RoforeningenKvik_1866-1916

6 6 Anekdoter, hvormed de danske Roere blev proppede. Man* dag Aften havde Hamborgs fineste Roklub, Germania Ruder* club, inviteret de danske Roere til Fest i Klubbens elegante Baadehus ude ved Uhlenhorst; Germania, som begge Dage var startet i en Mængde Løb uden at vinde et eneste, serve* rede her for de danske Lidelsesfæller en Trostbowle, i hvis perlende Saft alle Sorger hurtig druknede. Og hermed sluttede »Kvik«s Tur til Hamborg. Den næste Morgen gik Hjemturen over Lübeck, hvor man besaa den gamle Hansastads mange Seværdigheder, til København, hvor* til man naaede beriget med mange Oplevelser og Erfaringer, ganske vist uden Laurbær men med Bevidstheden om at have gjort »Kvik«s hæderkronede Navn og den danske Rosport respekteret blandt de tyske Roere. Nederlaget havde ikke berøvet »Kvik« Modet, og næste Aar ( 1 8 8 9 ) besluttedes det at anmelde »Frits« til Kapronin* gen i Kiel den 2 8 . Juli, hvortil ligeledes Københavns Roklub anmeldte et Outriggerhold. Skønt Turen ikke denne Gang havde Nyhedens Interesse, og Kielerfjorden ikke kan sammenlignes med Aisterens fest* klædte Bane, og skønt Sejrsgudinden heller ikke denne Gang var »Kvik« naadig, blev Dagene blandt de tyske Roere, hvor Bekendtskaberne fra det foregaaende Aar opfriskedes, meget fornøjelige. Holdet bestod denne Gang af 5 . Lemche, Will. E. Nielsen, Th. Pontoppidan og Th. Hirth med Lachmann ved Roret. Paa Kaproningsdagen var det et Herrens Vejr med Regn og Blæst, der satte Skum paa Fjorden. Starten foregik ved Düsternbrook fra en forankret Flaade, men Pladsen var saa knebent afstukket, at der ikke var en Fods Bredde til* overs. I Løbet for Dollenvierer mødte foruden »Kvik« »Erster Kieler Ruderclub«, der havde sat sit bedste.Hold i Dollenbaaden, samt »Bremer Ruderclub«. »Frits« laa i Midten; i Starten, der foregik omtrent med Aarerne inde mellem Kon* kurrenternes, fulgtes de 3 Baade ad, men kort efter slog Aarerne fra Bremernes Baad mod Kvikkernes, og dette sam* men med den ret høje Sø gav saa megen Slinger i Baadens Bevægelser, at Tagaarens Sæde sprang af, saa Hivth Resten af Banen maatte ro med fast Sæde. Derved var i Virkelig*