Rosenborg_1914

151

Thura giver en Fremstilling af Rostgaards Virksomhed som Slotsforvalter paa Rosenborg, der former sig som en Hymne til Rosenborgs Lyksaligheder:

Seks fulde Vintre tog han den Bestilling nøje og meget vel i Agt, og var hans Haand og Øje hos hver den Ting der var, at af Hs. Majestæt blev intet uden for sin Skik og Orden set. Hvad dyrebart og rart paa Slottet var i Gemme var, som det havde haft i Mandens Hjerte hjemme, og naar det for en Dag ved Kongens Ordre kom, det gemtes straks igen som Stedets Helligdom. Det stod, som det var blæst, i hver en Sal og Stue, og saa man nogen Plet fra mindste 'Myg og Flue paa Bord og Gueridon, paa Spejle, Stole, Glas, paa Lys-Arm, paa Gardin, fik Pigen vist sit Pas. Arachne fik ej Lov engang at spænde Traade i Port og Galleri, — den var i større Naade blandt d em 62), der hendes Børn ved Pundevægt og Tal

i Bøtte, Pose, Sæk bar op i Herre-Sal. Hvad ogsaa forefaldt i Haven at beskikke til Kongens Velbehag, forsømtes heller ikke, og tog ej Gartneren sin Gerning vel i Agt, da blev med Eftertryk det ham i Tide sagt. Just derfor maatte han og allehaande lide og ofte dybt udi fuld surt et Æble bide.

Trods de Fortrædeligheder, Rostgaard havde med Gartneren, mener Thura dog, at han paa Rosenborg jo dog paa lutter Roser gik:

Ti kom til ham en Ven: »Her er et Himmerige,« fik han at høre straks, »og her saa sandt at sige Du lever som en Prins, hvad kan Du ønske mer? Paa Bosenborg Natur og Kunst tillige ler. Se hist, hvor Svanen ned i smeltet Sølv sig dukker! Se hvor Pomona der sig dybt mod Jorden bukker! Se her hvor pyntelig og nipper Flora staar, Kong Salomon ej selv i Skønhed hende naar! Se der en liden Lund, en Pris for alle Skove, hvor rosomt er at gaa og stundom sødt at sove. Se her en liden Høj, ved Kunsten net ført op, ej ulig Helicon og Pindi Bjærge-Top! Naar andre rejse langt en Nattergal at høre, har Du det Sukker-Næb ret lige ved dit Øre. Solsort og Finke med Musik paa Linde-Top, saa tidt Du er til Bords, frivillig varter op.