RegensenGennemHundredeAarAfKnudFabricius_1923

JUB ILÆUMS FE STEN 1823

40

»aseendere«, og Direktionen svarede da ogsaa med ganske at afvise Klagen. Henrik Krøyers senere Historie tilhører ikke Regensen, hverken lians Grækenlandsfærd 1822 som Filhellen eller hans betydnings­ fulde Virksomhed som Professor i Zoologi. Selv var han senere til­ bøjelig til at indrømme, a t den Modstand, han i sin Ungdom havde mødt, »især skyldtes min egen Ubesindighed«. Men Billedet af en selvstændig, frihedskærlig og noget rethaverisk Personlighed bør ikke udviskes af det første Blad af Regensens Historie. Han er egentlig d. 19. Aarh.s første Regensianer.29 Foreløbig fik han ingen Efterfølgere. Uroen var udløst ved Stu­ denterforeningens Dannelse, man ønskede vel heller ikke at skabe nye Ubehageligheder for den elskede Nyerup, som paa egen Haand havde tilladt Festen 1820. Da Regensianerne i Septbr. 1822 tog Initiativet til en Studenterhyldest paa Sorgenfri af den hjemvendte Prins Christian Frederik, formede den sig ganske ufarligt som en lyrisk-patriotisk Festlighed med Sang af Oehlenschlåger til Musik af Berggreen.30 Ganske samme Præg havde den Højtidelighed, som Aaret efter, 1823, holdtes i Anledning af Regensens Tohundredaars- Jubilæum, og som er 1820ernes mest iøjnefaldende Begivenhed her­ inde. Af nærliggende Grunde skal den omtales lidt nærmere. Rasmus Nyerup gjorde tre Uger i Forvejen det theologiske Fakultet opmærksom paa, at der var en stærk Stemning blandt Alumnerne for en Jubelfest »i den behagelige Sommertid«, men at der laa en Vanskelighed i, at man ikke kendte den virkelige Indvielsesdag 1623. Maaske havde der slet ikke fundet nogen Indvielse Sted. Ved Hun- dredaars-Jubilæet 1723 havde man til Mindefesten valgt Aarets sidste Dag; Indholdet havde været en Tale i »Regenskirken«, hvortil Provsten havde indbudt ved et tryk t Program. Nu foreslog han i Stedet 1. Juli som Frederik IPs Fødselsdag, thi »det var Ouersknddet af Indtægterne af hans Donation, som Kong Christian IV lod anvende til a t bygge Regentsen for« (Udhævelserne Nyerups). Efterat Fakultetet havde sluttet sig til disse Tanker, saaledes a t Nyerup skulde skrive »Programmet«, men selve Talen paa Grund af hans Alder og Svagelighed holdes af P. E. Miiller, og efterat man dertil havde føjet en Bevilling til Regensens Oppudsning i Dagens Anled­ ning, — den kom til at koste 654 Rdlr., — tog imidlertid Alumnerne Affære.'. De valgte fire Kammerater (Jespersen, Iløyberg, Henningsen og Holm) til »Bestyrere« af den Fest, som de ønskede at knytte til den officielle Højtidelighed. Disse udtalte over for Professorerne: