RegensenGennemHundredeAarAfKnudFabricius_1923

72

IKK E -REGENS IANERNE S UD ELUKKELSE

maae bidrage til at stadfæste og udbrede alt hvad Godt der opstaaer i Tidens Løb, men at den ogsaa kraftigen maae modarbeide Tidens Vildfarelser og Feil«. Men da han og Fabricius havde trukket sig tilbage, og da paa et endnu senere Tidspunkt de fleste Regensianere var gaaede til Ro, kom Følgen af Fremmedelementernes Nærværelse for en Dag. De skaffede sig Drikkevarer og lavede et ny t Sold, der varede til Kl. 21/2, hvorpaa de i en oprørnt Stemning drog i Skoven sammen med en lille Klynge virkelige Regensianere. Nu fulgte det værste. Uden for Nørreport stødte Toget sammen med noget Militær, Resultatet blev Arrestationer — ogsaa af Regen­ sianere — med paafølgende Retssag. At der opstod stærk Revægelse paa Regensen, er selvfølgeligt, og Ikke-Regensianerne foreslog et almindeligt Studentermøde afholdt i Gaarden, hvor man skulde subskribere til Procesomkostningerne for de anklagede. »Jeg for­ moder«, siger Petersen, »at de som gierne ville spille en Rolle, og for at kunne dette maae bringe en Giering tilveie, deels have villet associere sig med Regents-Alumnerne, deels have villet have et For- eningspunct, som, naar Studenterforeningen holder slige Umtriebe fra sig, ikke er let at finde uden paa Regentsen«. Men til hans Glæde tog Alumnerne ganske Afstand fra denne Plan, og den paagældende Aften forlod de helt Gaarden, saa at de 30—40 fremmede, som ind­ fandt sig, efter en Ventetids Forløb ikke havde andet a t gøre end at begive sig bort i Stilhed. »Jeg har for flere Alumner y ttre t min særdeles Tilfredshed med den forstandige og besindige Adfærd, Alumnerne have udviist«, ender Provsten sin Dagbogsoptegnelse. Resultatet blev en Ansøgning fra Alumnerne til det theologiske Fakultet om, a t kun Regensianere (og Gratister) maatte deltage i Stiftelsesfesten, og at de nogle Dage i Forvejen maatte udvælge to af deres Midte til at forestaa og lede Festen. Faku ltetet føjede imid­ lertid to andre Betingelser til, nemlig at Festen skulde ophøre Kl. 12, og at de to Formænd skulde stadfæstes af Piovsten og være ansvar­ lige.55 Dog herom mere senere. —- Selv om der gaar en lidt pedantisk Aand gennem Prof. Petersens Forsøg i disse første Aar paa at skabe »Orden og Ro«, maa det ind­ rømmes, at de i mangt og meget var berettigede. Selv H. N. Clausen tilstaar i sine Livserindringer, hvor han omtaler Nyerups sidste Aar, a t »den liberale Humanitet manglede sin Modvægt, som nu og da savnedes stærkt hos den Foresatte«. Nu havde man faaet Kontra­ balancen, og den føltes i Begyndelsen fra alle Sider som berettiget. Da Petersen d. 9. Decbr. 1832 holdt Fødselsdag, omgivet af sine

*