RoforeningenKvik_1866-1916

Som nævnt havde Borgerdydskolen drevet Roning, og en af Eleverne derfra, Christen Sødring, der nu gik paa Poly* teknisk Læreanstalt, rejste Interesse for Roning mellem Kamme* raterne; der aabnedes Forhandlinger med de tilbageværende Medlemmer af »Kvik«, og i 73 overtog de unge Polytek* nikere de tidligere Ejeres Andele, der forpligtede Ejeren til at bidrage til Foreningen efter Behov samt forblive i denne, indtil han med Bestyrelsens Godkendelse skaffede en Sted* fortræder. Behovet var nu ikke stort, Pladslejen var 70 Rdlr. om Aaret, og udover nogle knækkede Aaretolde og et Par Lammeskind var der ikke mange Udgifter. Under Ledelse af Frits Kier og Sødring blev der taget kraftigt fat. Roningen dreves om Morgenen, Pladshundene paa Wildersplads, hvor Baaden laa sammen med de andre Kaproningsbaade, forhin* drede al Aftenroning. Medlemmerne, ialt 20, fordeltes paa 4 Hold, der havde Baaden til Afbenyttelse hveranden Mor* gen, om Søndagen efter Indtegning til det Hold, der først tegnede sig. Naturligvis var de fire Hold nærmest paa Papiret, mere end to var sjældent i Virksomhed, men disse plejede ogsaa trolig at holde ud, saa længe Vandet var tyndt. Der stilledes om Morgenen Kl. 63/4, og Arbejdet begyndte og endte i Reglen med at befri vort Slæbested for det Tømmer, der drev sammen i Kanalen og spærrede os Adgangen. A f andre Foreninger roede kun Juristerne hver Morgen til Bad, dette toges fra et Vrag, der henlaa meget bekvemt en eller to Somre paa den udvendige Side af Lynetten. Handels* og Kontoristforeningen havde vi nogen Forbindelse til gen* nem ældre Medlemmer, og det lykkedes os at faa et gammelt Hold purret ud til fælles Søndagsture. Beliggenheden paa Christianshavn i Pakhusene ud mod Trangraven var alt andet end heldig. At der manglede alle Bekvemmeligheder, var der ingen, der tænkte paa, vi anede ikke, der kunde findes andre end en Spand Vand, trukken op af Kanalen, og et Søm til at hænge Tøjet paa; men Autoriteterne havde vi imod os, og Folk saa for lidt til os, til at Lysten til Roning kunde vækkes i tilstrækkelig Grad. Vi var ikke videre velsete nogetsteds; kom vi iland paa Kysten, blev der ikke set mildt til os, hvor vi vilde nyde