RegensenGennemHundredeAarAfKnudFabricius_1923

39

DEN FØRSTE REGENSIANER

Irettesættelse, men stejlt afviste han at tage derimod og stod fast paa a t have handlet ret. Først »efter længe vedholdende Vægring og uden Tegn til Fortrydelse« lod han sig tilsidst bevæge til Afbigt. Fakultetet mente ogsaa i den følgende Tid a t have Grund til stadig Misfornøjelse over ham. Institutsbestyrer Gorm erklærede sig villig

til med Ed a t bekræfte, at Krøyer sammen med Student Fasting paa Elers’ Kollegium havde anholdt ham ved højlys Dag i Kannikestræde og truk­ ket ham ind i Kollegiets Port, hvor Krøyer med opløftet Stok truede Gorm med Prygl, fordi han ikke efter Fastings Anbe­ faling havde villet antage ham til Lærer ved sit Institut. Fa­ kultetet erklærede sig moralsk overbevist om Sandheden af Institutbestyrerens Ord. Da nu hertil kom, a t man ansaa Krøyer for ustadig — han havde skiftet Studium fra Me­ dicin til Zoologi —, og mente, a t han ikke kunde være syn­ derlig trængende, naar han baade havde kunnet tillade

sig den Udgift at deltage i Gildet og at være Medlem af den nye Studenterklub, saa blev Konklusionen, at Fakultetet i Efteraaret ved den almindelige Omflytning nægtede Krøyer Oprykning fra 2den Grads Kommunitetsstipendium til 3dje. Krøyer fandt sig ikke tavs heri, han klagede til Universitetsdirektionen over Fa­ kultetet. Professor P. E. Muller havde oplyst ham om, at Grunden til Forbigaaelsen var hans, Krøyers, Optræden ved Regensfesten, men hertil havde han for det første at bemærke, at han den Gang havde faaet Løfte Om, a t Sagen skulde være glemt; dernæst, at Fakultetet efter Fundatsen den Gang kun kunde give ham en Irettesættelse. »Jeg ved jo ikke, hvor mange Gange det theologiske Facultet kan finde det passende, end videre at straffe mig«. Naturligvis fik han intet ud heraf. Müller forsvarede sig med, at naar man den Gang ikke havde straffet ham, fulgte ikke, a t man nu skulde lade ham