Rosenborg_1914

24 Skibsballast og siden benyttet ved Opførelsen af Prinsens Hus. Dette forklarer muligvis, at man ikke i Regnskaberne finder nogen Udgiftspost, der kan henføres hertil. Det findes ikke paa Kortet af 1649, men det turde være een Fejl bl. il. a. fra Korttegnerens Side, Kortet viser heller ikke, som to senere Kort, den til Huset indrettede Plads, der svarer nøjagtig til det blaa Lysthus’s Plads. Prinsens Hus er sandsynligvis det, som senere kaldes Lysthuset ved det blaa Hus, der i 1673 beskrives som firkantet udvendig og ottekan­ tet indvendig. Kongens Haves oprindelige Anlæg, der delvis er bevaret endnu, var foretaget med den oprindelige Hovedbygning, det blaa Hus, som Hovedpunkt. Havens eneste store Allee, den endnu bestaa- ende Kavalérgang, førte i lige Linie op til Graven foran Huset, lod­ ret paa dettes Façade og paa Havens Begrænsning bag det, den lange Fiskepark. Sydøst for Alleen, mellem denne og Køkkenhaven, laa »Bomhaverne«, tre med Træer beplantede Kvarterer, af hvilke Krumspringet var det vestligste. Den nuværende anden Allee, Da- megangen, der fra Porten ved Landemærket fører hen til H. C. Andersens Monument, er først anlagt langt senere. Hvor den nu lø­ ber, var Grænsen for Køkkenhaven, som indtog Havens sydlige Del og i sin længste Udstrækning naaede over paa den anden Side af nuværende Kronprinsessegade, til Adelgades Baghuse. I Terrai- net Nordvest for Hovedalleen laa Blomsterkvartererne mellem denne og en med den parallel men mindre Allee, der senere, da Rosen­ borg blev bygget, kom til at gaa langs Slotsgraven og førte op til det Lysthus, som maa formodes at være Prinsens Hus. Paa den senere Parterrehaves, den nuv. Excercerplads’s Grund, laa Krydderi­ haven eller den botaniske Have. Mellem det blaa Hus og Staldene, der laa paa den nordlige Del af Driverihavens Grund op mod de senere Gartnerboliger, maa sandsynligvis Ridebanen have haft sin Plads; Avlsbygningerne maa uden Tvivl ligeledes søges paa Driveri­ havens Grund, uden for den lange Fiskepark, der dannede Havens Grænse mod Nordøst. Herfra strakte Ladegaardens Jorder sig ud ad Stranden til. Først i 1630, efter at Ladegaarden i Haven var nedlagt, anlagde Christian IV. Nyboder paa en Del af dens Jorder og giorde dermed Begyndelsen til Bebyggelsen af Ny København. Mod Sydvest dannede den gamle Stadsgrav Havens Grænse, og