Rosenborg_1914

162 Bl. a. ser man en Gruppe i naturlig Størrelse af forgyldt Bronce, der forestiller en Hest i Kamp med en Løve, som sønderriver He­ stens Side med sine Tænder og Klør. En meget lang Allee, der strækker sig over hele Havens Bredde, er besat med smaa Billed­ støtter af Børn i alle mulige Stillinger, som vilde afgive et beha­ geligere Skue, hvis de havde været bedre gjort. De er af Bty, meget klossede og lemlæstede, da Haven i nogle Aar er bleven noget forsømt. Den nuværende Konge, som holder af Orden, vil imidlertid lade den sætte i bedre Stand. Man har alt begyndt og er i Færd med at indrette et Springvand. Der er en Labyrint, (Fre­ derik III.s Irrgarten), i hvis Midte der eren Glashal, og man er nu i Gang med at plante en ny, som om 10 til 15 Aar vil blive meget smuk. Desuden finder man forskellige smaa Lysthuse og to Saloner samt en Grotte med Guirlander og andre Prydelser, smukt lavede af Muslingeskaller, og oven over denne Grotte er der et Fuglehus. Det prægtige Orangeri, som har en meget stor Udstrækning ved Muren mod Nordvest ud til Volden, er dækket med et Tag af røde Kobberplader, der siges at have kostet over 60,000 Daler. Det kan tages af og sættes paa igen efter Behag. Mod Nordost er der en temmelig bred Kanal af hele Havens Længde og paa den Side af den, der vender mod Haven, en Allee af Træer, som bliver afbrudt af en Murstensbygning, (det hollandske Køkken, Herkulespavillonen), hvis Forside vender mod den ene af Havens Tværalleer. Denne Kanal havde været meget smuk, om dens anden Side ogsaa havde været beplantet med Træer, der kunde have skjult nogle gamle, stygge Huse i Byen. — Mod Sydvest, paa den anden Side Indheg­ ningen, har man bygget en Kirke for de Reformerte. de Vrigny er grundig nok i sin Beskrivelse, men paa et Punkt har han, hvad ikke sjældent hænder i Rejsebeskrivelser, foregrebet Begivenhederne, og omtalt noget, der først skulde komme, som alt værende til. Ti Opførelsen af Orangeriet langs Østervoldgade var nok begyndt, da han var her, men Væksthusene var først færdige, og Kobbertaget, som kunde skydes af og paa, og hvis Værdi de Vrigny anslaar alt tor højt, blev lagt paa — som det senere vil ses — i Foraaret 1709. Men Franskmanden har utvivlsomt Ret, naar han henfører For­ skønnelsen al Rosenborg Have til Frederik IV. personlig. Det er hans Skønhedstrang, som atter her gør sig gældende, og som Ro­ senborg har at takke for sin nye Glansperiode. Frederik IV. har