RoforeningenKvik_1866-1916

dejligste Maaneskin, medens Nattergalene slog rundt om os. V i var alle saa aldeles betagne over dette herlige Syn, at vi længe sad aldeles tause. V i maatte dog tilslut løsrive os og tilbage til Hotellet eller Kroen, hvor der, da alt var optaget, var bleven redt en stor Søsterseng oppe paa Loftsgulvet, hvor vi iøvrigt sov udmærket. Næste Dag op Kl. 5 , og efter Toilette ved Posten i Gaarden og efter en rask Morgen* kaffe atter i Baaden med Næsen mod Jægerspris, hvor vi lejrede paa Stranden fik os et forsvarligt Maaltid, og saa atter, begunstiget af et udmærket Vejr, mod Roskilde, hvor vi ankom tidlig paa Eftermiddagen, da vi jo havde et Ar* bejde: at indlade Baaden i Vagon, og efter at have spist til Aften i Roskilde gik Turen pr. Jernbane mod Khavn, hvor vi glade skiltes efter et overordentlig fornøjeligt Samvær i to Dage. N ICOLA I S. MUNCK . 90 En Sverigestur i 1896 At ro over Sundet er egentlig uforsvarligt og kan være farligt, men det er ikke altid blevet anset for at være det. Ihvertfald foretog vi, der for 2 0 — 25 Aar siden var »de ak* tive«, adskillige Gange Turen baade til Malmø og Landskrona, og en saadan Tur til begge Byer i samme Døgn dukker ofte op i min Erindring, naar jeg tænker paa den Tid, hvor »Kvik« og Livet i »Kvik« optog alle ens Tanker og al ens Fritid. En Tid, der var som en Inkarnation af Ungdom, Livsglæde og Humør, forenet i brillant Kammeratskab og intensivt Sam* arbejde. For at være sikre paa hinanden, naar Starten til en længere Udflugt skulde ske tidlig Søndag Morgen, hændte det ofte, at vi overnattede i Baadehuset; saaledes ogsaa denne Gang, en Søndag i August, hvor vi, »Lille« Christensen, Rolf Schrøder, Lave Skov, »Søren« Munch og Undertegnede havde besluttet at gæste Malmø og Brodrarna dér. At overnatte i Baadehuset var absolut ikke bekvemt, men desmere praktisk, idet det yderst umagelige Natteleje paa en Bænk eller paa Gulvet ikke indbød til nogen Søndags*Morgensøvn. — Altsaa ved 5—6