RoforeningenKvik_1866-1916

62 mannias engelske Træner, der udtrykte sin Mening med Ordene »it’s a pity for such a crew to have so bad a boat«. Imidlertid arbejdede man videre og brugte Øjnene, her var jo nok at se og lære. Der var Baade fra alle Kanter af Tysk* land. Englænderne fra London rowing club, som var anmeldt, og som man ganske særlig havde glædet sig til at se, sendte Afbud paa Grund af Sygdom indenfor Holdet, men der var mange andre første Klasses Roere, Berlinernes fineste Outrigger* Hold og Bremerne, som blev angivet som Kvikkernes farligste Modstandere i Dollenvierer. Man lærte Tysklands Geografi gennem Stednavnene for de forskellige Klubber. Straks da man kom ned i Baadehuset, saa man 4 lange Roere staa og skrue en Dollen*Baad sammen; det var Crefelderne, der havde en mærkelig Baad, som kunde skilles ad i 3 Dele og pakkes i en Kasse; den var konstrueret i Anledning af, at de maatte rejse saa meget for at komme til de store Stævner, thi Crefeld var en lille By ved Rhinen. Der var Frankfurtere, Roere fra Mainz, Stettin og mange flere Steder, og der var Roklubben fra Köpenick, der endnu ikke var bleven berømt ved sin Kaptain. Kaproningen fandt Sted baade Lørdag og Søndag, men da Kvikkerne kun skulde starte Søndag, kunde man gøre sig fortrolig med Arrangementet om Lørdagen. Banen kunde næppe tænkes finere; Starten fandt Sted mellem Baadehuset og Pavillonen Alsterlust og gik herfra i lige Linie ud over Aisteren til Færgebroen ved Uhlenhorst. Den var tydelig afmærket ved Flag paa Siderne med Angivelse af Distancen for hver 5 0 0 Meter. Lørdag Morgen var en Del ældre københavnske Roere kommen til Hamborg, deriblandt Formanden for D. F. f. R. Anders Hvass, Direktør Seidelin og Fabrikant Rudolf Rubow o. fl. Alle var udsmykkede med »Kvik«s Naale, og efter »Admiralen«s Paabud optraadte Holdet med Slips i »Kvik«s blaa* og hvidstribede Farver; saavidt som til at gaa med Hattebaand i Klubbernes Farver, som nogle af Tyskerne bar, naaede man dog ikke; men Kvikkerne, som var Kaproningens eneste internationale Element, var efterhaanden bievne popu* lære i Egnen omkring Aisteren, og »der kolossale Schlagmann« var stadig Genstand for udelt Beundring. I Samvær med de