Rosenborg_1914

4 dens Opfattelse af Naturen som Skabningens Vrængbillede — en Lære, der havde bragt det saa vidt, at Mennesket »i hvert Blads Raslen saa en fjendtlig Aands lurende Bevægelse«, — sætter Huma­ nismen sin Lære om Naturen som et Udtryk for Guds Kærligheds Almagt. Der opstaar en Begejstring for Naturen, en Trang til at færdes ude i den, iagttage Dyrenes og Planternes Liv, høre Fugle­ sang og aande Blomsterduft. Trangen til at søge bort fra Byen ud i det fri er ikke længer alene den rent fysiske; der kommer et dybere, aandeligt Moment til. Ejendommeligt er det at se et Udbrud i et tysk Digt fra 1557, hvor en ung Mand synger: ti naar man tidligere i hin lavs- og korpsbundne Periode, hvor Individualiteten saa vanskelig kunde faa Lov til at udfolde sig, vilde »der welt entfliehen«, søge bort fra voldsomme og vilde Kamme­ raters Lag og fra Selskabet og Selskabets Tvang, var man tyet ind i Lønkammeret, »Paradiset« eller »Drejerkammeret«, som det hed paa Danske Slotte, det eneste Sted, hvor man kunde faa Lov til at være sig selv og i Fred og Ro hengive sig en lille Tid til aandelige Interesser. Nu bliver det Haven og Lysthuset. Ogsaa fra vort eget Land har vi Vidnesbyrd om, at Haven var et Sted, som man søgte til, naar man vilde bort fra Verden. I Ligprædikenen over en ade­ lig Dame, som døde 1578 hedder det: »Stundom lod hun sig og finde i Haven, stundom i Urtegaarden, i Læsning og Bøn, som Folk ikke plejede almindeligt at komme«4). Det var Renaissancens Glæde ved Naturen i Forbindelse med et andet af Tidens ejendommelige Træk, den stærke Byggelyst, der særlig i Danmark har givet sig saa mange og saa prægtige Udtryk, som en stor Del af disse Sommerhuse, paa Tysk Lysthuse, skylder deres Oprindelse. Kejser Ferdinand gjorde Begyndelsen med det i 1536 ved Prag opførte »Belvedere« — et saare betegnende Navn for et Renaissancetidens Lysthus — men derefter myldrede de frem og altid i Forbindelse med Kilder, Vandkunster, Springvand, Ka­ skader og naturlige eller kunstige Søer og Damme. Berømtest i saa Henseende var Lysthuset i Stuttgart, hvis store, hvælvede Hal i Stueetagen optoges af et mægtigt Vandbassin med Springvand i Midten og Spadseregang rundt omkring. und will ganz von der welt entfliehen heraus in mein lustgarten ziehn3),