RegensenGennemHundredeAarAfKnudFabricius_1923

ST IFTELSESFESTEN 1830— 32 71 fejres med Sang og en Bolle Punsch i Gaarden. Petersen gav den ønskede Tilladelse, skønt han egentlig mente ikke at have Ret dertil, men han tilføjede den Betingelse, at det gik af uden Uorden og ikke varede altfor længe. Alt forløb virkelig paa bedste Maade til og med de sidste Sange; det eneste, han havde at udsætte, var, at man i Stedet for a t slutte Kl. 12 holdt ud til D/a. Næste Aar gik det ligesaadan. Der var Dagen i Forvejen kommet en Instruks om Musik, Sang og Gilder, men Petersen fik Stiftelsesfesten undtaget fra denne Regel, og han sagde derfor stolt til en Deputation, at »vi ikke kunne ønske en anden Orden, end den der i det Hele her­ sker, thi vi maatte da ønske en siettere«. Gildet forløb under disse Forhold ogsaa denne Gang fortræffeligt (»sømmeligt«). »Min Skaal blev drukket med saadan Fynd, og man samlede sig derved saa talrigt for min Dør, a t jeg gik ned, tog et Glas og med en lille Tale udbragte Stiftelsens, Regentsianernes og alle brave danske Studen­ ters Skaal«. I 1832 var der det ubehagelige ved Stiftelsesfesten, at den kom i umiddelbar Følge af den Clausenske Sag. Som bekendt drejede denne sig om, a t H. N. Clausen var bleven forbigaaet ved Udnæv­ nelsen til Rektor Magnificus, og a t Studenterne til Gengæld bragte ham et Fakkeltog paa Rektorskiftets Dag, d. 30. Juni. F. C. Peter­ sen havde søgt a t forhindre Regensianernes Deltagelse i Demon­ strationerne med den Motivering, at det »kunde medføre ubehage­ lige Følger for Prof. Clausen selv«, og Alumnerne nægtede da ogsaa a t deltage i den oprindelige Plan — af Orla Lehmann —, nemlig a t bringe Clausen et »Hoch« i selve Regensgaarden. Derimod deltog adskillige af dem i Fakkeltoget. I Forbigaaende kan det tilføjes, a t Forholdet mellem Clausen og Petersen ikke synes at have været synderlig varmt, efter a t den sidstnævnte var bleven foretrukket som Regensprovst; Clausen omtaler heller ikke fra dette Øjeblik Kollegaen i sine Erindringer. Begivenheden d. 30. Juni kastede Skygge over den følgende Dag. Provsten var med nogen Grund blevet ked af den gamle Sædvane, a t Ikke-Regensianere kunde deltage i Gilder paa Gaarden, og efter Gaarsdagens Erfaring advarede han derimod, men nedlagde intet Forbud. Heri var Regensalumnerne enige med ham, og da en Del »afdøde« indfandt sig med deres bekendte, »dannede der sig en vis Afsondring«. Mod Provsten var derimod Stemningen fra alle Sider god, han fik en Vise og et Vivat, som han besvarede med at gaa ned og udbringe en Skaal for, »at denne Stiftelse stedse kraftigen