Rosenborg_1914

127 Christian IV.s Forstue danner to større romboide Malerier, hvert om­ givet af fire mindre trekantede paa Siderne, Loftets Midterparti. De forestiller Gudernes lyksalige Liv i Olympen og Titanernes Kamp for at trænge derop, og skyldes mulig An t o n S t e e nw i n k e l , der i alt Fald liere Gange ses at have leveret Malerier til Rosenborg23). For at bringe Rummet til at syne højere har man uden om disse Frem­ stillinger, hvis øverste Parti dannes af et Gæstebud paa Olympens Top, anbragt en Frise, der er malet, meget ubehjælpsomt, som en Balustrade med Karyatider, Blomsterkranse og Guirlander forneden og smykket med Vaser foroven og med Muslingeskaller i Hjørnerne. Den samme Idee er gentaget, men langt bedre udført, i den sydlige Endesal, hvor Loftsdekorationen dannes af et firkantet Maleri, der forestiller et Orkester, som er opstillet uden 0111 en Balustrade og musicerer. Uden 0111 dette er der anbragt to Friser, den inderste med dansende og legende Genier; den yderste forestiller en Balu­ strade med en Fremstilling af de fire Aarstider, repræsenteret af fire Masker som er omgivet af Genier, Blomster og Løvværk samt — for Vinterens Vedkommende — af Musikinstrumenter, Spillekort og Karnevalsemblemer. Ved Siden af disse er der paa de to Sider paa Guldgrund malet fire Landskaber og paa de to andre fire Kvindeskikkelser, der symboliserer Architectura, Sculptura, Pictura og Geometria. Paa Fremstillingen af de tre Aarstider skyldes Ma­ skerne med Genier og Blomster uden Tvivl le Cof f r e , medens den fj erde, Vinteren, minder 0111 C o r n e l i u s Gi s s b r e c h t. De to Frisestykker med dansende Genier synes ligeledes at stamme fra le C o f f r e ’s Haand, medens de to andre er langt ringere gjort og synes at hidrøre fra den samme Maler, der har udført Frisen i Christian IV.s Forstue. Det kan ikke alVises, at der kan være nogen Sammenhæng mel­ lem Midterpartierne i Loftet i Christian IV.s Forstue og Frisen udenom, men Midtermaleriet og den inderste Frise i Christian V.s hører øjensynlig ikke sammen. Den sidste er sat op for at udfylde et tomt Rum. Maleriet i Midten af Salen minder i hele sin Ka­ rakter 0111 de ottekantede Loftsmalerier Ira Belejringstiden, som nu findes anbragt paa Amalienborg24). Dekorationen af Vægfyldinger og Døre saa vel her som i den røde Sal (Rosen) i andet Stokværk er ligeledes udført i Christian V.s Tid — i sidstnævnte Sal findes denne Konges Navnetræk til­ lige med en Vægtskaal, en Hentydning til hans Valgsprog, paa en