RoforeningenKvik_1866-1916

bage blev to Jernbanevogne lejede og 6*Aarers Baaden »Fini« indladet Fredag før Pinse for ad Skinnevejen at tilbagelægge Turen til Roskilde. Holdet bestod af »Frits« som Leder og Kassemester (det var han alletider selvskreven til), Bjørn, Victor Hjort, »Gamle«, Juncker, vistnok Karl Køster og Undertegnede. Pinselørdag Formiddag afrejste saa Bjørn, Hjort og jeg selvtredje til de gamle Kongers Stad for at bringe alt i Orden til Turen Pinsemorgen. Ankommen til Roskilde fik vi saa Baaden udleveret, og iført Rotøj og træk* kende Baaden paa en i samme Anledning lejet Trækkevogn, begav vi os under vældig Tilslutning fra Befolkningens Side til Havnen for at bringe Baaden i Vandet. Dette Optog staar endnu saa levende for mig. Jeg ser endnu Bjørn som den glade Sjæl, han alletider var, med den hvide Stander med Maltheserkorset i Spidsen for hele Optoget og vi andre To asende i vort Ansigts Sved for at trække Køretøjet med Baaden. Naal vi kom da godt til Havnen, og efter at Baa* den var anbragt i sit eget Element, kunde vi atter tage til* bage til Banestationen for at modtage de øvrige Deltagere i Turen, som skulde komme med et Aftentog. Efter Fortæring af et Par beskedne Stykker Smørrebrød krøb vi saa i Køjen paa et eller andet Hotel i Nærheden af Havnen for Pinse* morgen at staa op med Hønsene (den Gang kunde man nemlig staa op med Solen, naar man havde en Tur for), og vistnok allerede KL é 1/^ eller 5 var vi parate til at begynde Turen. Humøret var højt trods en noget overtrukken Him* mel, og I, der var med den Gang, husker vistnok, hvorledes vi menige Folk befordrede »Frits« ihvertfald et Stykke paa Vejen mod Havnen. Et gammelt Apparat af et Køretøj, som vistnok blev brugt til at køre Mælkespande paa, og som hen* stod i Gaarden til Hotellet, havde »Frits« letsindigt nedladt sig paa, og under vild Jubel fra vor Side, men vistnok til stor Forargelse for endel af Indvaanerne af Rby, blev »Frits« trukken over samme Bys i høj Grad toppede Brosten, vist* nok ogsaa til nogen Mén for »Frits« selv, hvis lange Ben var endel i Vejen, og Brolægningen voldte jo ogsaa nogen Pine, for det var nemlig ikke Patentfjedre, der var paa Vognen. Vi kom imidlertid ned til Havnen under Latter og Sang, og den egentlige Tur begyndte.