Rosenborg_1914

60 Marts 1617 træller vi Samuel Clausen i Færd med at male o«' O staffere Loft og Panel i »Skrivekammeret«. Dermed maa sandsynligvis forstaas Taarnkammeret ved Siden o af Kongens Forstue. Skabet i Væggen til venstre bag Døren og den dobbelte Kælder underneden til Opbevaring af store Værdier, til hvilken der førte en Trappe ned direkte fra Taarnkammeret, leder naturligt Tanken ben paa Regnskaber og Pengesager, der nok kan forklare Betegnelsen Skrivekammeret. Man faar som saa ofte ikke noget at vide om Aflevering af Loft- og Vægpanel fra Snedkeren, men da Samuel Clausen i Marts 1617 har kunnet gaa i Gang med at male og staffere det, maa det have været sat op paa Plads. Det er uden Tvivl det samme Loft og Panel, som med den oprindelige Maling og Staffering smykker Kammeret den Dag i Dag, og sandsynligvis har det tilsvarende Taarnkammer mod Syd været udstyret paa samme Maade og haft et ganske lignende Loft med Malerier i ni Rammer. Mod Sædvane nævnes i Snedkerregnskabet Leveringen af disse Rammer 25. Januar 1618; de tænkes naturligst anbragt her og samme Dag tog Samuel Clausen fat paa at dekorere dem. Med Hensyn til Portrætterne i Panelerne maa man give blankt op. At Billedet af en stor, sort og hvid Hund foran en rød Murstens- port, forestillede en Hund, Kongen satte Pris paa, tør man vel nok gaa ud fra, men at gaa saa vidt som at give den Navn — som sket er — er dog sikkert for meget. Lige over for de menneskelige Portrætter er man mere ilde stedt, til Trods for at man (Friis S. 58) tidligere heller ikke har været bange for at give i alt Fald Dameportrætterne bestemte Navne. Den til venstre var Kirsten Madsdatter, sagde man, den næste Karen Andersdalter og Vibeke Kruse (se S. 62). Det er den falske Betegnelse af Værelset, som Christian IV.s Sovekammer10), opstaaet ved en ganske misforstaaet og meningsløs Opfattelse af de fire, rent dekorative Ringe i Loftet som Holdere af hans Hængekøje, — Sø­ mandskongen kunde naturligvis kun tænkes liggende i Hængekøje — der har ført til den venlige Indførelse i Sovekammeret af de tre Kvinder, som Kongen havde staaet i Forhold til. Pudsigt nok føjes der til: »Herefter følger tre kvindelige Portræter, som ikke ere be­ kendte.« Vi maa her erklære os ganske uenige med Friis’s Hjem- melsmænd; de tre følgende Damer er os og enhver, som bruger sine Øjne, vel bekendte. De bærer deres Visitkort hos sig, om man vil. Hos den ene har det Form af et Kors, hos den anden af et