RoforeningenKvik_1866-1916

92 Skuffelsen i Forbindelse med en ret nærgaaende Sultfornem# melse og begyndende Træthed satte Humøret og dermed uvil# kaarlig Tempoet ned; de 2 — 3 Minutters Hvil, vi hidtil havde taget hver halve Time, blev til 5 Minutter hvert Kvarter, og efterhaanden slappedes Kræfterne saa meget, at vi maatte hvile hvert 5 te Minut. Endelig fik vi Landskrona i Sigte, men Kl. var bleven 6, og der var et godt Stykke endnu, intet Under derfor, at Sult, Tørst og Træthed nu i den Grad overvældede os, at Baaden bogstaveligt sneglede sig frem. Først ved 7 #Tiden lykkedes det omsider at naa ind til Baadebroen i Landskrona, og afsted gik det til »Stadshotellet«, hvor imidlertid den Mid# dag, vi havde glædet os saa meget til, nærmest blev en Skuf* felse, oversultne og overtrætte som vi var. Nu at opsøge Rovennerne i Landskrona havde vi absolut ikke Lyst til, men foretrak at tage et Par Værelser paa Hotellet, hvile et Par Timer og saa starte Hjemturen ved 1 2 #Tiden i den maanelyse Nat. Det skulde dog gaa helt anderledes; et Par Baade af Landskrona Roklub var imidlertid vendt hjem fra en Hveens# tur, havde set vor Baad, og dermed var vor Skæbne for Natten afgjort. — Kun en Times Tid havde vi smagt Hvilens Sødme i vore Senge, da vi meget ublidt blev vækkede af fem Udsendinge fra Roklubben; vi maatte og skulde komme med; stor Soupér var arrangeret for os, mange Medlemmer trommet sammen, Fest forberedt i Baadehuset o. s. v. For# gæves protesterede vi, intet hjalp; vi blev bogstavelig trukne ud af Sengene. Altsaa Tøjet paa og afsted til Festen i Baade# huset. Her var der illumineret med kulørte Lamper, og det herligste Smørgaasbord stod dækket. Hvad andet var der at gøre end at glemme Trætheden, og det lykkedes forbavsende godt. Efter Bordet med Taler og Sange in legio kom Punschen frem, og Feststemningen var høj, men trods alt var vi os dog vort Ansvar bevidst og protesterede energisk mod det stadig gentagne Forslag at lade vor Baad og os selv transportere hjem med Øresundsdamperen næste Dag. — Vi v ild e hjem den Nat og v ild e selv ro vor Baad hjem. Da Klokken var 3 brød vi derfor op, satte Baaden i Vandet og tog en meget hjertelig Afsked med vore brillante Værter. Under Hurraraab og Sang forlod vi Landskrona og styrede ud i Natten mod Middelgrundens og Trekroners Fyr. Lidt efter lysnede det,