RegensenGennemHundredeAarAfKnudFabricius_1923

70

SLAGSMAAL

Naar F. C. Petersen tog saa højtideligt paa Ord og Toner, kan man let tænke sig, a t han var endnu mere paa sin Post over for Handlinger. Allerede i Febr. 1830 fandt han, a t det gik »vel vidt« med Sneboldtekampene i Gaarden, og noget var der unægtelig om det, for en Alumne havde faaet et Øje forslaaet, og en H at var gaaet til Grunde ved samme Lejlighed. Værre var det, naar der var Tale om Skænderi og Slagsmaal. Her er vi inde paa et Omraade, hvor Forskellen mellem Fortid og Nutid maales tydeligst. Det var Islæn­ derne, som var de værste, men de var ingenlunde ene om Skam­ men for den Slags Optrin. I Juni 1831 gæstede en tidligere Regen­ sianer Schiøtt, der havde forladt København som Cand. theol. med Non contemnendus og nu sad gift som »en Art Herremand« i Jy l­ land, atter Hovedstaden, og Prof. Petersen frygtede straks for, at han skulde »vælge Regentsen til Skueplads for sine Excesser«. Med god Grund. En Aften sent hørtes Larm, den viste sig a t stamme fra et Skænderi mellem ham og en Alumne om, hvor vidt Regensen nu var bedre eller værie end tidligere. Petersen slap dog for a t blande sig heri og afgøre Spørgsmaalet. Ved andre Lejligheder maatte han næste Morgen give kraftige Røfler til Alumner, f. Eks. paa den liv­ lige 6te Gang. Værst var dog som sagt Islænderne. I Januar 1831 klagede en af disse over, at en Kammerat over for ham havde brugt fornærmelige Udtryk og slaaet ham, ja endog gentagne Gange. Men de fleste andre Islænderes Vidnesbyrd var imod Klageren, der beteg­ nedes som hadefuld og hævnlysten, og man ser, a t Provsten slut­ tede sig til denne Mening. De samme to Herrer i Forbindelse med en tredje, som »ofte taler saa høit med sin skingrende Dialect, at han derved volder Forstyrrelse«, var for øvrigt paa denne Tid de eneste islandske Alumner, som ikke var »skikkelige« og »flittige«, men de gjorde til Gengæld Petersen ikke lidt Ulejlighed. Tilsidst tog Politiet sig af dem og arresterede dem en Nat for Gadeoptøjer. At de ikke var i Stand til at opvise Flidsattester ved Semestrets Slutning, tilføjes kun for Fuldstændighedens Skyld.54 Mest ængstelig var Provsten vist i disse første Aar for politiske Bevægelser paa Regensen, men næppe med Grund. Det var først, da Stænderforsamlingerne oprettedes 1834, at Interessen herfor bredte sig i videre Kredse. Men Petersen holdt ikke af den aarlige Stiftelsesfest paa d. 1. Juli, der var bleven Skik efter Jubilæet 1823, og hans Ansigt formørkedes, hver Gang den nærmede sig. Første Gang var 1830, da hans særlige Ven Krarup Kl. halv elleve om Aftenen kom op til ham for at bede om Tilladelse til, a t Dagen maatte