Rosenborg_1914

105 to smalle Kamre, havde Sønnerne deres Værelser, i den tilsvarende sydlige, »paa Spindesiden«, skulde Døtrene have deres. For at opnaa Forbindelse uden at behøve en Trappe mellem 1. og 2. Stokværk fandt Christian IV. paa at indlægge Talerør29) i Murene. Medens det endnu synlige Talerør fra den sydlige til den nordlige Endesal paaviselig først er anbragt i 1705, gemmer de ældre fra Christian IV.s Tid, som omtales 1623 af Christian af Anhalt, sig hist og her bag Panelerne. Fra Christian IV.s Forstue har der ført to Talerør op til 1. Sal; det ene fra Vinduet til højre for Kaminen, der senere er flyttet ud i Karnappen, og lige op til den store Sal ovenover, i Christian IV.s Tid den buntede d. v. s. brogede Sal; det andet gik fra Rammen ved Døren til det andet Panelskab til højre, hvor Klappen for Aabningen endnu ses, og har sandsynligvis ført op til »Rosen«. Den »opfarende Stol« eller Elevator, som senere Tider har til­ lagt Christian IV., findes der derimod ikke mindste Spor af i Regn­ skaberne. Den stammer utvivlsomt, hvad vi senere skal komme tilbage til, fra Frederik III.s Tid. Ligesom Stuen var forbeholdt Forældrene og 1. Sal Rørnene, saaledes var 2. Sal forbeholdt Vennerne. »Den lange Sal« var Gildesalen og synes kun at være bleven benyttet ved større Fest­ ligheder, som ved Tronfølgerens Bryllup i 1634. Rosenborg var et for sin Tid yderst moderne Anlæg — takket være dets Bygherres praktiske *Sans og tekniske Indsigt maaske det mest moderne i Europa. Alt hvad Tiden kunde ønske sig ai Bekvemmelighed og Behagelighed fandtes her, — den gode For­ bindelse mellem Værelserne og den lange Gang, som Philip Hain- hofer 1611 glæder sig over paa Slottet i München, den store, tønde- hvælvede Sal »med Emblemata« m. m. under Loftet og uden Søjler, som han i 1617 ser i Berlin30), de lyse og luftige Rum, hvor Vin­ duer og Døre smukt korresponderer med hinanden, som F urttenbach fryder sig over i Genua, »dass man durch alle Türen, auch in gra­ der Linie, durch den ganzen Palast sehen kann«, Køkkenets afsides Beliggenhed, saa man ikke generes af Lugt eller Larm derfra, som han ogsaa fremhæver31), men ud over alt dette: Badstuen helt klædt med Tin og med rigelig Tilførsel af Vand, »Hemmelighederne« med deres Udskylning og endelig den fuldstændige Uforstyrrethed som Kongen og hans Hustru kunde finde i deres egne Værelser 14