Rosenborg_1914

121 danske Provinsvaabner og endelig i Midten i to dybe, stukkerede Rammer to Malerier, der forestiller de kongelige Symbolers him­ melske Oprindelse. Paa det ene bringer Engle Scepter og Rigsæble — med Devise: Pietas coronae sceptri stabilimen (Fromhed er Scepters og Krones Styrke — paa det andet Sværd og Krone — med Devise: Iustitia armata gladio orbis hujus tutamen (Retfærdig­

hed væbnet med Sværdet er denne Verdens Værn) — ned fra Himmelen. Man har saaledes i Værelsets Udsmykning udtrykt den enevældige Konges Titel, men paa en langt mere abstrakt Maade end det senere blev Tilfældet. Frederik III. holder i Modsætning til sin Gemalinde, og i Modsætning til sine Efterfølgere sin Person ganske tilbage. Dette Rum er ikke viet Frederik III. af Guds Naade Konge til Danmark, Norge og Sverige, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig o. s. v., men Indehaveren ved Guds Naade af den enevældige Kongemagt i Danmark o. s. v. Derimod lod Frederik III. sin laurbærkransede Ruste anbringe over den sydlige Kamin i den lange Sal, vis å vis Christian IV.s. At Rosenborg i det hele og det marmorerede Gemak i Særdeleshed blev betragtet som særlig knyttet

til den nye Regeringsform fremgaar ikke blot deraf, at Slottet blev Op­ bevaringssted for Rigsregalierne men tillige af, at Enevældens største Højtidelighed næstefter Kroningen, nemlig Uddelingen af den nylig ind­ stiftede Dannebrogsorden fandt Sted her Dagen efter den tørste lød te Tronfølgers Fødselsdag 12. Oktober 167117). Naar man henlagde denne betydningsfulde Højtidelighed til dette lille Værelse paa det beskedne Rosenborg i Stedet for til Frederiksborg, i hvis Slotskirke Salvingen mod gammel Sædvane var foregaaet, og hvis Sale egnede sig langt bedre til Udfoldelse af den ved saadanne Lejligheder brugelige Pomp, 16