RegensenGennemHundredeAarAfKnudFabricius_1923

38

»HER UNDER NATH IMLENS ROLIGE SKYGGE«

Analyse af C. Dumreicher. Og dog er der maaske endnu ikke peget tilstrækkeligt paa, i hvor høj Grad Sangen kræver Kendskab til Burschenschafts Tankegang for a t forstaas fuldtud. E t Par Aar tid ­ ligere, ved Wartburgfesten 1817, var denne traad t frem baade i Tale og Sang. Her proklameredes straks i Begyndelsen, a t man vilde fejre »den frie Tankes Genfødelse og Fædrelandets Redning«, og netop om de samme to Ledemotiver drejer den danske Studentersang sig. Thi »Frihed« er ikke politisk, men aandelig Frihed, og »Aanden« er Sandhed og Retfærdighed. Det samme Billede af de Studerendes Virksomhed som Aandens Havemænd mødes begge Steder, og de virker i den venligste Forstaaelse med de øvrige Samfundsklasser. Naar endelig Chr. Winther tilsidst opfordrer Kredsen til at" besegle sit Løfte med et Haandslag, ender de tyske Studenter ganske paa samme Maade — efter at have brændt Tyranniets Skrifter og Symboler paa Wartenberg ved Wartburg — med a t synge: Fra dette Øjeblik er der i adskillige Aar en umiskendelig Indflydelse af tysk Studenteraand paa dansk, og som ydre Kendetegn behøver man blot a t pege paa Chr. Winthers burschikose Dragt med den bare Hals og den lille Hue, eller paa Studentersprogets Terminologi, der lige til Plougs første Atellaner bevægede sig i Pereater, Burseher, fidele Brødre og Filistre. Men naturligvis, af den Lidenskab, der i Tyskland drev Medlemmer af Burschenschaft til A tten tate t som Kampmiddel mod Tyiannerne, er der i Frederik VFs Danmark in te t Spor*.38 — Foruden sit større Efterspil, Studenterforeningens Grundlæggelse, fik Festen i Regensgaarden ogsaa et mindre, af særlig regensiel Ka­ rakter. Alumnen Henrik Krøyer havde sammen med de to andre Formænd for Festen faaet Nyerups Tilladelse til Gildet mod a t indestaa for, a t der ikke skulde finde nogen »Uorden« Sted. Ikke desto mindre udbragte Krøyer selv den Aften et Pereat for Prof. J. Moller paa Grund af hans Paabud 0111 Tidspunktet for Mødets Afslutning. Krøyer blev senere stævnet for Dekanus for a t faa sin * Ejendomm eligt 'hedder d et 1829 i en R ejsedagbog fra Sorø, at de æ ldste E lever, som boede paa en derværende „R egen s“ , „gjorde sig al Um age for a t cont.rast.ere m ed Studenterne i K$abenhavn »g overhovedet søge a t indføre saa m eget a f d et tysk e Bnrsehevæsen som m u lig ;. , . den ene Bursehevise veeg for den anden . . .** A u fl A ufl Mein deutsches V aterland, Ihr Bruder, reichet Euch die H ånd Und schw ort: so wolFn wir’s halten.