Rosenborg_1914

155

blaa Lysthus. Det var mulig i Anledning af en saadan Lystighed, at Snedke­ ren Hans Balche lavede et Bord paa 4 x 13/4 Alen, »som Hs. kgl. Majst. holder Taffel ved.« Efter 1660 synes Festlighederne dog først at tage Fart. Den lange Sal hedder i Regnskaberne nu altid Dansesalen, der tales om Knagerne til at hænge Ballettens Klæder paa, om Foderalet til Dronningens Symphoni, om F iol de Gamben og andre musikalske Instrumenter ved Koncerter i Haven, og af de mangfoldige Fakkelstokke, som stadig i Tusindvis leveres til Sølvkammeret, har sikkert en Mængde været benyttet ved festlige Lejligheder paa Rosenborg67). Medens et tre Dages Besøg af Sveriges tidligere Dronning, Christine, i Septem­ ber 1660 — Dronningen kom til Rosenborg 14. September og rejste d. 17. — ikke synes at have givet Anledning til større Festligheder, gik det lystigt til i Efteraaret 1663, da Rosenborg fik Besøg af Prinsesse Anna Sophies Fæstemand Kurprins Johan Georg af Sachsen, med Tafler og Karousseller, hvor Kavalle- rerne var til Hest og Damerne, — blandt hvilke man ved Siden af de konge­ lige og fyrstelige Damer saa baade Madame Gyldenløve og Madame Daa, bedre kendte under Navnene Marie Grubbe og Sophie Amalie Lindenov — til Vogns. Medens de tidligere havde maattet nøjes med at køre i Karoussel og stikke til Ringen fra Postvogne, var der nu bleven lavet Vogne som Triumfvogne, ud- skaarne og forgyldte og indvendig klædte med F lø jel68). At dømme efter de hyppige Audienser, Kongen tilstod fremmede Gesandter, stundom paa en Tid, da de ikke ventede det, om Aftenen, maa Kongefamilien ogsaa efter 1660 ret ofte have boet paa Rosenborg; til Trods for Fam iliens stadige Forøgelse fandt man Plads nok. Man faar undertiden gennem en eller anden Udgiftspost Forstaaelse af, hvor nøjsomme Datidens fyrstelige Personer var i mange Ting. Dronningen sov saaledes paa Københavns Slot i Værelse med sine to ældste Døtre og spiste i samme Værelse69). Og saa smaat er det med Plads her, at af Kongeparrets fyrstelige Gæster i 1665 maatte Faderen have sin unge Søn liggende paa Gulvet inde hos sig, indtil der kunde blive lavet en liden S en g70). Man tilstræbte allerede dengang at undgaa Karakteren af Sovekammer og havde f. Eks. Senge, der kunde slaas sammen, saa de saa ud som Borde71). Af andre Regnskaber72) faar vi Oplysning om, at Dronningen havde Mare­ katte og Papegøjer i sine Værelser samt en Vagtel i Bur udenfor. At de første i Modsætning til den sidste har bevæget sig frit i Værelserne, fremgaar af, at de ødelagde Gyldenlæders Tapeterne og Spejlrammerne. Af Gartnerens Kontrakt af 1663 ser man, at han forpligter sig til at skalle »Blomster til Gemakkerne, item Maden og Konfekten med at zire.« I Sommeren 1668 var Rosenborg i stor Fare, idet Lynet 8. Juni slog ned i det store Taarn. Der skete dog intet ud over, at en Del Bøsser og Vaaben i Rustkammeret blev slaaet ned fra deres P ladser76). Frederik III.s sidste Ophold paa Rosenborg fandt Sted i December 1669, under hvilket han gav den hollandske Gesandt, le Ma i r e , Audiens. Denne fremhæver udtrykkelig i sin Rapport74), at Kongen selv havde ført ham omkring paa Slottet og vist ham alle de sjældne og kostbare Ting, han havde samlet. Af denne Meddelelse samt af Betegnelsen for et enkelt Rum, Kunstkammeret, der kort efter Kongens Død kaldes Raritetskammeret, kan man slutte, at Kongehusets Samling paa Rosenborg, som Konge efter Konge Ira den Tid 20 *