Rosenborg_1914

andetsteds hen. Dog ikke ud til den anden Ladegaard, men ud i Nordsjælland som Fiskemester i Københavns og Frederiksborg Len. Med andre Ord Ladegaarden i kgl. Majest.s Have uden for Byen blev nedlagt. Den havde vel ikke været i Stand til at yde, hvad der skulde bruges paa Københavns Slot, og Blandingen af et konge­ ligt Lysthus og en Ladegaard har mulig ogsaa vist sig uheldig. Den nve Ladegaard, som Foderet skulde sendes hen til, er Lade- xJ O J J gaarden ved Aaens Udløb i Peblingesøen. Den blev netop færdig samtidig med det store Lysthus i Haven og taget i Brug mid­ sommers 1623. Og det er naturligt, at Kongen, der nu har taget det nye, smukke om end beskedne lille Slot i Haven fuldstændig i Brug, ønsker at give det et Navn, der paa eengang er stateligere end Ladegaard og Lysthus, og som tillige betegner det som et kongeligt Hus. Endnu 15. November 1623 skriver Christian IV. »Lysthuset i Haven«, men under 5. Marts 1624 har vi det første Brev fra Christian IV.s Haand med Dato: »Rossenborrig«, hvilket Navn fra nu af bestandig benyttes af Kongen. Ejendommeligt er det at se den nye Foged i Haven, ifølge sin Ed af 1. September 1623, træde i et langt intimere Forhold til Kongen end hans Forgænger, og højtideligt bedyre ikke at tilstede Nogen »Hs. Majestæts Sedler, Breve eller saadant, som paa Bordet kan blive liggendes, at bese eller Nogen bese lade, eller Nogen, som ikke bør, paa saadanne Steder og Gemakker at komme«. Der foreligger tre Beskrivelser af Kongens Have og dens Byg­ ninger i Christian IV.s Tid, og af disse er Jon Olufsen Bøsseskyttes den ældste og den mest kortfattede. Han fortæller 1617, at Kongen drog i Land fra sit Livskib, som var gaaet til Ankers ved St. Anne Bro, til sin Have, som dengang laa uden for Byen paa Nordsiden. Der vokser allehaande Urter og Blomster, og Urtegaardsmestren (Fogeden) hed Markus. Der staar et Slot midt i Haven med et højt Taarn, overmaade smukt bygget; der er ypperlige Værelser med forgyldte og malede Billeder; der er Vellugt overalt og midt i Haven staar Kongens Billede udhugget af Alabaster. Mere udførlig er Prins Christian d. y. af Anhalt, som besøgte Rosenborg i 162325). Naar man hidtil har opgivet at faa Prinsens Beskrivelse af Slottet til at passe med Forholdene, ligger det i, at man ikke har formaaet at se bort fra det for os tilvante og har glemt, at Hovedindgangen til Rosenborg ikke var, hvor den er nu,

Made with