RoforeningenKvik_1866-1916

95 Rørvigs Sandklitter og smaa, skønne Søer havde helt be? daaret nogle af Deltagerne, saaledes at de næppe kunde løs* rive sig herfra, og »Gamle« vilde som sædvanlig købe Grund netop her, naar han engang i Fremtiden gik paa Pension. Der var derfor en Del Knurren i Geledderne, da vi skulde bryde op for at ro til Nykøbing S.; vi kom dog af Sted og naaede vort Maal, hvor vi saa overnattede. Ved en stedlig Købmands Velvilje lykkedes det at faa vort Husgeraad er? stattet med Emailletallerkener. 2 den Pinsedags Morgen roede vi i eet Træk til Lynæs, hvor de hvide Banker og den gode Sandstrand indbød til Landgang, og efter et forfriskende Bad kom Turens Fest? maaltid med varme, stegte unge Raager, Hummer naturel og et koldt Bords Herligheder, oh, hvor vi alle aad. Derefter drev vi forskellig Sport, fotograferede, og efter et Hvil roede vi uden Ophold undervejs tilbage til Frederikssund. Her fik vi ved Havnen Baadene anbragte paa Jernbanevognene; efter at vi saa havde styrket os lidt, gik Toget til Hovedstaden. Tirsdag Aften samledes alle Deltagerne i Baadehuset, og vi gjorde os til gode med Levningerne af den medbragte Mad og drøftede Turens Enkeltheder. EDVARD MØLLER. Et Par Ord om Klublivet i den sidste Fjerdedel af de svundne 50 Aar Naar man er i Lømmelalderen, spiller ens Omgivelser og den Paavirkning, man er udsat for, jo en meget stor Rolle; navnlig har det Betydning for en naiv, halvvoksen Provins? fyr, der første Gang er i København paa egen Haand, hvilken Omgangskreds han slumper til at faa. Jeg priser derfor min Lykke, at jeg tilfældigvis kom ind i »Kvik«, blandt hvis Medlemmer jeg har faaet nogle af mine bedste Venner. Det er gentaget indtil Trivialitet, at Livet paa Søen skaber godt Kammeratskab, men lige saa godt et Kammeratskab var der for os, der ikke særlig lagde Vægt paa det sportslige, men efterhaanden levede os sammen som en Familie indenfor