Rosenborg_1914

44 som Vinduesindfatning. Oprindelig var det imidlertid en Dør, hvor­ fra en Løbebro — til hvis Belysning om Natten en Lygtearm blev fast­ gjort i Muren — førte over til en paa Tagryggen anbragt Vægter­ gang eller Udsigtspromenade, der gik gennem hele Bygningens Længde fra Gavl til Gavl. Den omtalte Lygtearm sidder endnu paa sin Plads. Allerede Gavlfladerne antyder, ved deres Højde over Taget og ved deres Bredde foroven, Tilstedeværelsen af et saadant Galleri, som det hed i Tidens Sprog. Det ses endvidere afbildet saavel paa et Maleri fra 1629 med Slottel i Baggrunden (S. 31); her har dog Ma­ leren taget sig den Frihed at lade det løbe rund t om det store Taarn, hvad der ikke har været muligt, som paa en Tegning af Byen med Bosenborg i Forgrunden, som er optaget fra Mærset af et af Skibene i den hollandske Undsætningsflaade paa Reden i 1658 (S. 39). Endelig findes endnu paa Overkant af Tagspærene Nedtapnings- hullerne til de Piller, der har vist op igennem Taget og baaret selve Gangen, som laa paa Tagryggen. For at man kunde gaa deroppe »sikkerlig og uden al Fare« var der paa hver Side rejst en Balu­ strade af fem og fyrretyve drejede Træsøjler, som leveredes i Efter- aaret 1614 af Oluf Nielsen Drejer. Allerede i 1621 havde man faaet Erfaring for, at del var van­ skeligt at holde Taget tæt omkring de Piller, som bar Galleriet. Det viste sig da nødvendigt at klæde Pillerne under Galleriet med Bullebly. Og det har sikkert været denne Vanskelighed, der til sidst bragte det saa vidt, at man under Christian V. tog hele Galleriet ned. I 1616 leverede samme Oluf Nielsen atter en Del drejede Piller, tresindstyve i alt, men betydelig mindre og af lettere Træ — efter Prisen at dømme — end Pillerne til Galleriet. Det maa antages at være Pillerne eller Søjlerne til Rækværket paa de to udvendige Trapper, her er Tale om. Det var noget af det ejendommelige ved Rosenborg i Slottets oprindelige Tilstand, at Stueetagen, Stuen eller Vinterstuen, som man ogsaa sagde, der optoges af Kongeparrets egne Værelser, dan­ nede et afsluttet Hele for sig, der ikke havde anden indre Forbin­ delse med de øvre Etager, end den snævre og stejle Vindeltrappe i det, oprindelig ikke paatænkte, »lange Taarn«, fra Sovekammeret op til 1. og 2. Sal og videre. Ingen, der kender Rosenborg i vore Dage, vil kunne undgaa at forbavses over denne Paastand og hen­ vise til den store Vindeltrappe i Trappetaarnet. Men med den for­ holder det sig paa en egen Maade.