den offentlige Renlighed i Byerne var det i hine Tider kun smaat bevendt. Selv en Flod midt igennem Byen eller i dens umiddelbare Nærhed var ikke nok til at skaffe den taalelige hygieiniske Forhold. Det kunde til Dels være sket, om Byens Affald og Skarn var bleven bragt ned til Floden. Men sligt var Befolkningen intetsteds at formaa til. I Norden var Køb- stædernes Gader paa 1500-Tallet lige saa mange Møddinger og

B illed et fo restiller B adstuen ved Frederiksborg, opført 1580.

2

Svinestier med Tilgift og Tilløb fra Gaardenes og fra Husenes »Hemmeligheder«. I Mellem-Europa var Forholdet det samme, efter Kong Philip Augusts Besvimelse at dømme og efter hvad Lægen Hippolyt Guarinonius fra Hall i Tyrol endnu langt senere (1610) fortæller om »Hemmelighusene«, der ligger ud til Gaden eller bag Husdøren, om alle Uhumskheder der løber i Rendestenen eller kastes ud af Vinduerne og staar og forsumper i Gaderne; om hvordan Store og Smaa tillader sig baade det ene og det andet paa Gaderne; hvorledes Møddingerne her vokser ved den stadige Driven med Kvæg gennem Byen; om hvordan det altsammen faar Lov til at ligge halvaarsvis og forpeste Luften og aldrig grundig bliver ført b o r t *). Under saadanne Forhold opstod der ganske naturligt en Trang hos Byens Borgere til, i alt Fald paa den Tid af Aaret, hvor Sommervarmen kom til og gjorde Tilstanden endnu mere uud ­ holdelig end ellers, at komme bort fra Byen, ud paa Landet og faa frisk og ren Luft i Lungerne. Denne Trang var allerede til Stede i Oldtidens Rom, hvis velstaaende Borgere havde deres uillae urbanae uden for Byen. Og saa snart Byerne Nord for Alperne i Middelalderen har naaet en viss Størrelse, melder denne Trang sig ogsaa her. Smaakaarsfolk maa paa dette, som paa alle andre Om- raader, se hvordan de kan klare sig inde i Byernes usunde Luft; men blot nogenlunde velstaaende Folk anskaffer sig Haver uden for Byen, hvor de — vel at mærke i Fredstid — kunde tage ud og nyde Landluften, naar der blev for utaaleligt inde i Byen. Guarino­ nius indskærper sine Medmennesker, hvor vigtigt det er for By­ beboere, i alt Fald en Tid af Aaret, at komme ud i den friske Luft i Stedet for at klumpe sig sammen inde i Byerne, hvor Stan­ ken fra Gader og Gaarde trænger ind i Husene og forpester Luften. Saaledes opstaar der allerede paa 1300-Tallet et Bælte af Haver uden for Byportene, fra de aller simpleste, hvor et beskedent Ræk­ værk hegner 0111 nogle Smaabede med Køkkenurter og nogle faa Blomster og Frugttræer, til de yppigste og rigeste Luksushaver, hvor Byens patriciske Familier søger Hvile og Vederkvægelse. Men det er ikke nok at eje en Have uden for Byen; for at Haven skal kunne være rigtig til Nytte, maa der findes et Sommerhus derude. Et saadant Hus, som ligger ganske frit, siger Guarinonius, og ikke har noget Nabohus eller -væg lige op ad sig, behøver ikke at være særlig stort. Men han anbefaler varmt at sørge for at faa »et Spring af det herlige, skønne, klare friske Vand, som man her

3

i T y r o l o g sæ r l i g i I n n d a l e n s a a le t k a n fø r e til s i g v e d H jæ lp a f V a n d l e d n i n g e r « . D e t v a r j o n e m l i g ik k e a l e n e L u f t e n , d e r b l e v i n f ic e r e t a f U r e n l i g h e d e r n e i n d e i B y e n , d e t v a r t ill ig e V a n d e t . T r a n g e n til f r isk Lu f t o g fr isk t V a n d f u lg t e s d e r f o r ad. O g fr isk Lu ft o g fr isk t V a n d v a r H o v e d b e t i n g e l s e r v e d d i s s e S o m m e r h u s e . D e æ l d s t e a f d e m k a l d t e s F i s k e - e lle r D a m h u s e 2), n e t o p f o r d i d e v a r b y g g e t v e d F l o d , S ø e l l e r D am , s a a m a n s am t i d i g m e d at n y d e g o d t a f L u f t e n s o g V a n d e t s F r i s k h e d k u n d e h e n g i v e s i g til d e n i b o r g e r l i g e K r e s e y n d e d e Id ræ t at fisk e . E t g e n n e m g a a e n d e T ræ k v e d d i s s e S o m m e r h u s e , fra d e fø r s t e til d e s i d s t e , e r s t a d ig d e r e s r i n g e S t ø r r e ls e . D e v a r j o k u n b e ­ r e g n e t paa at y d e Læ i T il fæ l d e a f U v e j r o g T a g o v e r H o v e d e t om N a t t e n . Ti om D a g e n v i l d e m a n h e l s t væ r e i d e t fri s a a m e g e t s o m m u li g t . D e t e r k u n m e d d e t t e f o r Øje, m a n fo r staa r , at d e n R o t h e n b u r g B o r gm e s t e r , H e i n r i c h T o p p ie r , k u n d e m o d t a g e s e l v e K e j s e r e n , Carl d. IV., s o m s i n Gæ st p a a s it d im i n u t i v e S o m m e r h u s , d e r e n d n u l ig g e r i T a u b e r d a l e n v i s - å - v i s B y e n R o t h e n b u r g s o m et a f d e æ ld s t e i R æ k k e n a f d i s s e e j e n d o m m e l i g e M in ia t u r s lo t t e , — o g d e t er k u n m e d d e tt e fo r Øje, at m a n fo r staa r , at et a f d e s id s t e i R æ k k e n , » H e r k u l e s p a v i l l o n e n « i K o n g e n s H a v e , o p r i n d e l i g »det b la a L y s t h u s « , h a r k u n n e t tj e n e C h r is tia n IV. til S o m m e r o p h o l d i k o r t e r e T id . D e t v a r B y e n s B o r g e r e , d e r led m e s t u n d e r T i d e n s d a a r lig e S u n d h e d s f o r h o l d , o g s o m s tæ r k e s t fø lt e T r a n g e n til d i s s e H a v e h u s e u d e n for B y e r n e . F y r s t e r n e o g A d e l e n h a v d e d e r e s S lo t t e o g B o r g e u d e p a a L a n d e t ; m e n d e k o m in d u n d e r d e s a m m e F o r h o l d , n a a r d e r e s F o r r e t n i n g e r fø r te d em i n d til B y e n . Og d e tt e b l e v i s t e d s e s t i g e n d e Grad T ilfæ ld e t, e f t e r h a a n d e n s o m L a n d e t s v i g t ig s t e B y u d ­ v i k l e d e s i g til at b l i v e H o v e d s t a d o g S æ d e fo r R e g e r i n g e n o g R e g e ­ r i n g sm a s k i n e r i e t . S om B y b e b o e r e k o m K o n g e n o g h a n s E m b e d s - m æ n d til at li d e u n d e r d e s a m m e u h e l d i g e F o r h o l d s o m B y e n s a n d r e B e b o e r e o g fik s a m m e T r a n g s o m de. E fte r R e f o rm a t i o n e n s e r v i d a o g s a a , at F y r s t e r o g A d e l sm æ n d t a g e r E k s e m p e l a f B o r ­ g e r n e o g b e g y n d e r at a n sk a f f e s i g H a v e r o g b y g g e s i g L y s t h u s e u d e n f o r B y e r n e . M e n d a v a r d e r k o m m e t n y e M om e n t e r til. R e n a i s s a n c e n h a v d e b r u d t d e n M u r n e d , s o m S k o l a s t i k e n h a v d e rejst m e l l e m M e n n e s k e t o g N a t u r e n . O v e r fo r K i r k e n s L o v e om N a t u r e n s S y n d i g h e d o g

i

4 dens Opfattelse af Naturen som Skabningens Vrængbillede — en Lære, der havde bragt det saa vidt, at Mennesket »i hvert Blads Raslen saa en fjendtlig Aands lurende Bevægelse«, — sætter Huma­ nismen sin Lære om Naturen som et Udtryk for Guds Kærligheds Almagt. Der opstaar en Begejstring for Naturen, en Trang til at færdes ude i den, iagttage Dyrenes og Planternes Liv, høre Fugle­ sang og aande Blomsterduft. Trangen til at søge bort fra Byen ud i det fri er ikke længer alene den rent fysiske; der kommer et dybere, aandeligt Moment til. Ejendommeligt er det at se et Udbrud i et tysk Digt fra 1557, hvor en ung Mand synger: ti naar man tidligere i hin lavs- og korpsbundne Periode, hvor Individualiteten saa vanskelig kunde faa Lov til at udfolde sig, vilde »der welt entfliehen«, søge bort fra voldsomme og vilde Kamme­ raters Lag og fra Selskabet og Selskabets Tvang, var man tyet ind i Lønkammeret, »Paradiset« eller »Drejerkammeret«, som det hed paa Danske Slotte, det eneste Sted, hvor man kunde faa Lov til at være sig selv og i Fred og Ro hengive sig en lille Tid til aandelige Interesser. Nu bliver det Haven og Lysthuset. Ogsaa fra vort eget Land har vi Vidnesbyrd om, at Haven var et Sted, som man søgte til, naar man vilde bort fra Verden. I Ligprædikenen over en ade­ lig Dame, som døde 1578 hedder det: »Stundom lod hun sig og finde i Haven, stundom i Urtegaarden, i Læsning og Bøn, som Folk ikke plejede almindeligt at komme«4). Det var Renaissancens Glæde ved Naturen i Forbindelse med et andet af Tidens ejendommelige Træk, den stærke Byggelyst, der særlig i Danmark har givet sig saa mange og saa prægtige Udtryk, som en stor Del af disse Sommerhuse, paa Tysk Lysthuse, skylder deres Oprindelse. Kejser Ferdinand gjorde Begyndelsen med det i 1536 ved Prag opførte »Belvedere« — et saare betegnende Navn for et Renaissancetidens Lysthus — men derefter myldrede de frem og altid i Forbindelse med Kilder, Vandkunster, Springvand, Ka­ skader og naturlige eller kunstige Søer og Damme. Berømtest i saa Henseende var Lysthuset i Stuttgart, hvis store, hvælvede Hal i Stueetagen optoges af et mægtigt Vandbassin med Springvand i Midten og Spadseregang rundt omkring. und will ganz von der welt entfliehen heraus in mein lustgarten ziehn3),

5

D a d e t t y s k e Ord L y s t h u s v e d M id t e n a f 1 5 0 0 -T a ll e t k o m til D a nm a r k , g i k d e t s tr ak s in d i d e n a lm i n d e l i g e B e v i d s t h e d s o m et f r em m e d , m e n d o g let f o r s t a a e lig t n y t U d t r y k fo r d e t g a m l e n o r d i s k e B adstu e. D e d a n s k e K o n g e r , d e r fra C h r is tje rn I m e r e o g m e r e fik fast H j em s t e d p a a K ø b e n h a v n s S lo t , h a v d e det, p a a G r u n d a f S lo t t e t s B e l i g g e n h e d p a a e n H o lm u d e i S ø e n f o r a n B y e n , a d s k i l l i g m e r e frit o g lu ftig t e n d d e F r a n s k e K o n g e r i P a r i s o g e n d d e r e s e g n e U n d e r s a a t t e r i n d e i B v e n K ø b e n h a v n . N a a r V i n d e n ik k e b læ s t e u d til d e m fra L a n d — h v a d d e n n u o fte n o k g j o r d e — h a v d e d e k u n S t a n k e n fra S l o t s g a a r d e n , S l o t s g r a v e n o g S l o t s h o lm e n s am t fra d e n æ rm e s t e H o lm e . M en d e n k u n d e o g s a a væ r e s l em n o k . Pa a N o r d v e s t s i d e n , lig e u n d e r R i d d e r s a l e n s V i n d u e r , laa e n l ill e H o lm , d e r b a r d e t b e t e g n e n d e N a v n S k a r n h o lm e n , o g s o m fra g a m m e l T i d h a v d e tj e n t s o m e n S la g s L o s s e p l a d s . Om S o m m e r e n , pa a s t ille , v a r m e D a g e , m a a d e n h a v e m æ l d t s ig m e d S t y r k e , sæ r lig i d e n F lø j a f S lo tte t, d e r v e n d t e im o d d e n . F r e d e r i k III. v a r da o g s a a s a a iv r ig efte r at faa sa t en S t o p p e r fo r d e n g am l e , s æ d v a n e ­ m æ s s i g e B r u g a f H o lm e n , at h a n i 1 6 5 0 5) g r e b til at fa s tæ tte B ø d e r fo r e n h v e r , d e r b e n y t t e d e a l e n e d e n s v e d g a m m e l B r u g e r h v e r v e d e N a v n . K ø b e n h a v n ' m e d s in B e l i g g e n h e d p a a et lavt, til D e l s s u m p e t T e r r a in m e d r in g e F a l d m o d S ø e n , p a a e n flad o g s i d S t r a n d , h a v d e e n i h y g i e i n i s k H e n s e e n d e s a a u g u n s t i g S t i l l i n g s o m v e l m u l i g . D e h y p p i g e o g v o l d s o m m e P e s t e p i d em i e r , d e r h j em s ø g t e B y e n , ta ler d a o g s a a h ø j t n o k om d e n s s le tte S u n d h e d s t i l s t a n d . F o r h o l d e n e h e r m a a efte r T r o e l s - L u n d s S k i l d r i n g a n t a g e s at væ r e s a a b e k e n d t , at d e r ik k e er A n l e d n i n g til at k o m m e n æ rm e r e ind d e rp a a . O g d e s a m m e A a r s a g e r h a v d e d e s a m m e V ir k n i n g e r , i N o r d s o m i S y d . D a B y e n p a a 1 5 0 0 -T a ll e t h a v d e n a a e t en s a a d a n S t ø r r e ls e , at H a v e r n e i n d e n for d e n s M u r e b l e v i n d e l u k k e d e a f e lle r i n d d r a g n e i B e b y g g e l s e n , b e g y n d t e K ø b e n h a v n e r n e at a n sk a ff e s i g H a v e r u d e n fo r d en . P a a d e t æ ld s t e K o r t o v e r B y e n — d e t s k r iv e r s ig fra d e t s id s t e T i-A a r a f 1 5 0 0 -T a ll e t — v i s e r d e r s ig s t o r e H a v e a n læ g sæ r l ig u d e n fo r Ø ste r - o g N ø r r e P o r t , d. v. s. K o n g e n s N y t o r v o g T e r r a in e t N o r d for d e t te o g for n u v æ r e n d e G o t h e r s g a d e . E 11 D e l a f d is s e A n læ g er m a a s k e m e r e l a n d l i g B e ­ b y g g e l s e , A v ls g a a r d e o. 1. e n d e g e n t l i g e H a v e r . M en e n s to r M æ n g d e a f B y e n s B o r g e r e h a v d e H a v e r o g L y s t h u s e h e r u d e . Og at L y s t

6

husene her spillede ganske samme Rolle som Syd paa, nemlig som sundhedsstyrkende, helsebringende Opholdssteder har vi et Vidnes­ byrd om i det ældste af de Breve, Christian IV. har skrevet fra sit Lysthus i Kongens Have. Det er dateret 7. Juli 16096) »in viridario extra Hafniam« d. e. i Haven uden for København, og vidner endnu ved den daarlige og rystende Haandskrift om Kon­ gens Svaghedstilstand efter den hæftige Sygdom, han var falden i otte Dage forinden, og under hvilken han havde søgt ud i den gode friske Luft i sin nys erhvervede Have. Det var intet Under, at Ordet Lysthus, da det kom her til Danmark, blev opfattet som et nyt Udtryk for Badstue. Ved mange Kongsgaarde og Borge laa endnu ved Midten af 1500-Tallet den gamle Badstue som et særligt Hus i Gaardens Kompleks. Og rundt omkring havde Kongerne i Middelalderen paa deres Jagtstrækninger rejst Badstuer, ofte i Forbindelse med et Kapel, til Legemets og Sindets Vederkvægelse oven paa en anstrengende Dag, — ganske som de senere byggede Lysthuse. Badstuen stod for den almin­ delige Bevidsthed — ligesom Lysthuset alene ved sit Navn — som et Sted, hvor der var »lystigt« d. v. s. godt at være, og hvor man samledes med gode Venner. Det nye var, at man nu ønskede at være der i Ro eller med faa og udvalgte gode Venner. Da Frederik Il­ byggede Lysthusene »Sparepenge« ved Frederiksborg, Antvorskov og Haderslevhus, var det næppe af Sparsommelighed, for at der ikke skulde gaa for meget med, som det er bleven sagt7), naar han holdt Kollats med sine gode Mænd; ejheller, som Traditionen vil, fordi de var byggede for Penge, han havde sparet andetsteds. Det var langt snarere for — uden at støde nogen — at udelukke alle de mange, som søgte til Hove, og som ikke hørte med til hans intime Omgang. Det var langt lettere at sige, hvad der delvis blev sagt i Husets Navn: Jeg har hverken Raad eller Plads til at se saa mange Gæster hos mig i mit Lysthus, end til at sige: Jeg gider ikke se den og den. Det første var ganske klart og ligetil, det sidste var en Fornærmelse. Og da Christian IV., flere Aar efter at have taget »det store Lysthus i Haven« i Brug, kaldte det Rosenborg, tænkte han næppe paa, at Navnet kunde opfattes som en Rosernes Borg. Den roman­ tiske Opfattelse af Rosen var ukendt endnu. Den stod for hin Tid langt mere som et Tavshedens Symbol end som et Elskovs Symbol. Og det var uden Tvivl den udskaarne og forgyldte Rose, der var

7

a n b r a g t u n d e r Lo fte t i en a f S a l e n e p a a R o s e n b o r g , d e r b r a g te C h r is t ia n IV. til at g i v e sit s t o r e L y s t h u s i H a v e n N a v n e t » R o s e n ­ b o r g « , d. e. d e t S ted , h v o r K o n g e n s a m l e d e s m e d s i n g o d e Mæ n d » sub r o s a « , h v o r alt, h v a d d e r b l e v talt, v a r talt i F o r t r o l i g h e d o g m e l l e m V e n n e r . D e n l ill e M a a le s t o k , d i s s e L y s t h u s e e l le r R a d s t u e r b l e v o p f ø r t i, d e i n d s k r æ n k e d e R u m f o r h o l d o g d e n d e rm e d f ø l g e n d e I n t im it e t v a r fra f ø r s t til s id s t d e r e s e g e n t l i g e o g e j e n d o m m e l i g e K e n d em æ r k e . E n d n u v e d d e s i d s t e U d l ø b e r e a f B e v æ g e l s e n , 1 7 0 0 -T a ll e t s »m a i­ son s san s g ên e « e l l e r E r em i t a g e r , m a r k e r e s I n t im it e t e n v e d » E r em i ­ t a g e b o r d e « , h v i s M id te rp a r ti, u d e n at m a n b e h ø v e d e T j e n e r s k a b e t s N æ r v æ r e l s e , p a a et g iv e t S i g n a l k om f u l d t d æ k k e t o p g e n n e m G u lv e t o g f o r s v a n d t ig e n fo r at h e n t e n y e R e t t e r o p fra K ø k k e n e t n e d e n ­ u n d e r . D e t f r e m m e d e Ord »L y s t h u s « f o r t ræ n g t e i d e h ø j e r e K r e s e d e t g a m l e d a n s k e »B a d s t u e « . M a n g e a f d e B y g n i n g e r , s o m F r e d e r i k II. o g h a n s H e r r em æ n d k a ld t e L y s t h u s e , h e d s am t i d i g , isæ r h o s A l ­ m u e n , B a d s t u e r , e n t e n d e v a r in d r e t t e t s o m B a d s t u e r e ll e r ej. Om s it n y e L y s t h u s v e d H a d e r s l e v h u s (1587) b r u g e r F r e d e r i k II. i F l æ n g U d t r y k k e n e L y s t h u s o g B a d s t u e . Og to H u n d r e d e A a r efte r F r e ­ d e r ik II.s T id k a ld t e s »E r em i t a g e n « i K o n g e n s H a v e , d e t fø r ste a f C h r is t ia n IV .s L y s t h u s e i H a v e n , n u H e r k u l e s p a v i l l o n e n , i k k e b lo t i H a a n d v æ r k e r n e s R e g n i n g e r 8) m e n s e l v i H o fm a r s k a l l a t e t sD a g j o u r n a l e r e n d n u B a d s t u e n , u a g t e t B y g n i n g e n a ld r ig h a r r u m m e t n o g e n s a a d a n . L y s t h u s e n e v a r o p r i n d e l i g b l e v e t til s o m U d t r y k fo r B y b e f o l k ­ n i n g e n s F r ilu f t s t r a n g , s o m b o r g e r l i g e S o m m e r h u s e . M en i R e n a i s - s a n c e n ta g e r F y r s t e r o g A d e l sm æ n d T a n k e n o p , fø r s t i I ta lien , o g b e g y n d e r at b y g g e L y s t h u s e . H v a d d e r for B y b e f o l k n i n g e n h a v d e væ r e t e n T r a n g , b l e v i d e h ø j e r e S am f u n d s k l a s s e r e n A d s p r e d e ls e . L y s t h u s e n e b l i v e r e n M o d e s a g . D e b y g g e s ik k e læ n g e r a l e n e v e d B y e r n e a f H e n s y n til fr isk Lu ft o g fr isk V a n d , m e n u d e p a a L a n ­ de t, v e d K o n g e b o r g e o g H e r r e sæ d e r , h v o r d e r ik k e er T r a n g til d em a f S u n d h e d s h e n s y n . D e t te f in d e r isæ r S t e d i D a n m a r k u n d e r F r e d e r i k II.; n a a r v i i h a n s R e g e r i n g s e r d e t e n e a f d i s s e M in ia t u r - s lo t t e e fter d e t a n d e t r e jse s i g r u n d t om i L a n d e t v e d K o n g e n s e g n e S lo t t e o g v e d A d e l e n s Ga a rd e e r d e t ik k e a f H e n s y n til S u n d ­ h e d e n . H e r e r d e t R e n a i s s a n c e n s B e g e j s t r i n g fo r o g G læ d e v e d N a t u r e n , d e r f in d e r U d tr y k , u n d e r s t ø t t e t b a a d e a f Ø n s k e t om at h a v e e t F r i s t e d , b o r te fra d e n l a rm e n d e H o b , a f M o d e n s F o r d r i n g e r

o g a f T i d e n s l i d e n s k a b e l i g e B y g g e l y s t . V e d S i d e n a f d e s t o r e B y g g e ­ a r b e j d e r , S l o t t e n e o g B o r g e n e , v a r L y s t h u s e n e d e t r e n e L e g e t ø j at at h a v e m e d at g ø r e , n e t o p n o g e t f o r d e m a n g e f y r s t e l i g e B y g g e ­ d il e t t a n t e r at t a g e fat pa a , le t t e r e at g a a til o g b i l l i g e r e at faa i K læ d e r . D a t i d e n s F y r s t e r o g A d e l s m æ n d e l s k e d e at b y g g e . D e t er b e t e g n e n d e , at d e r o m e t a f L y s t h u s e n e i K o n g e n s H a v e »d e t o t t e - k a n t e d e L y s t h u s i K r um s p r i n g e t « g i k d e t S a g n , at C h r i s t ia n IV. s e l v h a v d e væ r e t m e d til at m u r e p a a det. O g m a n f o r e l s k e d e s i g i d i s s e L e g e t ø j s - S l o t t e i d e t G r ø n n e , h v o r m a n i M o d s æ t n i n g til M i d ­ d e l a l d e r e n s s k u m l e , s a m m e n t r æ n g t e B o r g e k u n d e h a v e s t o r e V i n ­ d u e r , d e r g a v r i g e l i g Lu f t o g L y s , A l t a n e r m e d v i d o g fri U d s i g t , b r e d e , a a b n e o g lig e T r a p p e r i S t e d e t f o r d e s n æ v r e V i n d e l t r a p p e r , o g h v o r V æ r e l s e r n e , a tte r i M o d s æ t n i n g til d e n m i d d e l a l d e r l i g e , b e fæ s t e d e B o r g m e d R u m m e n e s p l a n l ø s e o g t i l fæ l d i g e S a m m e n ­ s t y k n i n g , k u n d e l æ g g e s o g o r d n e s b e k v e m t , m e d g o d e i n d b y r d e s F o r b i n d e l s e r e fte r T i d e n s F o r d r i n g e r o g B e h o v . Og m a n n ø j e d e s i k k e m e d e t e n k e l t L y s t h u s v e d e l l e r i N æ r ­ h e d e n a f s it B o s t e d . N e j , j o tie r e L y s t h u s e d e s b e d r e . A l l e r e d e N ü r n b e r g s B o r g e r e m a a t t e v e d e n P o l i t i f o r o r d n i n g a f 1 4 6 5 h o l d e d e r e s B y g g e l y s t i S k r a n k e ; d e t b l e v v e d d e n n e f o r b u d t d e m at h a v e fle r e e n d e e t L y s t h u s i d e r e s H a v e . M en h v a d d e r v a r B o r ­ g e r n e f o r b u d t , k u n d e F y r s t e r n e t i l l a d e sig . H e r t u g i n d e M a r ie M a x im i l i a n e a f B a y e r n h a v d e f em L y s t h u s e i s i n H a v e . F r e d e r i k II. a f D a n m a r k h a v d e v e d F r e d e r i k s b o r g tre: B a d s t u e n , S p a r e p e n g e o g F r y d e n s b o r g ; v e d K r o n b o r g — f o r u d e n fle r e sm a a L y s t h u s e p a a F æ s t ­ n i n g s v o l d e n e , — L y s t h u s e n e i L u n d e h a v e o g i T e g l s t r u p h e g n — , v e d S k a n d e r b o r g , H a d e r s l e v h u s , K o l d i n g h u s , A n t v o r s k o v , V o r d i n g ­ b o r g o. s. v. et e l l e r to e l l e r o fte flere. O g s a a A d e l e n f u l g t e m e d . T y g e B r a h e h a v d e m i n d s t fire L y s t h u s e v e d U r a n i e n b o r g . S t e n B r a h e i a lt F a l d et p a a B r e g e n t v e d , R o s e n k r a n t s e r n e fle r e p a a R o s e n h o lm , a f h v i l k e e n d n u et, P i r k e n t a v l , st a a r t ilb a g e . C h r is t ia n IV. e n d e l i g h a v d e m i n d s t tre s tø r r e , m u r e d e L y s t h u s e v e d S i d e n a f R o s e n b o r g o g e n M æ n g d e m i n d r e i H a v e n u d e n f o r K ø b e n h a v n . D e n h e l e R e v æ g e l s e s R i g d o m o g M a n g f o l d i g h e d f o r s t a a s k u n s a a n o g e n l u n d e , n a a r m a n s e r d e n s o m e n R e a k t i o n im o d d e t b u n d n e , s a m m e n t r æ n g t e S a m f u n d s l i v i M i d d e l a l d e r e n s B y e r o g p a a d e n s B o r g e . V e d R e n a i s s a n c e n — o g i N o r d e n s æ r l i g v e d d e n s m æ g t i g s t e U d s l a g R e f o r m a t i o n e n — s p r æ n g t e s B a a n d e n e , d e a a n d e - l i g e s o m d e l e g em l i g e . D e t er, s o m o m M e n n e s k e t h a r h a ft F ø l e l

9 sen af at have været spærret inde og paa engang bliver sluppet løs. Henrykt styrter det ud og nyder Livet i det Fri netop bl. a. ved Hjælp af Lysthusene, indtil der atter indtræder en Reaktion med det næste Slægtled. Frederik II. er, — man tænke blot paa Kronborgs Arkitektur og hans forskellige Lysthuses, særlig »Bad­ stuen «s Beliggenhed — Renaissancen langt nærmere, end hans Søn Christian IV., i langt højere Grad en Jægernatur, et Friluftsmenneske. Han lægger ikke sine Lysthuse i en pyntelig og sirlig Have, men ude i det Fri, i den grønne Skov og ved den blanke Sø. Chri­ stian IV. er allerede kommet noget bort fra den rent umiddelbare Naturfølelse. Han er mere Bymenneske, end hans Fader. Hos ham er det atter Nyttehensyn og Sundhedhensyn, som fortrins­ vis gør sig gældende. Det ældste fyrstelige Lysthus Norden for Alperne, Kejser Fer­ dinands Belvedere i Prag, er et fuldstændigt p a l a z o t t o , et ægte Barn af den italienske Kunst, opført 1536 til 1546 af Paolo della Stella, som imidlertid ikke naaede at gøre det færdigt. Nederste Etage dannes af en til alle fire Sider aaben Buegang paa seks og tolv Søjler, der omgiver et aflangt firkantet Rum med et Par Værelser og en Trappe, som fører op til den store Sal i anden Etage. Salen har tøndehvælvet Loft og Døre og Vinduer ud til Altanen eller Omgangen over Arkaderne. Det er ejendommeligt at se, at ligesom Bygningen senere paa sin Vej mod Nord antager forskelligt Navn i hvert af de Lande, det pas­ serer, — palazotto, Lusthaus, Badstue — saaledes antager den ogsaa Form efter de forskellige Landes særlige Bygningsstil. Man se blot det næste fyrstelige Lysthus i Tyskland, som man har Efter­ retninger om, das neue Lusthaus i Stuttgart, og Badstuen ved Fre- riksborg. Lysthuset i Stuttgart er bygget 1575 til 1593 af Alberlin Tetsch og Georg Beer og stærkt præget i sine Grundmotiver af Paolo Stellas Belvedere i Prag, men er lige saa tysk som dette er italiensk. Ligesom der er det en aflang, firkantet Bygning i to Stokværk, nederst en stor af fire Krydshvælvinger overdækket Hal med de foran omtalte Vandbassiner og Vandspring i Midten. Nederste Stokværk er omgivet af en udadtil aaben Buegang, men — og her aabenbarer den nordiske Karakter sig — med et rundt, spidshættet, gotisk Fæstnings- taarn, »en Rundel«, paa hvert H jø rne9). Hele andet Stokværk optages af den store, tøndehvælvede Sal. Men

10

Opgangen til den findes ikke indvendig som i det italienske Belvedere, men paa gammel tysk Vis ad aabne dobbelte Sidetrapper, en paa hver af Længdesiderne, der fører op til et fremspringende, gavl­ prydet Midterparti, i Flugt med den af Arkaderne baarne Balkon. Gavlene danner her som overalt i den nordiske Benaissance Byg­ ningens mest pyntelige Del med deres Voluter og Figurer og rige Inddeling med Pilastrer og Vinduer. Det ældste Lysthus, som findes omtalt i Danmark, er vistnok det, som Christian III. nævner i Brev af 17. Juli 1557 til Lensmanden paa det nu forsvundne Dronningholm Slot paa Dunkebakke ved Arresø, Poul Huitfeld 10). Denne maa, skriver Kongen, benytte Sten og Tømmer fra det forfaldne Hus paa Dronningholm til Opbyggelse af Dronningens Mølle, men skal holde saa meget i Forraad, at Kongen, om det passer ham, kan bygge sig et Lysthus der. Hvis dette Lysthus virkelig er bleven bygget, har det ligesom Frederik II.s ældre Badstuer, som f. Eks. Badstuen ved Frederiksborg, utvivlsomt været opført i den traditionelle Stil, med kamtakkede Gavle, men sagtens med Taarn med gennembrudt Spir og mulig — som Bad­ stuen ved Frederiksborg — med enkelte Detailler af italiensk Paavirkning. Om Lysthuset i Lundehave ved Helsingør, der blev opført i de sidste Aar af Frederik II.s Begæring, hedder det derimod, at det var en Bygning, der »ganske havde bevaret et nord-italiensk Renaissance-Fysiognomi« u). Vort Kendskab til denne Bygning hviler imidlertid alene paa et Billede af den, der er taget saa sent som 1750 12). Vi ved, at den er bleven ombygget i alt Fald 1681, paa en Tid, da der paa forskellig Maade gjorde sig italienske Indflydelser gældende paa vor Arkitektur, og det vil næppe være muligt nu at afgøre, hvor megen italiensk Renaissance der i 1588 aabenbarede sig i Lundehave-Lysthuset. Det eneste, der kunde tyde i denne Retning, turde være de i Frederik II.s Brev af 5. Oktober 1587 13) omtalte Piller, »der skulde staa ovenpaa, omkring Lysthuset«, men baade paa Badstuens og senere paa Rosenborgs gotiske Tage finder man Udsigtsplatformer med Balustrade omkring. Ved Lundehave var der i det hele ejendommelige Forhold til Stede. En Rejsende, som besøgte Stedet i 1588, giver en Beskrivelse u) af Lysthuset, der omtales som en smuk, lille Bygning i to Stokværk, »hvor Kongen plejer at hvile ud efter Regeringens Byrder og at øve sig i Bue­ skydning i Selskab med gode Venner«, Lysthuset laa — ligesom det nuværende Marienlyst i hvilket det er indbygget — ved Foden

11

a f e n S k ræ n t o g v a r b y g g e t in d i d e n n e , saa m a n fra S k ræ n t e n s S i d e r k u n d e k o m m e o v e r til h v e r t e n k e l t a f V æ r e l s e r n e o g ad en T r a p p e a f G ræ s t ø r v o p p a a T o p p e n . U n d e r n e d e n f a n d t e s d e r »en y n d i g K ild e « . A f e t I n v e n t a r 15) fra 1 6 0 0 faar v i O p l y s n i n g om , at d e r k u n v a r tre R u m i H u s e t : K o n g e n s V æ r e l s e o g D r o n n i n g e n s V æ r e l s e i u n d e r s t e S t o k v æ r k o g R u s t k a m m e r s a l e n — D a t i d e n s R e t e g n e l s e fo r h v a d d e r s e n e r e k a ld t e s d e n l a n g e Sa l e lle r R i d d e r s a l e n — i ø v e r s t e S t o k væ r k . D a G u l v e n e b l e v lagt m e d D e l e r — F y r r e b r æ d d e r — o g k u n P l a d s e n o m k r i n g K a m i n e r n e m e d S t e n 16), h a r in te t a f d i s s e R u m k u n n e t b r u g e s s o m R a d s t u e . M en d e t h a r a a b e n b a r t o g s a a væ r e t e n F e jl, ti 3. F e b r u a r 1 5 8 8 s k r iv e r K o n g e n 17) til s i n L e n s ­ m a n d p a a K r o n b o r g , at h a n e fte r d e n R e r e t n i n g , h a n h a r fa a e t om d e t n y e L y s t h u s i L u n d e h a v e — h a n h a r a lts a a ik k e s e l v s e t d e t — f o rm o d e r , at h a n v il f in d e B e h a g i d e t o g d e r f o r v il h a v e m e r e B e k v e m m e l i g h e d d e r v e d . D e r f o r sk a l d e r m e d d e t f ø r s t e b y g g e s en B a d s t u e , s a a l e d e s at K o n g e n k a n g a a fra L y s t h u s e t in d i B a d s t u e n . D o g sk a l d e r i n d r e t t e s et l ill e S e n g e k a m m e r d e r v e d , o g » H e m m e ­ li g h e d e n « m a a e n d e l i g ik k e g l e m m e s . S a a v i d t er m a n a lts a a h e r n a a e t i L y s t til at a f s o n d r e s ig fra S e ls k a b e t , til at væ r e fo r s ig s e lv , at d e r um i d d e l b a r t o p til d e n sæ r l i g e l ill e B o li g , L y s t h u s e t i L u n d e h a v e , h v o r K o n g e n s ø g e r h e n m e d e n u d v a l g t m i n d r e K r e d s fra d e n l a rm e n d e K o n g e b o r g i N æ r ­ h e d e n , o p f ø r e s en n y B y g n i n g , en B a d s t u e , h v o r t i l h a n a tter k an t ræ k k e s i g t ilb a g e Ira L y s t h u s e t . P a a d e n n e M a a d e fo r s ta a r m a n , at d e r v e d S l o t t e n e k u n d e r e jse s ig d e t e n e L y s t h u s v e d S i d e n al d e t a nd e t . L y s t h u s e t v i s e r s ig s o m e n æ g t e A f f ø d n i n g a f d e t i t a lie n s k e p a la z o t t o . D e t h a r a lle d e t t e s t y p i s k e E g e n s k a b e r : B e l i g g e n h e d e n u d e i d e n frie N a t u r i fr isk Luft, a ltid v e d V a n d o g m e d v i d U d s ig t , m e n fø r s t o g f r em m e r s t m e d sm a a i n d s k r æ n k e d e R u m i F o r b i n d e l s e m e d e n n o g e t s t ø r r e Sal. D e t i n t im e er d i s s e B y g n i n g e r s Sæ r p ræ g i N o r d s o m i S y d . Og e j e n d o m m e l i g t er d e t s t a d ig at f in d e d e s a m m e U d t r y k om d i s s e B y g n i n g e r s B e s t em m e l s e . V o r R e j s e n d e s Ord fra 1 5 8 8 om L y s t h u s e t i L u n d e h a v e s o m et S ted , h v o r K o n g e n p le j e r at h v i l e u d efte r R e g e r i n g e n s B y r d e r o g at ø v e s ig i B u e s k y d n i n g m e d g o d e V e n n e r , f a ld e r n æ s t e n g a n s k e s a m m e n m e d e n R e j s e n d e s U d t a l e l s e r 18) e n M e n n e s k e a l d e r s e n e r e om p a la z o t t o e t »so in d e r W i l d n i s s steh t, d a h i n a n g e s e h e n , d a s z n a c h la n g g e t r a g e n e n L a s t d e s R e g im e n t s

12 ein Fürst und Herr Sommerzeit allda zu Abends ein stillen Ort und absonderliche Wonung habe, sein Gemüth durch Hörung des Vogelgesangs und Besichtigung mancherley Gewilds auch in Fellung derselbigen die Gedanken also zu erquicken, dasz sie des anderen Tags desto bereiter und williger wiederumben die ihr von Gott aufgetragene Regierung erdulden könden.«

II.

K O N G E N S H AV E U D E N FO R K Ø B E N H A V N . — LA D E G A A R D E N . — B A D S T U E R OG A N D R E L Y S T H U S E .

D e s t o r e G r u n d e r h v e r v e l s e r , s o m C h r is t ia n IV f o r e t o g i 160(5 u d e n f o r B y e n , s k e t e f ø r s t o g f r em m e r s t m e d e n U d v i d e l s e a f B y e n o g a f d e n s V o l d e o g G r a v e fo r Øje. I n æ v n t e A a r b l e v K o n g e n v e d K ø b E j e r a f e n o g f y r r e t y v e s t ø r r e o g m i n d r e H a v e r , » lig g e n d e s u d e n N ø r r e - o g Ø s t e r p o r t e h e r fo r K ø b e n h a v n im e l l e m B y s e n s N ø r r e g r a v o g T e g l g a a r d e n ‘)« o g b l e v d e r v e d H e r r e o v e r d e t h e l e T e r r a in om t r . im e l l e m G o t e r s g a d e o g G r ø n n i n g e n , h v o r T e g l g a a r d e n laa, o g m e l l e m Ø s t e r f a r im a g s g a d e o g S t r a n d e n pa a d e n a n d e n S id e . D e tte T e r r a in h e d fra æ ld r e T id d e n g a m l e D y r e h a v e , d e r i ø v r ig t s y n e s at h a v e s tr ak t s ig m o d V e s t fo rb i N ø r r e p o r t , d e r s t o d fo r E n d e n a f N ø r r e g a d e 2). B illed et er et U d sn it a f v. W ijcks T egn ing af K øbenhavn fra 1611. I B aggrunden, næ sten i M idten, ses »det blaa L ysthus«, den nuv. H erkulespavillon i K ongens Have.

t

14 I Magistratens Instruks for Byens Kæmner af 1. Maj 1620, i hvilken der tales om Jordskylden af de Ejendomme, der er bortsolgt fra Byen, nævnes udtrykkelig disse Haver og Jorder som »bortskaf­ fede til« d. v. s. bortsolgte til »Byens Grave, Skanser og Volde, hvor Behov gjordes, at forvide og forbedre«.3) For at blive i Stand til at foretage en saadan »Forvidelse og Forbedring« — d. v. s. Udvidelse baade i Højden og Drøjden, Bredden og Dybden af Byens Volde og Grave — maatte Kongen i alt Fald kunde raade over en Bræmme af Jord paa den anden Side Byens Grav, — ti om en Udvidelse paa Bysiden kunde der ikke være Tale — en Bræmme, der i Bredde svarede til Voldens og Gravens forøgede Gennemsnit. Naar det nu ses, at Christian IV., i Stedet for at nøjes med en saadan Bræmme, gaar saa vidt, at han for dyre Penge køber det hele Terrain uden for Byen, ikke blot ud til Vandløbet ved St. Anne Bro, men Nord for dette, helt ud til nuværende Toldbod, hvor Skibene, som søgte Havnen, skulde ind gennem det snævre Indløb mellem Landgrunden og den vestlige Del af Revshalegrunden, kan man slutte, at han har haft andre og større Ting i Sinde. Man har tidligere anført som Grund til disse store Arealerhver­ velser, at Christian IV. uden for Byen vilde skaffe sig Erstatning for Tabet af den gamle Have paa Bremerholm foran Københavns Slot, som, ifølge Wolffs En com ion 4) blev inddraget til Bebyggelse. Men dette skete først, hvad Rentemesterregnskaberne med Tydelighed viser, i 1616, og til en Have, selv af en saa anselig Størrelse som den, Kongens nye Have og tilhørende Jorder oprindelig havde, var en saa stor Arealerhvervelse ej heller nødvendig. En Ordre fra Christian IV. af 2. September 1606 til Københavns Magistrat5) angaaende St. Jørgens. Sø giver os Oplysning om hans Planer. Han har selv, skriver han, »personlig naadigst set og for- l'aret«, hvorledes Søen en bleven udskaaren og afvandet, saa den er ganske tør. Han giver nu Øvrigheden Ordre til atter at lade Søen fylde, at den ikke skulde blive Byen til Skade, om noget uformo- dendes (det Gud forbyde) fjendtligt skulde paakomme. Kongen har altsaa allerede da fattet den Tanke at benytte Søerne uden for Byen i Forsvarets Tjeneste og har i Tide gjort sig til Herre over Terrainet lige ud til det vigtige Punk t Nord for St. Anne Bro, hvorfra han kunde beherske det eneste for Skibe sejl­ bare Indløb til den rummelige Havn mellem Revshalegrunden og Byen.

15

S t r a k s lo d d e n n e s t o r e P la n s ig ik k e u d fø r e . K o n g e n m a a tte f o r e l ø b i g n ø i e s m e d at » f o r v id e o g u d b e d r e « d e g am l e F æ s t n i n g s ­ væ r k e r , h v o r d e laa. O g T e r r a in e t u m i d d e l b a r t o p til G r a v en f o r a n N ø r r e ­ v o l d o g fo ran Ø s t e r v o ld s n o r d l i g s t e D e l, om t r . 4 0 0 Td . L a n d e lle r saa m e g e t s o m en lille H e r r e g a a r d s A r e a l, b e s l u t t e d e h a n i n d t il v i d e r e at a n v e n d e til A n læ g e t a f e n L a d e g a a r d , d e r s am t i d i g m e d at tjen e K ø b e n ­ h a v n s S lo t s o m n æ r l i g g e n d e A v ls g a a r d o g f o r s y n e d e tte m e d L a n d ­ b r u g s p r o d u k t e r i S t e d e t for d e n f je rn e N y b y - L a d e g a a r d 6), k u n d e tjen e h a m s e l v til e t lu f t ig t o g l a n d lig t O p h o l d s s t e d . D e t v i l d e k o m m e til at l ig g e saa b e le j li g t s o m m u l i g t , u m i d d e l b a r t u d e n for H o v e d s t a d e n , h v o r h a n s p e r s o n l i g e N æ r v æ r e l s e saa o fte f o r d r e d e s , o g k u n d e e n d e l ig , o m n o g e t f j e n d t lig t s k u l d e k o m m e paa , g ø r e G a vn s o m et f r em ­ s k u d t F æ s t n i n g s v æ r k f o r a n B y e n , i L i g h e d m e d d e s e n e r e , e n d n u læ n g e r e u d e a n l a g t e Væ r k e r : L a d e g a a r d e n v e d A a e n s U d l ø b i P e b l i n g e s ø e n , R a v n s b o r g v e d V e j e n o v e r D æ m n i n g e n , d e r g e n n e m S ø e r n e før te in d til B y e n s N ø r r e p o r t , o g V a r t o v v e d S o r t e d a m ­ s ø e n s n o r d l i g e H j ø r n e , h v o r V e j e n fra H e l s i n g ø r førte in d til Ø ste rpo r t. A t K o n g e n h a v d e a lle tre S y n s p u n k t e r for Øje f r em g a a r af, at d e t f ø r s t e L y s th u s , s o m b l e v b y g g e t 160 6 i L y s t h a v e n u d e n for B y e n , o g s o m v i e n d n u h a r s t a a e n d e i o m b y g g e t S t a n d 7) s o m »He r - k u l e s p a v i l l o n e n « , b l e v o p m u r e t s om H o v e d b y g n i n g e lle r H e r s k a b s h u s »til d e n n y e L a d e g a a rd s o m s a m m e s t e d s er b e g r e b e n at a n r e tte « , o g s t r a k s f o r s v a r e t v e d fire R un d ele r e lle r Skanser. 14. F e b r u a r 1 6 0 6 h a v d e C h r is t ia n IV. faae t S k ø d e pa a e n D e l a f f o r an n æ v n t e G r u n d e o g H a v e r , o g A r b e j d e t paa at in d g r ø f t e d em o g g ø r e d em t j e n lig e til O p d y r k n i n g o g B e b y g g e l s e b e g y n d t e s t r a k s 8). 23. Mar ts g ik e n A r b e j d s s t y r k e i G a n g m e d at k a s te en Grø ft r u n d t om s e l v e H a v e n , o g d e tte v a r e d e til 23. N o v em b e r . I m a n g e a f H a v e r n e h a v d e d e ti d l ig e r e E j e r e b y g g e t m e r e e ll e r m i n d r e a n s e l i g e H u s e , d e fle ste a f d e m b l e v r e v e t n e d 9), e n k e l t e — s o m H u s e t i M o r ten K r o l is s t o r e H a v e , d e n K o n g e n b e t a lt e m e d 3 0 0 0 R d l. — f a n d t e s a n s e l i g t n o k til at g a a in d i K o n g e n s B y g g e p l a n e r . U m i d d e l b a r t efte r H a n d e l e n s A f s l u t n i n g b e g y n d t e K o n g e n at tæ n k e p a a O p f ø r e ls e n a f et L y s t h u s i H a v e n . A l l e r e d e 22. F e b r u a r s lu t t e r h a n A k k o r d 10) m e d M u r e rm e s t e r V u l f (Oluf) P e t e r s e n o m at o p m u r e et L y s t h u s fra G r u n d e n for 3 0 0 Rd l. »efter d e n S k a b e l o n , s o m b l e v h am f o r e v is t « . K o n g e n v i l d e s e l v le v e r e a lle M a te r ia le r , s a a d e 3 0 0 R d l. v a r k u n A r b e j d s lø n . H u s e t sk a l o p m u r e s m e d S k o r s t e n e , V i n d e lt r a p p e , d. v. s. T r a p p e t a a r n m e d V in d e l t r a p p e

16 i og Smykkekammer eller Karnap. Bygningens Størrelsesforhold kendes ikke, da selve Akkorden ikke findes, men da det af et senere Regnskab n) fremgaaar, at Huset under Bygningen er bleven gjort seks Alen længere og tre Alen bredere, end fra først af bestemt, og da det af Opstalten af Bygningen i Ha f n i a h o d i e r n a Tab. XVI ses, at Façaden maaler 20 Al. i Længde, maa det af Christian IV. oprin­ delig paatænkte Lysthus have været af meget beskedne Forhold, om end noget større end et senere i Haven opført Lysthus, der kun kunde rumme en Seng. Udgravningen af Grunden blev paabegyndt i Marts 1606, Murer- og Stenhuggerarbejdet umiddelbart efter, og inden Vinterens Komme stod Huset under Tag, saa det finere Snedkerarbejde samt Maler- og Dekorationsarbejde indvendig kunde begynde i Efteraaret. Huset var i to Stokværk paa en høj Kælder, muret paa en Sokkel af gullandske Bloksten, havde sandstenskantede, uden Tvivl svejfede Gavle, paa Vestsidens Midte et firkantet Trappetaarn med Kantsten og Tagliste af hvid, gullandsk Sten og med Kongens kronede Navnetræk hugget i en lignende Sten over Døren ind til Vindel­ trappen, der var sat op af 400 hvide gullandske Sten. Paa hver Side af Trappetaarnet fandtes en gavlprydet Kælderhals og paa Midten af den modsatte Façade en Karnap, der var opført helt fra Grunden, — det nævnes udtrykkeligt i Regnskaberne, at der er stenet i Grunden under Vindeltrappen, d. e. Trappetaarnet, og Karnappen, som begge ses paa Bygningens Plan i Danske Vitruvs Kort over Kongens Have fra 1746. De to lignende Udbygninger, der her ogsaa ses for begge Husets Ender, er de »Gallerier« — vel nærmest Udsigtsplatformer med Rækværk (Galleri) omkring — der fore­ kommer i Regnskab af 17. September 1609, ifølge hvilket der betales for Murarbejde »paa det ny Galleri, som kommer at stande paa begge Ender (d. v. s. paa hver sin Ende) af det store Hus udi Lysthaven«. Uddrag af Regnskaberne til det blaa Lysthus’s Bygningshistorie indtil 1648 er samlede under Henvisninger12). I Kælderen fandtes to Rum, af hvilke det ene, mirabile dictu, var Kongens eget Kammer, Sommerstuen. I Stueetagen var Dron­ ningens to Gemakker samt Smykkekammeret eller Karnappen. Disse Værelser, som havde hvert sin Kamin, blev Aaret efter forsynet med Jærnovne ligesom Sommerstuen. Da dette Lysthus kaldtes det store, — sandsynligvis dog kun for

17

at s k e l n e d e t fra to m i n d r e , d e r b l e v p a a b e g y n d t i 1608 , o g h v o r o m n æ r m e r e i d e t f ø l g e n d e — k a n d e t ik k e u n d r e , at S a l e n i ø v e r s t e S t o k v æ r k b l e v k a l d e t d e n s t o r e Sa l. D e n s G u lv v a r lag t m e d F lis e r , d e n s Lo ft v a r s ta ffe r e t m e d G u ld o g F a r v e , o g d e n v a r f o r s y n e t m e d to K am i n e r o g m e d e n » S kæ n k e s t o l « . S a l e n v a r m a l e t a f H o fm a l e r e n D i r k Mo ll, d e r o g s a a h a v d e s t a d s e t lid t o p p a a et a f d e fra d e n t id li g e r e E j e r b e v a r e d e H u s e ; G em a k k e r n e i S t u e n m a l e d e s a f M a r k u s v o n L ü n e b u r g ; d e t K am m e r , s o m K o n g e n ifø lg e en O p t e g n e l s e i s i n D a g b o g u n d e r 7. J u li 1 6 0 9 g j o r d e K o n t r a k t om m e d P o u l R u m b i e r , m a a s a n d s y n l i g v i s væ r e h a n s e g e t K am m e r e l l e r S o m m e r s t u e n . B i l l e d s k æ r e r a r b e j d e t , m a a s k e o g s a a S k æ n k e ­ s t o l e n p a a d e n s t o r e Sa l, b l e v u d f ø r t a f G r e g e r s G r eu s , d e r s e n e r e l a v e d e e n s t o r D e l a f S n e d k e r a r b e j d e t p a a R o s e n b o r g . Man tør s ik k e r t i d e t h e l e gaa u d fra, at K o n g e n s fø r s te L y s t h u s i H a v e n , f ø r s t k a ld e t d e t b la a H u s o g s e n e r e E r em i t a g e n , h a r v æ r e t et tro F o r b i l l e d e e n m i n i a t u r e fo r d e t s e n e r e R o s e n b o r g . I S l u t n i n g e n a f O k t o b e r 160 7 faar S k if e r tæ k k e r e n B a lz e r B r e n n e r 1 0 0 R d l. p a a R e g n s k a b fo r f o r s k e l lig t A r b e j d e , h a n h a r g j o r t o g f o r fæ r d ig e t p a a L y s t h u s e t . D e t t e er a ltsaa n o g e t før d e n T id b l e v e t tæ k k e t , s a n d s y n l i g v i s m e d b la a S k i f e r s t e n , h v a d d e r s a g t e n s h a r g i v e t A n l e d n i n g til N a v n e t d e t »b laa H u s « . I L ø b e t a f F o r a a r e t 1 6 0 7 h a v d e K o n g e n g i o r t I n d k ø b h o s K a n d e s t ø b e r e n Is a a c C o r r id tz (C h o r v it z e l l e r Korfits) a f M e s s i n g k e d l e r , L y s e s t a g e r o g L y s e a rm e , F y r f a d e , B æ k k e n e r , e n S e n g e p o t t e , h v i l k e t »M e s s in g b o s k a b « K o n g e n s e l v t o g i F o r v a r i n g fo r s i d e n at b r u g e d e t i d e n n y e L y s t h a v e . I Maj k ø b t e h a n sa a y d e r s t m o d e r n e o g k o s t b a r e T i n g s o m to S p e j le a f C la u s d e V a le , m e n d e t s k u l d e d o g v i s t v a r e n o g e n T id e n d n u , i n d e n h a n k u n d e tag e s it n y e L y s t h u s i B r u g . A ll e r e d e i E ft e r a a r e t 1 6 0 8 m a a t t e d e r b e g y n d e s p a a R e p a r a t io n e r , d a B y gm e s t e r e n V u l f P e ­ te r s e n i k k e h a v d e g jo r t s it A r b e j d e r ig t ig g od t. E n a f h a n s H v æ l ­ v i n g e r i K æ l d e r e n »var a f s i g s e l v e r n e d e r f a ld e n « o g m a a t t e m u r e s o p p a a n y a f M u rm e s t e r J o b H e n r i k s e n , d e r e n d v i d e r e m a a t t e tag e e n D ø r n e d i T r a p p e t a a r n e t tillig e m e d d e n s K a r m , s o m V u l f P e t e r s e n o g s a a h a v d e o p s a t , o g m u r e d e n o p ig en . E n d e l i g b l e v i A u g u s t o g S e p t em b e r 1 6 0 9 d e f o r an om t a lt e U d b y g n i n g e r e lle r G a lle r ie r , s o m k a n p a a v i s e s e n d n u , sa t o p fo r G a v le n d e r n e . P a a v . W i j c k s T e g n i n g a f K ø b e n h a v n i 1 611 , d e r e r tag e t fra et S k i b sm æ r s u d e p a a S t r øm m e n , s e s i B a g g r u n d e n L a d e g a a r d e n e l le r d e t b la a H u s i K o n g e n s H a v e om t r e n t o v e r et m e d A a b n i n g e n 3

18 af Store Færgestræde. Bygningen er — for i det Hele at syne lidt — gjort noget større, end den paa denne Afstand har kunnet vise sig for Kunstneren; Taarnet er — sagtens af samme Grund — gjort noget højere, i alt Fald efter en Tegning fra 1658 at dømme. Men i øvrigt synes Bygningen at være i god Overensstemmelse med det Billede, vi kan danne os efter Bygningsregnskaberne. At en saadan Enkelthed som Galleriet paa Sydostgavlen ikke kommei frem paa denne Afstand, kan ikke undre. Af Ladegaardens øvrige Bygninger ses maaske en enkelt Nord for Lysthuset; men de andre er dækkede af Træerne. En Del af dem har sikkert staaet paa Grunden, da Kongen købte den og er gaaet med ind i den nye Bebyggelse som Avlsbygninger o. 1., men hvorledes de har ligget i Forhold til Hovedbygningen vides ikke. Samtidig med at denne opføres, bygges der et Fuglehus, som for­ synes med en Kakkelovn. Der rejses en ny Lade og en ny Ko­ stald; der graves Brønde, lægges Stenbro og opsættes et Vaskerhus, en Smedie og en »Natstald« til at opstalde Kongens Heste i, naar de skal beslaas. Der bygges et »Beriderhus« og en Beriderstald og i 1612 en ny Lade. Senere kommer der Fiskehuse til, baade ovre ved Stadsgraven mod Vest og ved Fiskeparken mod Øst. Uddrag af Bygningsregnskaberne angaaende de under Ladegaar- den hørende Huse findes i Henvisninger u n d e r 13). Kongen ses tilligemed Grundene og de derpaa staaende Avls­ bygninger ogsaa at have købt Besætninger, idet der med Huse og Bygninger i Bernt SchuldtsHave fulgte 18 engelske Faar, der betaltes med 1 Bdlr. Stykket. Fogeden paa Kgl. Majestæts nye Avlsgaard uden for Nørreport kunde derfor allerede 1607 sende Faa reu ld14) ind til Tugthuset til Forarbejdelse. Og samtidig er Mejeridriften i Gang; ti af Regnskaberne fremgaar det, at Karen Mælkedeje er i fuld Virksomhed i Mælkestuen15). Indtil Ladegaardens Hovedbygning, det blaa Hus, var færdigt, opholdt Christian IV. sig sandsynligvis paa Lysthuset eller Bad­ stuen i Morten Kroils Have, som Hofmaleren Dirk Moll havde pyntet lidt paa i Efteraaret 160616), efter at Adrian Clausen havde muret en dobbelt Skorsten op deri samt en Vindeltrappe og et Skillerum1'). Han har alt tidlig begyndt at samle gode Venner hos sig herude, og sandsynligvis var det her i det oprindelig borgerlige og sagtens ret beskedne Lysthus, at han og Dronningen 28. Maj 1606 havde Sigvard Grubbe og hans Hilleborg til Aften i det