Rosenborg_1914

20 veret Inventar til den nye Badstue i det store Hus, d. e. det nu ­ værende saakaldte Havekabinet paa Rosenborg. Der var altsaa, i alt Fald i 1617 — foruden Badstuen paa Slottet — kun to virkelige Badstuer i Haven. Ti kun i disse var der Brug for en Kandestøber. Samtidig med Grundlæggelsen af »det blaa Hus« har man taget fat paa Opførelsen af Værker til Værn derfor. Hvilken Udstrækning disse Værker har haft, hvorvidt de har omsluttet Hovedbygningen alene eller et større Terrain med flere Bygninger, kan ikke nu af­ gøres. Det eneste, Regnskaberne indeholder herom, ved Siden af en Udgiftspost i December 1606, itølge hvilken Morten Jensen skal hugge Stakitter til de fire Rundeler (d. v. s. Skanser, Bastioner), der skal stande i Kgl. Majestæts Lysthave, er et Par Optegnelser fra 1607—1608 om det lidet Lysthus paa »Volden«; med dette Ud­ tryk kan kun tænkes paa en af de Volde, der har forbundet et Par af de omtalte Rundeler. Denne Befæstning21) er sandsynligvis nedlagt og Værkerne sløjfet, efter at der i 1610 var begyndt paa det store Hus i Haven, Rosen­ borg Slot, og dettes Befæstning. Langs Østfa^aden af det blaa Hus blev der — vistnok i Juni 1610 — gravet en Dam eller en Grav, der blev udvidet i 1622 til den lange Fiskepark med Tilløb fra Sortedamsø, som, indtil den i 1909 blev tilkastet, skilte den kgl. Driverihave, oprindelig en Del af Ladegaardens Jorder, fra Lyst­ haven. I Foraaret 1613 blev der af Anders Nielsen gravet ud til en Sø eller en Dam paa den vestlige Side af det blaa Hus, og det følgende Aar blev der over denne Dam lagt en Bro i Forlængelse af Alleen, der førte op til Huset og som findes der endnu. Ligesom de tyske og nordiske Lysthuse var dannede — ikke i Form men i Indretning — efter det italienske palazotto som en bestemt Type, der kun i ringe Grad blev fraveget, saaledes blev Haverne indrettet med den italienske Renaissancehave som For­ billede. Og denne var atter en Efterligning af den gamle romerske Have, væsentlig som den kendtes gennem Plinius d. ældres Be­ skrivelse af Haverne ved hans Villa i Toscana, Kundskab herom blev udbredt ved de forskellige Værker over Havearkitektur, som udkom i Slutningen af 1600-Tallet i Holland og Tyskland, og fra et af disse, Joh. Peschelius’s Ga r t e n o r d n ung , Eisleben 1597, har Christian IV. hentet Grundtegningen til »Irrgangen« (Labyrintus) i