Rosenborg_1914

111

med Ringreven ud i Haven, hvor de blev ene sammen lil langt ud paa Aftenen, — en Skam løshed, der endelig aabnede Kongens Øjne for hendes Færd34). Havde hans Dagbog for 1632 været til, vilde vi vel i den have fundet en eller anden Optegnelse om den ulykkelige Hændelse, da hans Svigersøn Frants Rantzau om Aftenen 5. November faldt fra Volden, vel paa den nordøstlige Side af Slotsholmen, hvor der alene synes at have været Vold, ned i Slotsgraven og druknede. Dette at han faldt i Vandet fra et højtliggende Sted, forklarer baade, at han kom til at sidde saa fast i Mudder, at han druknede, inden der kunde komme Folk til, og at Kongen, ved at lægge sig ned og søge at komme ham til Hjælp, selv var nær ved at glide u d 85). Det er ikke sandsynligt, at de mindre Rørn, som hver havde sin særlige Tugtemester eller Hofmesterinde, har opholdt sig meget paa Rosenborg. Der­ imod maa Kongens næstældste Søn Frederik en Tid have benyttet den nordlige Endesal, da det synes a tvæ re den, som 1647 kaldes Hertug Frederiks Gemak8*5). Af Lægen Sperling fåar vi at vide, at Kongens Svigerdatter, Prinsesse Magdalene Sibylle under sin Sygdom i August og September 1638 laa sy g 87) herude sand­ synligvis i Taarnkammeret ved »Rrudesalen« (S. 35, Nr. 11), og at Sperling selv, for at være ved Haanden, laa uden for hendes Dør »paa Salen«. Den af ham saa levende skildrede Middag, hvor Kongen begyndte at tale italiensk, da han havde faaet et Par Glas Vin, og morede sig over, at Sperling havde gen­ nemskuet Jørgen Vinds Forsøg paa at faa ham til at brænde sig paa Nælderne, maa formodentlig være foregaaet i Forstuen paa Kvindesiden, nu Christian V.s Sal, med Døren ud til Køkkenet. I September 1643 fik den udvalgte Konge under en Sygdom 38) Tilladelse til, uden at der dog derved ændredes noget i Kontrakten mellem ham og Kongen om hans Underhold, at ligge paa Rosenborg, hvor det synes, som om Vibeke Kruse hyppigt har opholdt sig, ligesom Kongen, eflerhaanden som han bliver ældre, mere og mere ses at opholde sig her. Den iranske Gesandt, Grev de la Thuillerie, saa Fru Vibeke her Dagen efter Slaget paa Kolberg Rhed39), hvor Kongen mistede det ene Øje, og det er uden Tvivl hendes Tilstedeværelse paa Slottet i 1644 det skyldes, at Christian IV.s Dragt, som han bar i Slaget og som blev mærket af hans Blod, kom til Rosenborg og blev opbevaret her. At Fru Vibeke maatte taale Ydmygelser af Korfits Ulfeldt, selv i Kongens levende Live, viser Christian IV.s egen Meddelelse40) om Ulfeldts »Ædelknabe«, der paa Rosenborg i manges Paahør havde sagt, i Anledning af at der paa Renteriel var nægtet hende Penge til at købe Medicin for til sine og Kongens syge Børn uden Anvisning fra Rigshofmesteren: »Die Frau mag saur oder stisze selien, sie kriegt bey Gott kein Gelt, sie hat dan des Hofmeisters Hand daraul.« Med Undtagelse af et Par Ophold paa nogle faa Dage paa Frederiksborg boede Christian IV. hele det første Halvaar af 1647 paa Rosenborg, hvor Vibeke Kruse synes at have ligget syg i længere l id . Det var saaledes 1 il­ fældet 19. Februar, da Kongen i stor Hast var taget ned til Tøjhuset, som var kommen i Brand. I sin Ængstelse for ham fod Fru Vibeke Datteren Elisabetli Gyldenløve sende Sølvpopsvenden Hans Rostgaard ned til Kongen og bede ham for Guds Skyld ikke komme Ilden for nær41). I April og Maj lod han holde Eksamen over denne Datter herude, og det var her han 16. Juni tik den tunge Meddelelse om den udvalgte Konges D ød .42)Det var sikkert en al de trange Tider paabudt nødvendig Besparelse, naar Kongen afveg Ira den