Rosenborg_1914

194 ligesom Køkkenbygningen, indtil den i 1757 undergik en større Istandsættelse, hvorved den fik Tag å la man s ar de med sortglas- serede Sten. Muren omkring »den lille Lysthave«, som Pladsen mellem Slottet og Lystkvarteret kaldtes, var foroven belagt med Blikplader ligesom Murene mellem Hovedbygningen og Køkkenet og mellem Hovedbygningen og Portbygningen (Kortet S. 161). Foran Døren i denne Mur, iud til den lille Lysthave, var der en bred Sten­ trappe, da Slotspladsen mod Øst laa og ligger lavere end Haven. Her blev i 1707 under et stort Valnøddetræ rejst et firkantet Lysthus, vistnok til Afløsning af det gamle foran (S. 84) omtalte. Aaret efter blev »den ophøjede Gang« d. v. s. den brede Flisebelægning rundt om Slottet fornyet og ført som en jævn Trappe med meget brede og lave Trin ned til Døren i Muren til »grønne Bro«. Terrainet her blev paa begge Sider fyldt op i Niveau og for at møde for Jordmasserne blev der lagt en muret Kam paa hver Side (Billedet S. 119) de saakaldte »Apareller«, der i 1761 blev beklædt med Born­ holmske Sten61). Bolværkerne i Gravene var malet i forskellige Farver, gule og grønne, Bækværkerne omkring Bastionerne eller Skanserne paa Østsiden, og mellem Graven og den østlige Pavillon ved Lau- rierhuset var malet røde og hvide med kgl. Majestæts forgyldte Navnetræk paa Dørene og maa have virket meget oplivende i al den grønne Frodighed. Mærkeligt nok har man ikke i 1708 betænkt sig paa at opføre et Vandhus ud over Graven, ikke langt fra det Sted, hvor Kommandantens Gravmonument nu staar, og med Bagsiden ud mod Slotsbroen og Indkørslen. Det stod der lige til 1859 62). Og dog var Frederik IV. stadig betænkt paa at forskønne Ro­ senborg, baade Slottet selv og dets Omgivelser. Saaledes lod han anbringe de tolv romerske Kejserbuster, som han havde købt paa sin Rejse 1709 i Italien, paa Smedejærnskonsoller paa Vestsiden af Slottet. De findes ikke i noget af Regnskaberne, og maa bl. a. derfor antages at være sat op i 1710, for hvilket Aar Bygningsregnskabet ikke længer haves; de omtales første Gang i Inventar af 1718. Hvorledes der i Midten, paa det store Taarn, har kunnet sidde baade et Satyrbillede og en Kupido af hvidt Marmor, er ikke let at forstaa, med mindre man tænker sig den ene anbragt under Vinduet i I. Stokværk, det andet under Vinduet i II. Stokværk. Satyrbilledet blev i April 1759 afgivet til Fredensborg68).

Made with