Rosenborg_1914

18 af Store Færgestræde. Bygningen er — for i det Hele at syne lidt — gjort noget større, end den paa denne Afstand har kunnet vise sig for Kunstneren; Taarnet er — sagtens af samme Grund — gjort noget højere, i alt Fald efter en Tegning fra 1658 at dømme. Men i øvrigt synes Bygningen at være i god Overensstemmelse med det Billede, vi kan danne os efter Bygningsregnskaberne. At en saadan Enkelthed som Galleriet paa Sydostgavlen ikke kommei frem paa denne Afstand, kan ikke undre. Af Ladegaardens øvrige Bygninger ses maaske en enkelt Nord for Lysthuset; men de andre er dækkede af Træerne. En Del af dem har sikkert staaet paa Grunden, da Kongen købte den og er gaaet med ind i den nye Bebyggelse som Avlsbygninger o. 1., men hvorledes de har ligget i Forhold til Hovedbygningen vides ikke. Samtidig med at denne opføres, bygges der et Fuglehus, som for­ synes med en Kakkelovn. Der rejses en ny Lade og en ny Ko­ stald; der graves Brønde, lægges Stenbro og opsættes et Vaskerhus, en Smedie og en »Natstald« til at opstalde Kongens Heste i, naar de skal beslaas. Der bygges et »Beriderhus« og en Beriderstald og i 1612 en ny Lade. Senere kommer der Fiskehuse til, baade ovre ved Stadsgraven mod Vest og ved Fiskeparken mod Øst. Uddrag af Bygningsregnskaberne angaaende de under Ladegaar- den hørende Huse findes i Henvisninger u n d e r 13). Kongen ses tilligemed Grundene og de derpaa staaende Avls­ bygninger ogsaa at have købt Besætninger, idet der med Huse og Bygninger i Bernt SchuldtsHave fulgte 18 engelske Faar, der betaltes med 1 Bdlr. Stykket. Fogeden paa Kgl. Majestæts nye Avlsgaard uden for Nørreport kunde derfor allerede 1607 sende Faa reu ld14) ind til Tugthuset til Forarbejdelse. Og samtidig er Mejeridriften i Gang; ti af Regnskaberne fremgaar det, at Karen Mælkedeje er i fuld Virksomhed i Mælkestuen15). Indtil Ladegaardens Hovedbygning, det blaa Hus, var færdigt, opholdt Christian IV. sig sandsynligvis paa Lysthuset eller Bad­ stuen i Morten Kroils Have, som Hofmaleren Dirk Moll havde pyntet lidt paa i Efteraaret 160616), efter at Adrian Clausen havde muret en dobbelt Skorsten op deri samt en Vindeltrappe og et Skillerum1'). Han har alt tidlig begyndt at samle gode Venner hos sig herude, og sandsynligvis var det her i det oprindelig borgerlige og sagtens ret beskedne Lysthus, at han og Dronningen 28. Maj 1606 havde Sigvard Grubbe og hans Hilleborg til Aften i det