Rosenborg_1914

103 det paa Rosenborg i Tilknytning til det gamle Bjælkeloft, snart paa mere moderne Vis anbragt i Plan paa Forskallingsbrædder uden paa Loftsbjælkerne, snart helt hvidt, snart udfyldt rned sort eller graa Farve i Bunden, snart rigt og broget stafferet og endelig i Forbindelse rned Malerier, anbragt i Rammer af Stuk, enten pro­ filerede og glatte eller rigt udskaarne, enten hvide eller stafferede med Guld og Farver. Ved Siden af Snedkerne og Billedskærerne er det Malerne, der er mest paavirkede af Renaissancens Stilformer, og man vil i Fyl­ dingerne i Vinduer og Vægge finde mange, ikke altid lige heldige Reminiscencer fra de bedste Forbilleder i Renaissancens Kunst. Klarest dog giver den nye Tid sig til Kende i Bygningens Be­ stemmelse og den deraf afhængige Benyttelse af Rummet og An­ bringelse og Fordeling af Værelserne — Faktorer, som alene skyldes ikke Bygmestren men Bygherren, for saa vidt han da i det hele havde Tanker eller Ønsker at give Udtryk. Og det er dette hans og gennem ham Tidens Behov, der kommer til at præge Bygningens Ydre og giver den sit individuelle Særpræg i højere Grad end selve Bygningsstilen. Denne var, naar man ikke staar over for de store bane­ brydende Kunstnere, lavsbunden og afhængig af den Bygningsskik:, der var herskende i Bygmestrens Hjemstavn og som han var oplært i. Hvis ikke Kontrakten af 17. Marts 1610 med Bertel Lange, »Bygmester og Indvaaner i København« saa bestemt betegnede ham som den faglige Tilsynsmand ved Arbejdet, kunde man have tillagt ham nogen Indflydelse paa Bygningens Arkitektur. Men alene dette at han lønnes med Dagløn (1 Rdl. daglig) og forpligter sig til at have Indseende med Kongens Bygninger, Rosenborg og andre, »at dermed gaar rigtig og vel til« betegner ham mere som Murmester end som egentlig Bygmester. Forskellige Enkeltheder ved Rosenborg, særlig Trappen, viser hen til Nordtyskland, maaske nærmest til Sachsen. Men hvem der end kan have været Overbringer af denne Indflydelse, saa meget staar dog fast, at Rosenborg som det stod ved sin Fuldendelse væsentlig skyldes Christian IV., hvis individuelle Særpræg aabenbarer sig her som i ingen anden af hans Bygninger. Hvad den franske Rejsende Charles Ogier udtaler 1634 om Haven og dens Bygninger, at »den synes mere at tjene en fornuftig Husfader til Nytte og Bekvem­ melighed end til at vise kongelig, det er overflødig Pragt«, gælder ganske særligt det store Lysthus i Haven. Ti ligesom Christian IV.