Rosenborg_1914

Opførelsen af de to udvendige Sidetrapper op til 1. Sal tindes ikke særlig omtalt i Regnskaberne. De falder ind under det Arbejde, som Stenhuggerne udførte lil Kgl. Majst.s Behov. Rækværkets Søj­ ler blev leverede i 1616, som foran omtalt, men om dets Opsæt­ ning siges intet i Regnskaberne. Da de var af Træ, kunde man være fristet til at sætte dem i Forbindelse med to »Postamenter« af Træ, som blev leverede i 1619 af Enken efter Snedker Jørgen Baumand. Denne Mand havde i 1617 sat den store Trævindeltrappe op i Trappetaarnet, og da de to Postamenter udtrykkelig siges at være til at sætte Gibsbilleder paa, kan disse Postamenter med deres Figurer passelig tænkes anbragt for Enden som Afslutning af Ræk­ værket eller »Mægler« ved hver sin Opgang. Er denne Gisning rigtig, har vi da maaske her de to Figurer Jusiitia og Pax, som Rostgaard synger om i 1706: »Retfærdighed og Fred der stod ved Portens Side.«7) Bygningen ligger omtrent i Nordvest—Sydøst med Opholdsvæ­ relserne mod Sydvest for at faa Gavn af Solvarmen. Paa den nord­ lige Side løber den fra gammel Tid kendte lange Gang; men i Stedet for som tidligere at løbe hele Huset igennem og have For­ bindelse med hvert enkelt, indenfor liggende Værelse, forbinder den nu kun de to Endesale, medens Værelserne indenfor indbyrdes staar i Forbindelse med hinanden. Dette vil man nu om Stunder betragte som ganske selvfølgeligt, men i Begyndelsen af 1600-Tallet anses det for saa mærkeligt, at Rejsende skriver det op som en ny og udmærket Indretning, hvor de ser det.s) I Marts 1615 blev, som foran berørt, Stueetagen forsynet med Vindueskarme og uden Tvivl ogsaa med Vinduer, ti straks efter blev Værelsernes indre Udsmykning paabegyndt. Men naar det første Værelse i Lysthuset, Christian IV.s Forstue, der i 1828 i Stouenbergs Katalog over Samlingen vistnok for første Gang faar den intetsteds hjemlede Betegnelse Christian IV.s Audienssal, paa Kaminen bærer Aarstallet 1615, betyder det vel nok, at Salen, søm det første Værelse i Lysthuset, blev færdig i dette Aar, men ikke i sin nuværende Skikkelse. Den er faa Aar senere i sin Helhed bleven forandret, og denne Forandring kan med Bestemthed paavises ved Hjælp af Regnskaberne. Medens Snedkerarbejdet med Undtagelse af de foran nævnte Vindueskarme til Stueetagen og enkelte andre Ting i Oktober 1614 blev betroet Mester Gregers Greus og udført af hans Folk i Sned-