RoforeningenKvik_1866-1916

10 der næppe havde andet Gods inde end Haandklæder, og var bragt til at ligge paa Aarerne, satte fuld Fart paa i det Øje­ blik, da en enlig kongelig Rorsbetjent vrikkende nærmede sig i Baad for at undersøge Ladningen. Der blev selvfølgelig en større Staahej, men Juristerne maa have fundet en velvillig Mand paa rette Sted, thi det endte med en officiel Skrivelse, der tillod Kaproningsbaadene at passere Bomløbet uden Under* søgelse mod at opgive Baadens Navn til Brovagten. Dette blev altsaa tilfredsstillende ordnet, men skulde Ro* sporten trives, maatte den ud til Lyset, men hvor? Sporvogne og Cykler fandtes saa godt som ikke, Afstanden var begræn* set, Langelinie laa meget fjern. Det første Projekt fremkom i Anledning af Frederiksholms Kanals Regulering; der viste sig Mulighed for at opnaa Plads mellem Stormbroen og Nybrogade, hvor der laa en stor Sandkiste, der nu skulde fjernes. Baadene skulde have Plads under Jorden, og et Paaklædningsrum tilvejebringes i en Pavib Ion ovenpaa Baaderummet. Reguleringskommissionen stillede sig meget velvillig, men den Leje, der fordredes, da det kom til Stykket, var saa høj, at Projektet heldigvis maatte opgives. Dernæst beskæftigede vi os med Søerne og forhandlede med Magistraten, støttet af nogle Borgerrepræsentanter, særlig Dr. Ulrik. Borgmester Ehlers var meget utilbøjelig til at aabne Søerne for Roning. Hovedargumentet var, at Vandet, der kunde komme til at benyttes til Drikkevand, ikke maatte forurenes. Vi havde selv vore Betænkeligheder; Søerne kunde jo kun bruges til Kap* og Paraderoning, og vi, der havde det dejlige Øresund og kun kunde tænke os den traditionelle halvmils Kaproning, hævede Forhandlingerne, da Bygningen af Fredensbro kom paa Tale. Saa var der kun Langelinie til* bage. Under megen Tvivl lykkedes det at samle de fleste af Foreningerne, Juristerne blev dog i Trangraven, Borgerdyden opgav Roningen. Entreprenør Engelbrecht viste sig villig til at bygge et Skur paa Militær Badeanstalt, stort nok til at rumme de paagældende Baade mod en Afgift, vi kunde over* komme. Der kom endel mere Tilgang til Roningen her, hvortil meget bidrog, at Carl Rydberg , der ligesom Sødring var garn* mel Borgerdydsroer, erhvervede Skolens Baad »Snap« og med